Stræb. Steen Bocian råder sin unge gæst til at stræbe efter høje karakterer, især på første del af studiet, for at få det basale på plads.
Foto: Miriam Dalsgaard

Stræb. Steen Bocian råder sin unge gæst til at stræbe efter høje karakterer, især på første del af studiet, for at få det basale på plads.

Studieliv

Cheføkonom til økonomistuderende: Stræb benhårdt efter høje karakterer

Steen Bocian, Danske Banks cheføkonom, rådgiver økonomistuderende Peter Frimand Rasmussen.

Studieliv

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, er en af Danmarks mest kendte og oftest citerede økonomer i medierne.

Men hvis den nu 43-årige økonom var blevet konfronteret med sit nuværende job, da han for 20 år siden var stud.polit. på Københavns Universitet, havde han været alt andet end imponeret.

»Jeg tror, jeg ville tænke, at jeg havde solgt ud. Dengang havde jeg en idé om, at jeg skulle arbejde med noget mere teoritungt og tættere på det, man lærer på studiet«, siger Steen Bocian, som nok nærmere havde tænkt sig en fremtid i Nationalbanken eller Finansministeriet, »hvor de har lidt mere tid til fordybelse, end vi har her«.

Han har dog langtfra fortrudt sit karriereforløb, der efter studiet tog sin begyndelse hos de økonomiske vismænd med rapporter og analyser af dansk økonomi. Senere fik han job i tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og derefter i Danske Bank, hvor han løbende er avanceret.

»Gradvis har jeg bevæget mig længere og længere væk fra studiet, om end jeg sidder i et af de job i Danmark, der er tættest på teorierne uden at være en del af universitetsmiljøet«, siger han og uddyber: »Jeg sidder trods alt og skal følge makroøkonomi og den økonomiske udvikling, mens 90 procent af de økonomer, der bliver uddannet, arbejder med noget, som end ikke har en flig af sådan noget i sig. Rigtig mange er konsulenter i private virksomheder, sagsbehandlere i kommuner eller laver administration i staten, som er meget, meget langt fra de teoretiske modeller på studiet«.

Matematikken overraskede

Vi befinder os i Danske Banks afdeling i Laksegade i det indre København. Over for Steen Bocian sidder 19-årige Peter Frimand Rasmussen, der begyndte på økonomistudiet i sommer, og lytter intenst til cheføkonomen.

Ligesom den erfarne økonom valgte den økonomistuderende studiet på grund af interesse for matematik og samfund, og ganske som Steen Bocian ikke havde defineret sine nærmere mål med uddannelsen, er Peter Frimand Rasmussen heller ikke klar over, hvilken retning den skal bringe ham i på længere sigt.

»Det er nok lidt for tidligt at lægge sig fast på, i hvilken retning jeg skal gå. P.t. suger jeg til mig fra både makro- og mikroøkonomiske verdener. Og ikke mindst matematikken, som fylder noget mere, end jeg havde regnet med«, siger han, mens Steen Bocian nikker.

Jeg tror, man skal tænke polit. som en generalistuddannelse. Den kan føre ufattelig mange steder hen, til både gymnasier, journalistjobs og til centraladministrationen

»Der er ingen tvivl om, at matematikken også overraskede rigtig mange, da jeg startede. Mange havde forestillet sig, at det var meget mere a la statskundskab bare med en økonomisk drejning. Så det er nok ikke tilfældigt, at mange vælger at skifte til statskundskab i løbet af de første semestre«, siger cheføkonomen.

Hvad økonomiuddannelsen egentlig uddanner til, er ifølge både økonomen og den økonomistuderende svært at svare entydigt på.

»Jeg tror, man skal tænke polit. som en generalistuddannelse. Den kan føre ufattelig mange steder hen, til både gymnasier, journalistjobs og til centraladministrationen«, siger Steen Bocian.

Dermed ikke sagt, at uddannelsens elementer og store fokus på økonomiske teoretiske modeller ikke giver mening i forhold til de karrierer, som studiet typisk fører til. Tværtimod, mener Steen Bocian.

»Jeg tror, at grunden til, at polit.er er i forholdsvis høj kurs hos mange arbejdsgivere, er, at vi har lært en systematisk tilgang til at løse problemer, også selv om det ikke nødvendigvis er de problemer, man har på studiet«, siger han og fremhæver desuden økonomernes evne til at arbejde »på et vist abstraktionsniveau«.

»Og så skal man ikke undervurdere, at man med studiet har bevist, at man er i stand til at løse ualmindelig kedelige opgaver. Der er virkelig mange kedelige opgaver, og det er altså en kvalitet at have papir på, at man er i stand til at sætte sig i et hjørne og nørde med noget tungt i lang tid«, siger han.

Stræb efter karaktererne

En typisk dag for Danske Banks cheføkonom går i høj grad med at foretage analyser og til dels med at formidle dem. Som for eksempel i dag, hvor han begyndte med en analyse af de nordiske landes økonomi og forholdt sig til en OECD-rapport om de tyske bnp-tal, mens dagen slutter med forberedelse af et foredrag i Malmø og muligvis et par interviews med pressen efter mødet med Peter Frimand Rasmussen.

Men hvor meget af sin økonomiske uddannelse bruger cheføkonomen egentlig i sin dagligdag, vil den økonomistuderende gerne vide.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måden at tænke på, tilgangen til at løse problemer og den analytiske sans bliver der lagt meget vægt på på studiet, og det bruger jeg ekstremt meget i min dagligdag. Men mange af de konkrete tungere økonomiske værktøjer, som man går i dybden med på studiet, og som man var sej, når man havde lært, bruger jeg så godt som slet ikke i dag«, siger han.

Måden at tænke på, tilgangen til at løse problemer og den analytiske sans bliver der lagt meget vægt på på studiet, og det bruger jeg ekstremt meget i min dagligdag

Derimod fylder et meget »virkelighedsnært« fag som samfundsbeskrivelse, der hører hjemme i studiets begyndelse, og som via grafer og kurver fokuserer på, hvordan samfundet udvikler sig, meget i cheføkonomens dagligdag.

»Det er sådan set meget af det, jeg laver i dag. Det er lige præcis det«, siger han.

Når Steen Bocian bliver bedt om at dele ud af sine personlige erfaringer og forklare økonomen in spe, hvad han ville have gjort anderledes i sin uddannelse og karriere, bliver der stille. For faktisk har han ikke rigtig fortrudt noget. Derimod råder han gerne Peter Frimand Rasmussen og hans ligesindede til i studiets første semestre at gøre, som han selv gjorde, nemlig at stræbe efter høje karakterer.

»Jeg satsede ret hårdt på at få gode karakterer i løbet af de første par år af studiet. Det prioriterede jeg meget tid på«, siger han og uddyber:

»Det er en af de ting, som jeg i dag er meget glad for. For når man kommer længere hen på studiet, begynder man automatisk at slacke lidt, fordi man får studiejob, og så bruger man pludselig 15-20 timer om ugen et andet sted. Derfor er det virkelig vigtigt, at man har den basale teori og begrebsverden på plads, for ellers bliver det op ad bakke«.

Til udlandet for oplevelsens skyld

Peter Frimand Rasmussen lytter intenst og suger erfaringerne til sig. Ikke mindst er han nysgerrig efter at vide mere om den erfarne økonoms dispositioner i løbet af studiet og spørger blandt andet: »Var du et semester i udlandet?«.

»Nej, og det hænger nok også sammen med, at den mulighed ikke var så nemt tilgængelig, da jeg studerede, som det er i dag. Men når jeg sidder og skal ansætte økonomer i dag, er jeg tæt på at være fuldstændig ligeglad med, om de har været i udlandet, medmindre de har fået sneget sig ind på Harvard eller et andet megasejt universitet. Ellers er det svært for mig at vide, om det er bedre eller dårligere end at læse i København«, siger Steen Bocian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed ikke sagt, at cand.polit.er ikke bør gribe udlandschancen. Faktisk tværtimod, understreger cheføkonomen, så længe man gør det for oplevelsens skyld og ikke som en del af en karrierestrategi.

»Det kan da være en rigtig god idé at rejse ud under studiet, for senere hen er det jo meget sværere. Pludselig får du job, en kæreste og bliver gift, og så sidder du i Herlev og tænker: Hvad skete der lige der?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce