Hinsidan. Danske Jeppe Hedegaard, Jacob Slaatto og Andreas Boje læser antropologi på 2. semester sammen med seks andre danskere og en række svenskere på universitetet i Lund.
Foto: Ditte Valente

Hinsidan. Danske Jeppe Hedegaard, Jacob Slaatto og Andreas Boje læser antropologi på 2. semester sammen med seks andre danskere og en række svenskere på universitetet i Lund.

Studieliv

Man er lidt udlandsdansker, selv om det kun lige er over broen

Jeppe, Jacob og Andreas er taget over Øresund til drømmestudiet. To af dem er allerede på vej tilbage igen, mens den tredje har set sig varm på den svenske studiestruktur. Og nogle mørke svenske øjne.

Studieliv

Studerende med muleposer, horn-briller og cowboyskjorter.

Skiftevis sol og regn, som om vejret ikke helt kan bestemme sig.

Piger med langt lyst hår og iPhone i hænderne.

En underviser med vest og skjorte og ulæselige noter, som viskes af en tavle, inden nogen kan nå at skrive dem af.

Vi kunne lige så godt være til forelæsning på Roskilde Universitet i Danmark. Det er vi bare ikke.

For her pråter man og rækker hånden op, hvis man har nogle frågor, når man har tittat på tingene.

Vi er til antropologiforelæsning på Lund Universitet i Sverige, blot en brotur fra Danmark. Her læser danske Jeppe Hedegaard, Jacob Slaatto og Andreas Boje antropologi på 2. semester sammen med seks andre danskere og en række svenskere.

»På Københavns Universitet var gennemsnittet 10,9 for at komme ind på antropologi, og i Aarhus var det 10,8. Jeg havde en sjov gymnasietid, så jeg havde overhovedet ikke snittet. Da jeg så endelig fandt motivationen og lysten til at læse videre, kunne jeg ikke komme ind«, siger Jeppe Hedegaard, der i dag er 23 år.

Det kunne han til gengæld i Lund, hvor der er mere eller mindre frit optag for studerende fra udlandet, så længe fagene ikke er fyldt op.

I forelæsningslokalet er der plads til 40 mennesker, fortæller en lamineret seddel på lokalets endevæg.

I dag er kun 12-15 studerende mødt op til undervisning om globalisering på instituttet for antropologi og socialantropologi. Når hele holdet er samlet, er de omkring 20. Da de danske drenge begyndte sidste sommer, var de 40, som lokalet er beregnet til, men mange er faldet fra. Især svenskerne, fortæller Jacob Slaatto på 23 år:

»Halvdelen af os, der er tilbage, er danskere. Det siger måske også, at vi virkelig vil det«.

»Det virker også, som om mange af de danske studerende er mere motiverede her. Måske fordi vi har taget et aktivt valg om at komme herover for at læse«, spæder Jeppe Hedegaard til.

De to drenges studiekammerat Niels er en af de svenskere, der har holdt ved.

»Jeg tror ikke, det er så populært at læse antropologi her i landet. Jeg vidste faktisk ikke, hvad det var, da jeg startede. Det var bare noget, min mor havde hørt om og tænkte, at det ville passe godt til mig. Jeg tror, at mange i Sverige tænker, at det er lidt flygtigt et fag. Man ved ikke helt, hvad man skal bruge det til«, siger Niels.

Lund er jo hyggelig

Jeppe Hedegaard vidste godt, hvad antropologi var. Efter tre sabbatår med den efterhånden obligatoriske dannelsesrejse og en tur forbi en højskole var han sikker. Det skulle være antropologi:

»Jeg havde længe vidst, at jeg ville arbejde med mennesker, men jeg havde bare ikke rigtig troet, at antropologi var en mulighed for mig, fordi jeg ikke havde snittet. Så talte jeg med en studievejleder fra antropologistudiet i København, som selv havde læst i Lund. Så tog Andreas og jeg over for at tjekke byen ud, og der var jo hyggeligt, og så gjorde vi det«, siger han på klingende jysk.

Da beslutningen var taget, var det nemt. Og hurtigt kom både Andreas og Jeppe på fornavn med studievejleder på antropologi Ulrikka.

Hun hjalp dem med »alt det praktiske med papirer og sådan« i forbindelse med deres nye studie i Sverige.

På studiekontoret på Lunds Universitet er det normalt, at der kommer danske studerende med danske papirer fra danske gymnasier og med dansk SU, fortæller en af universitetets andre studievejledere, Malin Bang Bettini.

Over 350 danske studerende er indskrevet på Lund Universitet i skrivende stund.

Til sammenligning læste over 2.000 svenske studerende i 2011 på en videregående uddannelse i Danmark. Samme tal for danske studerende i hele Sverige var knap 500, viser tal fra Danmarks Statistik og Uddannelsesministeriet.

Selv om relativt få danskere læser i Sverige sammenlignet med andelen af svenskere, der læser i Danmark, indtager Sverige alligevel en andenplads over, hvor danskerne helst ville læse i 2011.

»Der kommer en hel del danskere og taler med os studievejledere; mange danskere læser antropologi og sociologi, og der ved jeg, at mange af de danske studerende bruger studievejlederne i høj grad«, siger studievejleder Malin Bang Bettini.

Byg din egen uddannelse

Det gør de danske studerende, blandt andet fordi de svenske universitetsuddannelser er bygget noget anderledes op end de danske. Her kan man i langt højere grad selv sammensætte sin uddannelse ved at vælge fag, der interesserer én. På den måde kan man starte på økonomistudiet og ende med en eksamen i musikvidenskab.

»Mange studerende sammensætter kurser på egen hånd. Der er selvfølgelig den risiko, at man læser kurser, som ikke er så brugbare sammen, men når det er sagt, findes der så mange varianter, som kan forbedre det, der ligger i et bestemt program. Det er jo meget individuelt«, siger Malin Bang Bettini.

Efter dagens undervisning guider Jacob Slaatto gennem brostensbelagte gader omkring universitetets campus. Han kender et sted, som er »helt vildt godt«, fordi man kan »blive helt vildt mæt rigtig billigt og må spise alt muligt brød« for 75 svenske kroner.

I dag er en helt normal studiedag for de antropologistuderende. Undervisning fra 10 til 12 og så fri. Eller selvstudie.

Heller ikke i Sverige er det skemalagt undervisning, der fylder de studerendes hverdag.

På en ganske normal uge har de antropologistuderende 6 timers undervisning og omkring 250 siders pensum, de skal igennem.

Jeppe Hedegaard og hans danske sambo Andreas Boje går ofte på universitetsbiblioteket for at komme igennem de mange sider, som ofte er på engelsk. Det er nemmere end hjemme i deres delelejlighed i den yderste del af Lund, hvor tv, computer og sofaen trækker.

Det store universitetsbibliotek ligger midt på Lunds campus og minder som resten af campus om det, man ser i amerikanske og engelske film.

Kæmpestore murstensbygninger med højtidelige tilhørende tårne og store indgangspassager. Alt i mursten og med efeu snoet op langs væggene.

Uden om det enorme universitetsbibliotek fører grusstier videre rundt på den idyllisk beplantede campus, hvor studerende cykler og går til og fra undervisning.

Campusmiljøet fortsætter helt ned i byen, hvor det er svært at få øje på et voksent menneske mellem 30 og 50 år.

Også her er det muleposer, computertasker og cowboyskjorter, der hersker.

At Lund er en studieby, afspejler sig tydeligt i dens befolkning.

Her er knap 80 procent af indbyggerne studerende. Selve byen og universitetet er som to alen ud af et stykke.

Fra byens centrale station er der ikke langt gennem endnu flere brostensgader til universitetet på Paradisgatan. Langs gaderne vrimler det med cafeer med udeservering og kaffekort med kundefordele og studierabat

Fra Paradisgatan breder universitetet sig til resten af den lille by. Den ene gamle murstensbygning afløser den anden. Naturgeografiska, Romanska og Klassiska Institutionen, kan man læse på skilte ved indgangen til de forskellige institutområder.

Alle er de kompakt, tæt og idyllisk indpakket i store grønne parkområder, der fører videre ud på campus.

Nationer styrer byliv i Lund

Et par kilometer væk fra byen – og dermed campus ¬ finder man størstedelen af de såkaldte nationer, som har stor betydning for et studieliv i Lund.

På mange måder er de identiske med de amerikanske studenterforeninger, som de fleste kun kender fra film. Men også i virkelighedens Lund har de en stor rolle for de studerende og miljøet omkring universitetet. Oprindelig har de over 10 nationer haft en stærk geografisk tilknytning, og de ældste har eksisteret lige så længe som universitetet.

Man kan blandt andet finde Sydskånska Nationen, Lund Nationen, Östgöta og Malmös Nation.

Som studerende bliver man mere eller mindre fra dag 1 indskrevet i en nation. Også som dansker.

Et medlemskab koster 100 svenske kroner om året, og for det beløb kan de studerende få lov at deltage i alt fra fællesspisning, film og quizaftener til sportsaktiviteter.

»Jeg er medlem af Lund Nationen. Det var bare den, der lige lød mest som noget for mig«, siger Jeppe Hedegaard.

Det er også i nationerne, at festerne foregår, når ugen går på hæld i det sydsvenske. Alle har de fælleslokaler – ofte med barer – tilknyttet deres ’område’, hvor man også kan finde kollegielignende bygninger, hvor man også som dansk studerende kan være heldig at få et ’rum’ med delebad og køkken til en SU-venlig pris.

I sådan et bor Jacob Slaatto. Han kan godt lide den internationale stemning og de mange forskellige mennesker omkring sig. Og så er det billigt. Omkring 2.000 kroner for et værelse.

Ligesom hans to danske kammerater Jeppe Hedegaard og Andreas Boje læser han i Lund, fordi han ikke havde gennemsnittet til at komme ind i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nordmanden fra Nørrebro i Lund

Selv om flere af de danske studerende på deres antropologihold har valgt at pendle til Lund fra København, har både Jacob Slaatto og hans venner Jeppe og Andreas valgt at flytte til byen.

»Jeg boede på Nørrebro, men besluttede mig for at flytte herover, for hvis man bare rejser frem og tilbage, så får man en halv oplevelse det ene sted og en halv det andet sted. I starten var det hårdt, jeg tog meget hjem, fordi det var så let, og der var alle de gamle venner. Men så besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg ikke tage hjem i en måned, og så blev det også meget bedre socialt herovre. Nu er det rigtig godt«, siger han.

Han brugte i høj grad nationerne til at komme ind i det svenske studieliv og skabe sig et socialt liv som det, han havde i København. Meget er dog anderledes, fortæller han:

»Man finder aldrig et sted, hvor man spontant går ud som i Købehavn. Der er heller ingen snuskede barer i Lund. Alt er meget struktureret, planlagt og rent med alkoholservering fra 23 til 02, og det havde jeg det lidt svært ved i starten«.

Også andre ting har han skullet vænne sig til mht. livet i Lund:

»Danskere er nok en lille smule mere direkte og lige på. Vi er nok ikke så høflige, men siger ting med et glimt i øjet og har vores særlige sorte humor. Hver gang jeg laver en joke herovre, skynder jeg mig altid at sige ’det’ bare for sjov’ bagefter. I Danmark ville det være en falliterklæring på, at din joke ikke var sjov«.

Også den måde, som man er sammen med sine medstuderende på i Sverige, skiller sig ud fra, hvad Jacob Slaatto kender fra København.

»Hvis man i Sverige spørger, om vi lige skal gå ud og tage en øl, er det ligesom for at drikke sig fulde. I Danmark kan det jo bare være for lige at hygge sig om eftermiddagen eller aftenen. I starten prøvede jeg at invitere klassen ud og drikke øl et par gange, men der skete intet, indtil jeg fandt ud af, at jeg skulle foreslå, at vi gik ud og spiste kage, drak te eller kaffe. Så kom alle lige pludselig med. Der er ligesom nogle sociale koder, man lige skal lære«.

På den anden side har han også opdaget, hvor meget han egentlig har til fælles med sine nordiske naboer. Og hvor mange fordomme han egentlig havde med sig i rygsækken, da han sidste år krydsede Sundet. »Jeg tænkte: Fulde svenskere, og de er alle sammen langhårede. Nu har jeg selv fået langt hår. Jeg har nok bare fundet ud af, at jeg godt kan have noget af min dansker med mig, når jeg er ude, men samtidig har jeg også lært at indordne mig og begå mig i en anden kultur, og så forstår man lige pludselig alt muligt«.

Når den 23-årige dansker byder ind i undervisningen eller er sammen med sine venner i nationen taler han modsat sine to danske studiekammerater Jeppe Hedegaard og Andreas Boje svensk.

»Jeg er så heldig, at min far er norsk, så det har gjort det lettere for mig at lære sproget. Men det var også et bevidst valg om, at nu er jeg i Sverige. Og hvis der kom en til mig og talte sit eget sprog i Danmark, så ville jeg måske ikke tale så ofte med vedkommende. Så jeg tænkte, at hvis jeg skulle møde nogle af de her mennesker og have en chance for at lære dem at kende, så skulle jeg tale sproget«.

Kødsovs, spaghetti og tre år i Lund

I aften er Jacob Slaatto cyklet de 3-4 kilometer til det ydre Lund, hvor Jeppe Hedegaard og Andreas Boje bor i en stor delelejlighed i en boligblok, der ifølge drengene mest huser »indvandrere og gamle damer«.

Her har de to danskere kokkereret den klassiske studieret spaghetti og kødsovs. Senere skal de sammen med deres svenske venner Johannes og Niels til musikquiz i Sydskånska Nationen.

Fra næste semester er Jeppe Hedegaard og Andreas Boje med al sandsynlighed ikke længere udlandsdanskere.

De har nemlig søgt om at blive overflyttet fra Lund Universitet til Københavns. Det kan man kun efter mellem andet og tredje semester, hvorefter det danske og svenske antropologistudie ikke længere ligner hinanden nok til at kunne få merit for de forgangne semestre.

Selv om begge drenge fortæller, at de er faldet til i Lund og er glade for at være der, trækker Danmark alligevel.

»Jeg savner nok lidt at have mine venner og familie lidt tættere på. Og så er det nok tanken om, at hvis jeg ikke skifter nu, så betyder det altså to år mere i Lund«, siger Jeppe Hedegaard.

Andreas Boje er enig. Selv om han er begyndt at have sine tvivl:

»Lund er så dejlig rolig. Alle er så glade og hilser på hinanden. Det savner jeg nogle gange helt, når jeg har været i København på weekend«, siger 21-årige Andreas Boje.

Jacob Slaatto har haft samme overflytningsplan. Men den er nu ændret. Han bliver i Lund. Blandt andet fordi uddannelsen er mere fleksibel end den danske.

»Hvis jeg ikke kun vil studere antropologi og ikke kun vil arbejde inden for forskning eller i en ngo, som mange antropologer gør, kan jeg tage nogle kurser her, som gør, at jeg også kan arbejde inden for erhvervslivet. Og så er det lettere at tænke frem her. Det er ikke så bindende, for hvis jeg tager et fag, som så ikke lige er den rigtige retning for mig, kan jeg bare skifte næste semester. I Danmark er det mere bindende på bachelordelens tre år«, siger Jacob Slaatto.

Og lige netop det passer ham rigtig godt.

»Jeg kan godt lide, at det ikke binder så meget. Jeg hører tit fra danske venner, at de egentlig har nogle fag, som de ikke synes er særlig fede, men de skal bare tage dem. Her kan man mere selv vælge og sammensætte efter interesse. Den svenske måde passer bare bedre til mig«.

Sydskånska Nationen, som i aften arrangerer musikquiz, ligner allermest et socialt boligbyggeri.

Mørke svenske øjne i tusmørket

I udkanten af Lund og universitetets campus tårner den halvstore betonbygning med tilhørende betonaltaner i 70’er-farver op i tusmørket. Studerende kommer cyklende dertil med hinanden bag på cyklerne. I blokkens kælder er der indrettet en klub.

Herfra pumper bassen fra dj-pulten, og i baren mikses der drinks med paraplyer og farverige sugerør. Vand er gratis.

Og så er der ingen dryck på toaletten, fortæller et skilt.

Politiken får allernådigst lov at komme ind, selv om vi ikke har medlemskort til en af byens nationer. Det er et krav. Klubberne er kun for studerende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I kælderen er der helt fyldt med studerende ved borde tæt presset ind i kælderlokalet. En discokugle blinker fra loftet.

Jacob Slaatto finder hurtigt et bord og slår sig ned med en gruppe svenske studerende. De to andre danske drenge bliver stående ved baren med deres to svenske venner, mens Jacob taler længe med en mørkhåret svensk pige med store, smukke brune øjne.

Det er også stedet, hvor drengene ofte går ud i weekenden, fortæller Jeppe Hedegaard fra sin plads i baren. Det er her, i nationerne, at alle i Lund går i ud weekenderne.

»Det er megafedt om lørdagen. Så er der nok 70 procent piger. Bølger af lyst hår på hele dansegulvet«, siger Jeppe Hedegaard og peger ud over dansegulvet, som i musikquizzens anledning er fyldt med borde og stole.

Da musikquizzen går i gang, foregår den på engelsk, så alle kan være med.

Udenfor har det lige regnet, og duften af syrener, forårsaften og regn er smeltet sammen.

I aftenens begyndende mørke står Jacob Slaatto nu med den mørkhårede smukke pige fra nationens kælder og ryger langs muren. Tæt. I ly for fnugregnen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce