0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Om Pædagogprisen

Politiken sætter fokus på de gode pædagoger og hylder de pædagoger, der hver dag gør en helt særlig indsats på børneområdet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Om prisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Om prisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken sætter i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger fokus på de gode pædagoger og hylder dem med Politikens Pædagogpris. Formålet med prisen er således at sætte spot på de kompetente pædagoger, højne respekten om faget og dermed styrke pædagogers status i Danmark.

Politikens Pædagogpris hylder de pædagoger, der hver dag gør en helt særlig indsats på børneområdet. For midt i en debat, der i høj grad handler om økonomiske og strukturelle udfordringer, er det væsentligt at sætte fokus på de gode pædagoger og det gode pædagogiske håndværk.

Pædagogprisen er en hyldest til faget og vil blive en del af Politikens bidrag til udviklingen af den pædagogiske praksis. Det er vores håb, at Politikens Pædagogpris kan være med til at højne respekten for faget og sætte fokus på de nødvendige arbejdsbetingelser på området.

Der uddeles seks priser i kategorierne ‘Dagtilbud 0-6 år’ og ‘Skole-og fritidstilbud 0. til 9. klasse’. Der uddeles ydermere en specialpris til en pædagog eller et pædagogisk team inden for social- og specialpædagogik.

‘‘Dagtilbud 0-6 år’ omfatter pædagoger, der arbejder i vuggestue eller dagpleje, børnehave eller integrerede institutioner. ‘Skole-og fritidstilbud 0. til 9. klasse’ omfatter pædagoger i skolefritidsordninger, fritidshjem, fritidsklubber og lignende for børn og unge i 0. - 9. klasse. Specialprisen omfatter pædagoger, der arbejder med personer med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller sociale vanskeligheder.

Der kan enten indstilles en enkeltperson eller et pædagogteam. I begge tilfælde skal der kun laves én indstilling.

Du indstiller din kandidat på politiken.dk/pædagogprisen. Her kan du også se, hvilke pædagoger, der ellers er indstillet til prisen. Der er deadline for indstillinger torsdag den 8. oktober ved midnat.

Politikens Pædagogpris uddeles tirsdag d. 17. november 2020 ved en stor prisfest på Københavns Professionshøjskole.

Politikens Pædagogpris er støttet af Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger.

Annonce

Læs mere