Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Unges rejselyst kan blive svækket

Antallet af unge, der rejser ud at studere, er steget. Men strammere krav til aktivitet kan få kurven til at knække, advarer ekspert.

Studieliv

Flere og flere studerende på de videregående uddannelser krydrer deres studie med et udvekslingsophold, viser tal fra Uddannelsesministeriet.

Siden 2000 har tallet været svagt stigende. Dengang var der lidt over 4.000 studerende på en årgang, der søgte ud, mens tallet i dag er kommet op over 7.000 studerende, viser beregninger fra Uddannelsesministeriet. Alene i det seneste studieår er der sket et ryk med knap 20 procent flere udvekslingsophold.

Men ud af de omkring 46.000 studerende per årgang – som Uddannelsesministeriets regner med går på landets videregående uddannelser – er det stadig langtfra nok på til leve op til ønskerne.

Siden sommeren 2013 har regeringen haft et mål om, at halvdelen af alle studerende på en årgang skal have et udlandsophold under deres studier i 2020. Med globaliseringen som bagtæppe præsenterede den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) en række initiativer, der blandt andet skulle gøre det lettere og mere attraktivt for de danske studerende at søge viden i udlandet.

På det tidspunkt var det tilfældet for 17 procent af de studerende, oplyste Uddannelsesministeriet.

Godt både fagligt og personligt

Men forklaringen på den generelle stigning i studerende, der rejser ud, skal findes i, at de studerende især de senere år har fået øjnene op for, hvilke akademiske kvaliteter et ophold i udlandet kan give dem med på deres videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, fortæller sociolog Martin D. Munk fra Aalborg Universitet.

Han har forsket i bevæggrundene for udlandsophold hos studerende.

»Grundlæggende set er det for at skaffe sig nogle kvalifikationer, som de ikke kan få herhjemme. Og så er det også en signalværdi for de studerende. Det bliver et signal om, at de er i stand til at gennemføre noget i udlandet, tilegne sig viden og kompetencer i et andet land, som måske har nogle andre systemer end herhjemme, og så er der også et arbejdsmarkedsperspektiv. For mange studerende vil gerne være attraktive for arbejdsmarkedet på sigt«.

Han mener ikke, at man kan gå så langt som at tale om, at det er ved at blive kutyme for studerende at rejse ud.

»Men det er blevet meget overskueligt for de studerende – blandt andet ved hjælp af udvekslingsprogrammer – at tage ud et halvt eller helt år. Hvorimod det er noget helt andet, hvis man tager en hel uddannelse fra udlandet«.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet, der også sidder i kvalitetsudvalget for videregående uddannelser og har en fortid som prorektor på Aarhus Universitet og sidder i studienævnet og meritudvalget for Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, mener, at det er »meget positivt«, at flere og flere studerende vælger at rejse ud som en del af deres uddannelse.

»Jeg er ubetinget positiv over for tallene, i den forstand at antallet er steget på langt de fleste videregående uddannelser. Det her er en rigtig god udvikling. Det er fagligt set i langt de fleste tilfælde en utrolig god ting for de studerende at komme til udlandet. Både fagligt og personligt«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Reform kan svække rejselysten

Til gengæld påpeger hun, at det kan blive svært for regeringen at nå sit mål om, at 50 procent af de studerende skal ud og snuse til udlandet under deres studier.

»Her taler man med to tunger, for på den ene side er der ingen tvivl om, at det er et politisk signal om, at man gerne vil have flere til udlandet, men på den anden side har man vanskeliggjort det ved at indføre fremdriftsreformen. Den vil have den effekt, at færre kommer til udlandet«, siger hun.

Med den såkaldte og af de studerende udskældte fremdriftsreform kræves det blandt andet, at de studerende består, hvad der svarer til 30 ects-point hvert semester.

»Når de studerende tager til udlandet, sker det ofte, at de ikke helt kan få de fag, de havde regnet med. Nogle gange bliver fagene ikke oprettet, og de ender med at tage nogle andre fag, de ikke kan få merit for. Det er ikke studentens skyld, sådan er det bare. Og de studerende har stadig fået rigtig meget ud af opholdet, selv om det måske udløser 10 ects-point færre. Måske kan de tage de 10 ects på næste semester, men fremdriftsreformen er meget rigid i forhold til lige præcis 30 ects-point hvert semester, og det er bestemt ikke fremmende for udlandsopholdene«, siger hun.

De studerende er helt enige:

»Det vil selvfølgelig få konsekvenser på udvekslingsfronten, for det er et stort pres at skulle have de her point med hjem, og hvis man ikke gør det, får man en faglig straf ved at skulle have flere point semesteret efter«, siger Jakob Ruggaard, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan I ikke bare gøre det så?

»Nej, det vil være meget problematisk i mange sammenhænge. Det er jo en ekstraordinær arbejdsbelastning. For det er jo et fuldtidsjob at studere. Og så er det jo absurd, at man skal læse mere end fuld tid, fordi man har gjort noget, som både politikere og eksperter siger er fornuftigt«, siger formanden, der nu forudser et knæk på udvekslingskurven.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce