Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Philip Ytournel

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overlevelse på SU: Det kræver termokaffe og benhård bogføring

Overblik og fornuft er den bedste opskrift til at redde en skrantende økonomi som studerende.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når der hver måned skal betales husleje, mad, mobiltelefon og øl i fredagsbaren, kan det være lidt af en kunst at undgå røde tal på kontoen. Især hvis den primære – og måske eneste - indtægt er SU.

Den bedste måde at undgå, at din økonomi holder dig søvnløs, er at have overblik over den, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Og fundamentet for det overblik består af tre konti: en løn-, en budget- og en opsparingskonto.

LÆS OGSÅ »Når man flytter hjemmefra, rykker man op i en anden liga. Så kan man ikke længere nøjes med bare én konto«, siger hun. For at en budgetkonto giver mening, skal du lægge et budget, uanset hvor kedeligt det lyder. Det kan være et regneark med en kolonne for hver af årets måneder, hvor de ventede udgifter er listet op. Husleje, forsikring, telefonregning og så videre.

Udgifterne lægges sammen og deles med 12, så du hver måned overfører det samme beløb til din budgetkonto. På den måde undgår du, at du skal leve af pasta i de to måneder om året, hvor du for eksempel skal betale licens eller forsikring.

Læg til side til cyklen
Opsparingskontoen er heller ikke bare til pynt, men skal selvfølgelig også have et formål.

»Hvis man vil gøre noget godt for sig selv, bør man føre et lille beløb over hver måned«, siger Ann Lehmann Erichsen.

En opsparing kan være din redning, hvis der kommer uventede regninger. Og det gør der højst sandsynligt, fortæller økonomen.



»Denne del af budgettet er meget vigtig, for vores undersøgelser viser, at 35 procent af alle unge mellem 18 og 25 år har uventede udgifter i løbet af et halvt år«, siger økonomen.

Hun har også lavet en top-4 over uventede regninger i samme aldersgruppe. I toppen ligger uforudsete regninger til reparation af cyklen, elektronik, der skal skiftes ud, tandlæge og ekstraregninger for el og varme.



Alt i alt er det hele ikke mere kompliceret, end at du sagtens kan finde ud af det, hvis du bruger lidt energi på det, lover Ann Lehmann Erichsen:

»Der er mange, der siger: Jeg er så dum til tal, så derfor kan jeg ikke finde ud af min egen økonomi. Men man behøver ikke at være god til at regne med renter for at være god til sine penge. Det handler om at have orden i sagerne«.

Når først overblikket er skabt, handler det om at tænke sig om i hverdagen.

Termokaffe og madpakke

Måske tænker du, at du endelig er sluppet for dine irriterende forældre, der plejede at minde dig om at skrue ned for varmen og slukke lyset efter dig. Men når den første el- eller varmeregning kommer, vil du helt sikkert savne dem. Og så er der alle de små dagligdags fristelser, der på sigt kan være store økonomiske fælder. Hvis du hver dag køber en kaffe på vej til studiet, en frokost i kantinen og lidt takeaway til aftensmad, kan du lynhurtigt tømme din konto. Og med det ene formål at blive mæt.

LÆS OGSÅ »Hvis du er glad for kaffe, så køb en termokande. Tag en vandflaske med i tasken i stedet for at købe en ny, hver gang du er tørstig. Sørg generelt for, at du er forsynet hjemmefra«, råder Ann Lehmann Erichsen. Til sidst kan du tjekke alle dine abonnementsaftaler, hvis du er på jagt efter luft i budgettet. Det gælder internet, forsikring, fitness og fodboldklubben for eksempel. Får du nok for dine penge, eller er det tid at skifte lidt ud og måske sige noget af det op?



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden