Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Per Folkver (arkiv)
Foto: Per Folkver (arkiv)

så er det nu! 70 studerende fra 'Generation Målrettet svedte i tirsdags over deres eksamen i forhandling og konfliktløsning i organisationer, som er en del af deres studier på Copenhagen Business School.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende er langt mere målrettede i dag end for få år siden

Skarp konkurrence og krisen har skabt 'Generation Målrettet'. På godt og ondt.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mange fordomme om studerende. De er dovne og utilfredse og studerer i en evighed, inden de får byttet et færdigt speciale til et eksamensbevis.

Men noget tyder på, at virkeligheden er ganske anderledes: At de studerende faktisk er ambitiøse og hårdtarbejdende og mere optagede af karriere end af caffe latte.

Truet af krisesnak og ledighedsstatistikker er de studerende blevet ’generation målrettet’, fortæller Camilla Hutters, der er lektor og souschef på Center for Ungdomsforskning:

»Vi kan se, at unge har mere fokus på at målrette deres valg mod arbejdsmarkedet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de unge har fokus på at skille sig ud i forhold til cv og kvalifikationer«, siger hun.

Fokus på målet
Tidligere var der en forståelse af, at bare det, at man fik en uddannelse, gjorde, at man var rimelig godt sikret. Sådan er det ikke i dag. Da skal man blive ved at kæmpe for at have en god placering i karrierekapløbet.

»Når man taler med unge, har de stort fokus på at være målrettede og karriereorienterede i alt, hvad de gør. Det er en helt klar tendens, der er vi meget mere fremme«, siger Camilla Hutters.

LÆS OGSÅ Ifølge hende er tendensen slået igennem fra ungdomsuddannelserne, hvor det for nogle gælder om at komme på bestemte gymnasier og få elitekurser.

Senere i uddannelsesforløbet handler ’det ekstra’ for eksempel om at få et relevant studiejob, tage ekstra praktikophold og at komme på udveksling på anerkendte universiteter i udlandet.

Mindre selvrealisering
Camilla Hutters peger på to faktorer, der særligt ånder de studerende i nakken allerede undervejs i uddannelsen:

»Dels er der selvfølgelig krisen, som har udviklet en bevidsthed hos de unge om, at de er nødt til at gøre noget ekstra for at stå godt i kampen om et job. Men det handler også om, at når flere får en uddannelse, skærpes konkurrencen, og der skal mere til at skille sig ud«.

For 10-15 år siden var de unge mere opmærksomme på deres egen selvrealisering. At det vigtigste var, at de brændte for det, de skulle lave.

»Det ’at brænde for’ noget er ikke den vigtigste argumentation i dag. Det er andre faktorer, de unge tildeler betydning, når de skal vælge uddannelse«, siger Camilla Hutters.

Det gode liv
Også de ydre krav presser de studerende til at tænke fremad. Samfundet, forældre og venner har ambitioner på de unges vegne om, hvad der skal til for at klare sig godt.

For nogle bliver presset så stort, at de helt giver op, og det skaber en anden udfordring, fortæller Camilla Hutters:

»Vi oplever nogle unge, der helt resignerer. De giver op, fordi der er så mange krav, at de ikke ved, hvordan de skal leve op til dem, og det kan forstærke en udskillelse«, siger hun.

Også for dem, der hænger på, kan de ydre krav være problematiske, fordi de ikke altid harmonerer med det, man i virkeligheden har lyst til at gøre, eller selv føler, er det rigtige.

»De ydre krav kommer til at fylde meget, mens den indre motivation ikke følger med. Der er en ambition udefra om, hvordan man lever det gode liv, men at koble sig selv på er blevet sværere for mange unge«, siger Camilla Hutters.

Studerende vil kende perspektivet
På Københavns Universitet arbejder man helt bevidst på at styrke de studerendes parathed til den karriere, der venter dem, når de er færdige med deres uddannelse. Både fordi det er noget, som de studerende gerne vil have, men også af hensyn til arbejdsmarkedet.

»Vi prøver at navigere efter, hvad der er vigtigt for de studerende, for det er en del af et godt studiemiljø. Men det handler også om, at det er noget, vores aftagere efterspørger«, fortæller Henrik Busch, der er prodekan for uddannelse på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Når flere får en uddannelse, skærpes konkurrencen, og der skal mere til at skille sig ud

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



De studerende efterspørger for eksempel projekter undervejs på studiet, hvor de samarbejder med parter uden for universitetets mure. Ifølge Henrik Busch ved de studerende, at det både giver dem faglige kvalifikationer, men også at erhvervssamarbejde pynter på et cv. Generelt tænker de studerende langsigtet tidligere end førhen, oplever han.

»Det er vigtigt for dem at have et karriereperspektiv. De har brug for at få billeder på, hvad der ligger på den anden side af uddannelsen«, siger han.
Spørgsmål melder sig

Det behov kan Københavns Universitet mærke allerede på de henvendelser, som de får fra potentielle studerende. Allerede inden de unge har søgt ind på en uddannelse, fylder spørgsmålet, ’hvad kan jeg bruge det til?’ meget.

Ifølge Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning, kan en kobling til erhvervslivet allerede under uddannelsen være en hjælp for de unge, fordi det kan skabe en efterlyst rød tråd.

»Jeg tror bestemt, at det er vigtigt, at uddannelserne understøtter, at en videregående uddannelse skal føre til et arbejde, og at det ikke kun er den unge, der kan tage det ansvar«, siger hun.

Flere med stress
Selv om mere karrierebevidste og målrettede studerende umiddelbart lyder som en eftertragtet udvikling, har den også en bagside.

Sten Kruse-Blinkenberg, der er direktør for Studenterrådgivningen, der yder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende fra centre over hele landet, kan også genkende billedet af ’Generation Målrettet’. Han møder de unge, når de har brug for hjælp.

»En gruppe af de studerende, der kommer her, er nogle, hvor presset er blevet for stort«, siger Sten Kruse-Blinkenberg, der kan se en stigning i den type henvendelser.

Du kan, hvad du vil

De studerende oplever både et ydre pres fra deres omgivelser og den dominerende stemning, der kendetegner den offentlige debat, men det er også deres eget indre pres, som Studenterrådgivningen forsøger at hjælpe dem til at tackle.

Dels hjælper rådgiverne dem med at strukturere deres hverdag, men for en stor dels vedkommende handler det også om at sætte ambitionsniveauet ned. Det kan være på studiet, men det kan også være i andre livsforhold, fortæller direktøren: »Hvis du stiller de her høje krav og forventninger på alle områder, kan det give vanskeligheder. Det gør ikke noget, at man er ambitiøs, og at man gerne vil gøre det godt. Men hvis man stiller den fordring op på alle livets forhold uden kompromis, bliver det for meget«, siger Sten Kruse-Blinkenberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Han har også et bud på, hvorfor udviklingen er sket, og hvordan den kan føles i et presset studieliv: »Vi har i al godhed fortalt de unge, at de kan, hvad de vil. At de har alle muligheder. Men det betyder også, at du selv bliver ansvarlig for din egen lykke og ulykke. Det er dig som person, dine egenskaber og ikke samfundsstrukturen, der får betydning for, hvad du kan og ikke kan«, siger han.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden