Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studiepatrulje. Rud Ellegaard har 30 års erfaring i politiet og er på gaden på Vesterbro med Anna Selin, der går på politiskolen, for at fortælle om hans hverdag.
Foto: Lasse Kofod

Studiepatrulje. Rud Ellegaard har 30 års erfaring i politiet og er på gaden på Vesterbro med Anna Selin, der går på politiskolen, for at fortælle om hans hverdag.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Livet som betjent: Det hele er ikke blå blink og action

Rud Ellegaard sætter en ære i netop de menneskelige opgaver inden for politiet.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En mand midt i trediverne kommer hen til Rud Ellegaard. Han fortæller, at han har set en mand i toget med blod på sin skjorte. Han forklarer videre, at han var bange for, at manden havde været ude for en forbrydelse eller måske selv begået en.

Rud Ellegaard nikker og rynker brynene, mens han lytter til historien og roser manden for, at han havde ringet til politiet og fortalt det hele.

Pludselig kommer en sygeplejerske til syne og kalder på manden, som står og fortæller historien om den mulige forbrydelse. Det er hans tur til at benytte fixerummet. Manden giver Rud Ellegaard et klap på skulderen og løber hen til sygeplejersken og forsvinder ind i fixerummet, der ligger ved siden af Mændenes Hjem i Istedgade på Vesterbro i København.

Rud Ellegaard har sin daglige gang i det her område, hvor han fungerer som betjent i lokalpolitiet, der holder til på Halmtorvet.

Et blik på skyggesiden

»Det her er et job, hvor man skal kunne tale med alle slags mennesker. Man skal have mange forskellige kasketter på i løbet af sådan en dag«, forklarer han, mens politistuderende Anna Selin nikker.

Hun har før været en tur med Rud Ellegaard rundt i området, og hun har bidt mærke i, at han har en ganske særlig kontakt til borgerne her.

»Når jeg har været ude med Rud, har jeg kunnet fornemme, at borgerne kommer til ham med mange forskellige problemer – også personlige. Meget af det ville de ikke sige til mig eller en anden betjent, men de siger det til Rud, fordi de kan genkende ham og stoler på ham«, siger hun.

Rud Ellegaard har efterhånden beskæftiget sig med mennesker på samfundets bund i mange år.

Danmark er jo et fantastisk godt land, og det kom bag på mig, da jeg kom ud i det virkelige liv, at se Danmarks skyggeside

Men da han første gang kom ud og så, hvordan folk levede på Vesterbro, blev han alligevel chokeret over, hvordan det stod til.

»Da jeg kom ud fra skolen, troede jeg, at jeg kunne hjælpe og redde alle. Det har jeg måttet indse, at jeg langtfra kan. Der er nogle mennesker, der vælger at leve på en måde, som man ikke kan forstå. Det kan være alt fra konen, der lever i et voldeligt forhold i en faldefærdig lejlighed, til den unge mand, der bor i en parkeringskælder og skyder heroin ind i kroppen på sig selv«, siger han.

»Danmark er jo et fantastisk godt land, og det kom bag på mig, da jeg kom ud i det virkelige liv, at se Danmarks skyggeside. Hvordan folk lever nede på bunden af samfundet. Det chokerede mig. I de mørke lejligheder på Vesterbro i gamle dage ...«. Rud Ellegaard tøver lidt, inden han fortæller videre:

»Jeg var rystet over, hvad prostituerede kvinder var villige til at gøre for at samle penge ind til stoffer. Hvordan de lod sig udnytte af mænd, og hvad mænd egentlig kunne finde på at gøre for at tilfredsstille deres egne seksuelle behov«, siger han.

Stresspolitikken er blødt op

Rud Ellegaard og Anna Selin går fra Mændenes Hjem op mod Hovedbanegården eller ’apoteket’, som betjentene kalder området omkring hovedbanegårdens udgang mod Istedgade, fordi der bliver handlet mange stoffer.

Rud forklarer, at han har gjort meget for at ændre politiets tilgang til de mange stofmisbrugere på Vesterbro, og det har da også ført til en stor ændring over de seneste år.

»Før i tiden, var vi meget restriktive, og de (stofmisbrugerne) har fået rigtig mange bøder på Vesterbro bare for at opholde sig på gaden. Vi har jaget dem rundt i gaderne. Der skulle ryddes op, så det har været en stresspolitik. Det har ikke været bevidst, men det har virket stressende på misbrugerne«, siger han.

»Det betød, at når de havde anskaffet sig stoffet, så indtog de det hurtigst muligt af frygt for at blive anholdt. Og det har så foregået i en opgang eller en baggård. Til gene for både borgere og dem selv. Nu kan de trygt gå hen i fixerummet og tage det med en sygeplejerske. Nu skal vi ikke jage dem rundt om gadehjørnet længere. Nu tager jeg dem i hånden og siger: »Det er herinde, det foregår«. Det er en 180-graders vending, politiet har taget«, siger han.

