Med limpistoler, piberensere og kapsler lærer Kirstine børnene at løse livets små og store problemer
For pædagog Kirstine Kirk rimer kreativitet ikke kun på skabeloner og malebøger.
At tænke kreativt handler for hende om at lære børnene at være medskabere, og at der ikke kun findes én rigtig vej i livet. Nu har hun vundet Politikens Pædagogpris.
Hvad der for det voksne øje ligner et virvar af paprør, pailletter, fjer, klistermærker og tuscher er for de fem børnehavedrenge, som sidder rundt om bordet, et eldorado af dimser og dutter, de kan lime, tape og klistre sammen.
Rutineret rækker de ud efter de varme limpistoler, som ligger midt på bordet, og presser behændigt klatter af gennemsigtig lim ud, så de kan pynte deres kreationer.
»Hvis I brænder jer, hvad gør I så?«
Spørgsmålet kommer fra deres pædagog Kirstine Kirk, som sammen med drengene har godt gang i dagens ’kreabord’.
Børnehavebørnene kigger op fra deres syslerier.
»Fnuller, fnuller, fnuller, det er den bedste måde at få den varme lim af fingrene på«, når Kirstine Kirk selv at svare, mens hun gnider fingerspidserne mod hinanden.
»Eller vasker hænderne i koldt vand«, foreslår Herman, mens pædagogen nikker til ham.
I løbet af denne formiddag på Brumbassestuen, som er en del af Børnehaven Guldbryllupsasylet i Aarhus, får det bugnende bord og kreativiteten lov at flyde, sådan at børnene alt efter behov, tempo og lyst kan sætte sig ved den rød- og hvidternede voksdug og pusle med materialerne.
Når Kirstine Kirk arbejder som pædagog, er kreativiteten et af hendes vigtigste værktøjer, men for hende handler det ikke kun om at klippe efter skabeloner eller tegne inden for stregerne. Tværtimod. For hende repræsenterer kreativiteten en legende, undersøgende og nysgerrig tilgang til verden, hvor det gælder om at finde nye muligheder og se alternative veje. Det er vigtigt for hende at vise børnene, at de kan påvirke den verden, de er en del af. Netop den tilgang til pædagoggerningen er grunden til, at hun har vundet Politikens Pædagogpris 2022.
»Når vi enten laver pompomkranse, softicemaskiner af papkasser, et juletræ af genbrugsmaterialer, perlepladeselvportrætter eller minirobotter af et gammelt stereoanlæg lærer børnene at være medskabere. Og for mig som pædagog gælder det om at være opmærksom på, hvad hvert enkelt barn kan byde ind med, for man vil aldrig møde et barn, der ikke kan give noget. Alle er lige vigtige i den kreative proces. Her findes der ikke noget rigtigt eller forkert«, siger Kirstine Kirk og tilføjer:
»Mange børn stopper med at være kreative, når de er omkring 8-9 år. Men hvis de lærer at bruge det til at være problemknusere, så er jeg sikker på, det er en evne, de tager med sig for livet, for kreativitet handler om at turde finde løsninger. Man kan komme langt med gaffatape og limpistoler«.
