0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

Højskolerne var både dengang og nu præget af politisk stillingtagen til verden. Her et arrangement med DKU og Marxistisk Oplysningsforbund i 1979 på Grundtvigs højskole i Hillerød.

Egentlig handlede højskolen om alt andet end personlig interesse og udvikling

Højskoleelever anno 2022 har en klar overvægt af ressourcestærke middelklassebørn, der i høj grad er kommet for personlig udvikling. Men den oprindelige højskoletanke var faktisk noget helt andet, og »derfor tiltrækker højskolen nogle helt andre mennesker i dag end tidligere«, siger formand for Højskolehistorisk Forening.

FOR ABONNENTER

Mens konger faldt på række, uroen gærede i Europa og det danske fyrstedømme Slesvig var usikkert territorie mellem Danmark og Tyskland, blev danske N.F.S Grundtvig inspireret. Han ville skabe en skole, der midt i denne splittelsens tid skulle styrke den danske følelse og nationale vækkelse. Og da Slesvig var truet af det tyske sprog, var det et oplagt sted at placere den nationaldyrkende skole. Dermed blev den første højskole lagt i Rødding i 1844, hvor ideen med højskoler var noget anderledes, end det vi kender i dag.

I dag tager folk på højskole med afsæt i sig selv for at udvikle sig som individ. Man vil typisk lære sig selv at kende, lære sig selv at blive en del af et fællesskab, udvikle sig indenfor en interesse eller lære at blive klar til en bestemt uddannelse. Men den oprindelige tanke med Grundtvigs højskole tog udgangspunkt i noget helt andet.

Få flere sider for kun 1 kr.

Hos Politiken giver vi plads til flere perspektiver, så du kan blive klogere på, hvad andre mener.

Prøv 30 dage for 1 kr.