Anna Selin fortæller, at man ligeledes gør meget på skolen for at forberede de kommende politibetjente på, at der er en stor socialpædagogisk opgave forbundet med at være politibetjent.

»Vi har mange rollespil på skolen, hvor vi øver os i at tale med alle slags mennesker. Skolen lægger stor vægt på, at politiet også er en servicevirksomhed. Vi er til for at skabe tryghed, så det er vigtigt, at vi også viser os på gaden og snakker med folk, så de ikke kun ser os, når vi kører med blå blink. Der skal være tid til borgerne«, siger hun.

Ændringer i bybilledet

Næste stop på Ruds rute er Cafeen, der er et lille opholdssted i Kødbyen, hvor misbrugere og hjemløse kan få sig en bid mad og en kop kaffe fra morgen til aften.

Rud hilser på flere af brugerne, da han træder ind i cafeen. De fleste smiler til ham og hilser.

Der er røræg og pølser på menuen her til morgen. Alle bordene i cafeen er optaget, hvilket betyder, at omkring 20 mænd og kvinder opholder sig der nu.

Rud Ellegaard forklarer, hvordan hans tætte forhold til beboerne på Vesterbro har gjort politiopgaven mere behagelig.

»Jeg kan lynhurtigt se, når der er forandringer i gadebilledet. Og på den måde kan jeg tage ting i opløbet. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvorfor folk lever, som de gør her. Og med forståelsen og erfaringen kommer også evnen til at møde folk i øjenhøjde og tale med dem i stedet for til dem«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pressede situationer

Men ikke alle betjente i Københavns Politi deler lokalpolitiets dialogbaserede filosofi i forhold til stofmisbrugerne. Det kan være med til at nedbryde noget af den tillid, som Rud Ellegaard og lokalpolitiet har opbygget, hvis andre betjente tager for hårdt fat eller farer for hurtigt frem.

Derfor glæder det Rud, at håndtering af socialt udsatte er et tema på Politiskolen.

Anna Selin fortæller, at netop den manglende erfaring i visse episoder er noget af det, man oplever, når man som studerende er i praktik i politiet.

Skolen lægger stor vægt på, at politiet også er en servicevirksomhed. Vi er til for at skabe tryghed

»Mange af de erfarne kollegaer ved med det samme, hvordan de skal gribe en bestemt person an. Der kan jeg måske godt stå og tænke lidt. Så prøver jeg først den ene måde, og hvis det ikke lykkes, forsøger jeg måske at gå hårdere til værks. Der kan de erfarne bedre se det med det samme. For mig kan opgaven tage længere tid, fordi jeg skal tænke mere over, hvem personen er, og hvordan jeg bedst kommunikerer mit budskab i den givne situation«, siger hun.

»Men det er også i de pressede situationer, at man bliver skarp i hovedet«, følger hun op.

Ingen plads til John Wayne

Det hænder dog, at politiet må skille sig af med nogle betjente og studerende, fordi de ikke kan stå distancen og udvise det nødvendige overblik i pressede situationer. Ifølge Rud Ellegaard bunder det i egen usikkerhed, når nogle betjente farer frem og glemmer, at det er en holdindsats.

»Det er ikke godt for politiet med de typer, der prøver at være John Wayne og skal vise sig frem. Der er nogle, der tror, at de skal klare tingene selv. Men det her er en holdopgave, og hver enkelt betjent er nødt til at hvile i sig selv og holde hovedet koldt. Vi er alle sammen en tak på tandhjulet, og hvis alle passer deres tak, så kører det rigtig godt. Hvis nogen stikker for meget ud, går der knas i maskineriet«, siger han.

Uden for Cafeen i Kødbyen møder Rud en mand, der smiler stort til ham og afslører sit hårdtprøvede tandsæt, mens han nyder en morgen-Master Brew.

Han fortæller, at stemningen i Cafeen er rigtig god.

»Chefen (Rud Ellegaard) kommer tit hernede. Han er en god betjent. Alle kan rigtig godt lide ham. Der er aldrig problemer her«, fortæller han.

Verbalt overfald

Rud Ellegaard er så småt på vej videre på ruten, men i rygeskuret foran Cafeen skændes et svensk par. Kvinden har trængt manden op i det ene hjørne og presser sit ansigt helt op mod hans, mens hun råber ad ham.

Rud Ellegaard går over til skuret og stiller sig i åbningen. Han står lidt og lytter til deres skænderi, før han henvender sig til manden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu siger du til, hvis det bliver for voldsomt«, siger han.

Manden svarer ikke, han har nok at se til med at forsvare sig mod kærestens verbale overfald.

Rud Ellegaard bliver stående lidt endnu, inden han går videre.

Han vurderer, at manden nok skal klare sig. Det er ikke første gang, parret skændes lidt højlydt, lader Rud forstå, mens han går tilbage mod stationen på Halmtorvet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden