Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Helene Navne
Foto: Helene Navne

Leje. Lena Nielsen betaler 500 pund om måneden - svarende til 4.500 kroner - for et værelse på 10 kvadratmeter i et rækkehus i Acton Town i det vestlige London.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende i London: De aner ikke, hvordan man laver frikadeller. Hallo!

Lena Nielsen er 29 år og er flyttet til London for at uddanne sig inden for design, men overvejer at flytte videre til Berlin for at tage sin master.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er tykke persienner for morgensolen, der stråler ind i en rodet stue med stillestående luft. To store bløde sofaer står centreret om en pejs og et lille tv med en masse kabler og ting og sager i hjørnerne.

Ved et indeklemt spisebord sidder Lena Nielsen med en skål mysli, en toast med ost og en kop te. Hun trækker den ene fod op under sig og bladrer i sin telefon. Klokken er næsten 10, men hun har for en gangs skyld ikke travlt. Hun har fri fra studiet i dag og skal først på arbejde klokken 12.

»Sådan en frimorgen er bare en gave«, siger hun.

Efter at have arbejdet i 7 år for Dansk Supermarked og været kærester i 6 år med ham, hun troede, hun skulle giftes med, forlod hun hjembyen Mønsted ved Viborg og rejste til London.

Nu er hun ved at tage en bachelor i design cultures på University of the Arts.

»Det var nu eller aldrig«, siger hun.

Lena Nielsen tager hele uddannelsen i London, og hun kan ikke få SU, fordi man kan tage den samme uddannelse på SDU. Men Lena Nielsen mener ikke, hun ville have fået det samme ud af uddannelsen i Danmark.

»Ordlyden, når man læser om uddannelsen, er slet ikke den samme. På SDU sigtede det mod at være konsulent eller byplanlægger. Her er fokus på design management, og jeg har for eksempel kortlagt en historisk identitet for Brick Lane. Der er meget mere feltarbejde og research. For mig er der stor forskel«, siger hun.

Hun betaler 500 pund om måneden – svarende til 4.500 kroner – for et værelse på 10 kvadratmeter i et rækkehus i Acton Town i det vestlige London sammen med tre irske piger.

Den enes kæreste har lige boet der en uge, og de har tit nogen overnattende på sofaerne.

»Det er et meget åbent hus«, siger Lena Nielsen, og det passer hende fint. Ingen af pigerne har familie i nærheden, de er alle tilflyttere.

»Derfor er det rart, at vi kan lave noget sammen. Tit hænger vi bare ud i pyjamas og ser fjernsyn sammen og hygger os. Og så er det givende, at vi er fra forskellige steder«, siger hun. Det giver nogle kulturelle forskelle, som hun mest har bemærket, når det gælder deres forskellige madvaner.

»De aner ikke, hvordan man laver frikadeller. Hallo!«, siger hun.

Hun tager sin tallerken og går ud i køkkenet, som er stort, kvadratisk med en masse skabslåger i lyst træ, et lille rundt bord og ting over det hele. Blade, sko, aviser, kurve med småting. Den ene væg er et sæt døre ud til en stor altan. Hun hælder nyt vand på kedlen, åbner døren og stiller sig ud og kigger over rækken af haver med tørresnore, legehuse, træer og græs. Strækker sig lidt og går ind igen.

»Det første, jeg gjorde, da jeg flyttede ind, var at gøre hele køkkenet rent«, siger hun og kigger sig omkring i det slidte rum.

»Det går man ikke så meget op i her«.

To job og ikke meget fritid

Hun tager sin taske på armen, dropper frakken, går ned ad den tæppebelagte trappe forbi underetagen, hvor der bor et ungt par med en baby, og tjekker posten nede i entreen.

Så går hun ud ad døren med farvet glas og små malede fliser i karmen. Hun misser med øjnene i lyset og begiver sig af sted mod stationen. På vejen udenfor er der grønne træer og børn, der leger med en bold. En stor vildtvoksende hæk afgrænser en lille forhave med fliser og knæhøje brændenælder.

Det er ikke helt klart for Lena Nielsen, hvem der står for havearbejdet. På toppen af hækken sidder et ’Til salg’-skilt, men det er ikke noget, der bekymrer beboerne synderligt.

Hun vil gerne blive boende i det stille kvarter i Acton, og ejeren af huset har indtil videre ikke haft videre held med salget.

»London er hele Europas metropol. Der er sindssygt mange turister, og jeg får nok af det, når jeg skal på arbejde midt i byen. Derfor er det fedt at bo her. Det er lidt som at bo på landet«, siger hun.

Hun har to job. Det ene på et rejsekontor i Hammersmith, og så arbejder hun også i Pandora, den danske smykkekæde, i Covent Garden. Det er en dansker, der har butikken, og der er to andre danske piger, der arbejder der.

»Jeg laver ikke andet end at arbejde, når jeg ikke studerer. Jo, nogle gange tager vi ud og drikker et glas vin efter arbejde. Eller på The Lexington og hører livemusik hele aftenen for 5 pund«, siger hun.

Og selv om hun i flere år fik en god løn for sit arbejde for Dansk Supermarked, savner hun ikke at have flere penge mellem hænderne.

»Det har jeg det helt fint med, det valgte jeg fra. Det er de små ting i livet, der er fedt. At lave et godt måltid, eller at gå i biffen og spise popcorn. Jeg shopper aldrig. Det har jeg ikke penge til. Jeg vil hellere købe noget ordentlig mad«, siger hun.

SE OGSÅ

Der har ikke rigtig været nogen siden kæresten i Viborg, og det er to år siden. Men Lena Nielsen nyder, at hun ikke skal planlægge sin tid omkring nogen.

»Friheden i at være mig selv er enormt tilfredsstillende. Og jeg er jo ikke alene her. Der er mange studerende derhjemme, der har deres egen lille studiehybel. Jeg bor lidt som en småhippie og synes, det er rart at have nogen at komme hjem til, uden at det nødvendigvis behøver at være far, mor og børn«, siger hun. På den måde mener hun, at man får lidt højere til loftet, når man rejser ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tingene er ikke så firkantede, og man er bare glad for det, man har. Det hele behøver ikke at ende på en bestemt måde eller et bestemt sted«, siger hun.

Lena Nielsen vil gerne blive i London, men overvejer at tage en master i Berlin.

Fødselsdagssang på Skype

Hun tager til Danmark et par gange om året og har tæt kontakt med sin familie og sine venner på telefon og sociale medier.

»Skype er Guds bedste opfindelse. Det giver en varmere og en mere dagligdags kontakt, når jeg kan snakke jævnlig med min familie på den måde«, siger hun. For eksempel hvis et af hendes søsters børn har fødselsdag, så kan hun være med på sangen over nettet.

»Vi skyper, snapchatter og skriver sammen. Jeg ser min venindes nye hundehvalp, når hun lige har fået den. På en måde er jeg faktisk nærmere kommet tættere på min familie«, siger hun. Lena Nielsen skal tænke efter for at komme i tanker om noget, hun savner ved Danmark.

»Jeg savner stjernehimlen. Når jeg ser op og kun lige kan se tre stjerner. Og havet. Rigtig meget. Vi har altid haft sommerhus ved Vesterhavet. Her er der 3-4 timers transport til havet«, siger hun.

Der er tyve minutters gåtur ned til Tube-stationen. Hun går forbi et marked, hvor hun køber jordbær til at tage med på arbejde. Her er det billigt at købe grøntsager, så det gør hun ofte.

Hun har månedskort og sætter det op mod den elektroniske aflæser på stationen uden at kigge ned. Lidt efter kommer toget. Hun sætter sig, tager telefonen frem og kigger på nyheder. Finder en fotoudstilling, hun måske vil se. Ved siden af hende sidder en ældre mand og kigger lige frem for sig.

Det er sjovt, når hun ser andre danskere, der snakker om folk i Tuben.

»Så snakker de for eksempel om folks påklædning. Men altså. Tænk jer lige om. Der bor en milliard danskere herovre«, griner hun.

BBC viste for nylig en udsendelse, der hedder ’Scandimania’, om de skandinaviske lande, de mørke tv-serier og ny nordisk mad. Det har Lena Nielsen moret sig meget over.

»Englænderne ser danskerne som sådan nogle hipsters, der render rundt og laver fedt tv og putter tissemyrer på maden«, siger hun.

»Og så slår vi giraffer ihjel«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Hammersmith står hun af. Hun går forbi en høj mand, der vender sig efter hende. Hun bemærker det ud af øjenkrogen. Det er meget almindeligt.

»Hvis man har lyst hår og blå øjne, henvender folk sig«, siger hun.

»Jeg skulle aflevere et kønummer i en bar forleden, og bartenderen spurgte: »Hvad er dit nummer?«. Jeg sagde »Nummer 5«. »Nej, hvad er dit nummer«, spurgte han. »Nummer 5«, råbte jeg. »Nej, dit telefonnummer«, sagde han så. Doooh«. Hun ruller med øjnene og smiler.

Lena Nielsen venter ved fodgængerovergangen ved Hammersmith Tubestation i et mylder af mennesker. Hun skal på postkontoret for at hente post til sit arbejde. Trafikkens brølen dæmpes bag postkontorets glasdør. Hun beder om dagens post – og pludselig er hendes jyske tone erstattet af en klassisk britisk diktion.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden