Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tilbageblik: Pernille fik job i sin gamle studieby Lund

Mød fire færdiguddannede, der deler deres erfaringer med at uddanne sig i udlandet.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Niclas kom til et samlingssted for musikere fra hele verden

»En af mine venner havde været på Berkeley og anbefalede det. Han sagde, det var et godt sted at lære at spille jazz. Jeg var ret heldig, da jeg var derovre. Der var mange gode musikere. Det var virkelig spændende. Jeg fik mulighed for at høre en hel masse gode. Der var 2.500 elever i alt, også nogle, der ikke kunne spille. I USA handler det også om penge og ikke kun optagelsesprøve«.

»Jeg lærte en masse konkrete ting om instrumentet og om musikken. Men det største indtryk var at møde de unge musikere og finde ud af, hvor god man selv kunne blive. Dem, der var rigtig gode der, var bare bedre end de rigtig gode i Danmark. Sådan er det bare«.

»En af dem, jeg studerede med, er kommet med i Paul McCartneys band. Jeg har set flere af dem spille i rigtig store internationale bands. Og så var det spændende at se, hvordan det hele foregår i USA. Kulturen er så anderledes. Det er som at komme fra nul til ubegrænset. Herhjemme i musiklivet inden for den genre, jeg spiller, har man en tarif, som man får mange steder. Den spiller man for mange gange i sit liv – også selv om man bliver ældre og dygtigere. Der er ikke så højt til loftet, og der er ikke så stort et publikum«.

»Berkeley er et samlingssted for musikere fra hele verden. Jeg var meget sammen med nogle japanere i en periode. De har andre kodekser. Det har givet mig en – håber jeg – åbenhed over for andre kulturer. Selv om de måske siger noget andet til én på gaden, skal man lægge til, at de kommer fra et andet sted, hvor det kan betyde noget andet. Jeg håber, at jeg ikke er så fordømmende, som jeg måske ellers kunne have været«.

»Jeg tror, min studietid på Berkeley har givet mig troen på, at der er mange muligheder«.

»Verden åbnede sig for mig. Der er musik i hele verden. Når det kommer til musik – specielt hvis man har de samme referencer, som man har i jazzen, hvor man har de samme forbilleder over hele verden – så kan man mødes og spille med folk, hvor end de kommer fra«.

»Det er ligesom fodbold. Man har samme udgangspunkt, og det gør, at man kan kommunikere hurtigt. Det har jeg gjort siden«.

»Det er den største udlandsrejse, jeg har taget, og den har gjort, at jeg ikke er bange for at tage af sted igen. Jeg har mødt mange, der har skullet tage sig sammen for at turde rejse ud. Jeg er ikke bange for ikke at forstå, hvad folk siger. Jeg tror på det gode i folk . Jeg synes, jeg kan mærke, om de er ude på ballade. Og er god til at aflæse kropssprog og mimik«.

Pernille fik job i sin gamle studieby

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mit gennemsnit var ikke højt nok til at komme ind på kunsthistorie på Københavns Universitet. Og i stedet for at tage til Aarhus, besluttede jeg at tage over Sundet. Jeg havde lige købt andelsbolig i København, så det passede bedst sådan. Jeg læste et semester på Lund Universitet, og så blev jeg overflyttet til Københavns Universitet. For knap en måned siden fik jeg en 2-årig projektstilling som kunstregistrator i Lund. Fordi de registrerer på svensk, ville de gerne have en, der kunne både tale og skrive svensk. Så der bruger jeg meget af det, jeg tilegnede mig, mens jeg læste i Lund«.

»Det har helt sikkert betydet meget, at jeg læste i Lund. Nu kender jeg byen, har kollegaer og nogle gamle undervisere, som jeg har holdt kontakten med. At jeg læste i Lund, har også åbnet mine øjne for, at der er en helt ny region af muligheder rent jobmæssigt. Her tænker jeg ikke kun Lund, her tænker jeg også Malmø og Helsingborg. Især inden for kunsthistoriebranchen, hvor der ikke er så mange job, er det jo rart at have flere muligheder. De muligheder havde jeg nok ikke fået øjnene op for, hvis jeg var taget til Aarhus«.

»Fordi jeg har læst der, bliver jeg nok også mere interessant på den anden side af broen. I min branche bliver der lagt meget vægt på, at man kan nogle fremmedsprog. Flere end engelsk. Så derfor blev vi under vores studie også tilskyndet til at tage udenlands. Det hjælper meget karrieremæssigt. Også selv om man vil være på et museum i Danmark. Så det med at rejse ud var noget, jeg tænkte meget over gennem min uddannelse. Min tid ude i verden har givet mig et stort netværk. Både på kunstinstitutioner og blandt mine lektorer og professorer ude i verden. Det bruger jeg meget i mit job i dag«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden