Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

kritisk. Trods fremdriftsreformen er innovative studerende fortsat nødt til at vælge mellem bøger og virksomhed, fortæller Yasmin Davali.
Foto: Arkivfoto: Peter Hove Olesen

kritisk. Trods fremdriftsreformen er innovative studerende fortsat nødt til at vælge mellem bøger og virksomhed, fortæller Yasmin Davali.

Studieliv

Innovation er hæmmet af fremdriftsreformen

Ændring af reformen skulle give bedre muligheder til studerende, der vil være iværksættere, men kravet om kortere gennemførelsestid spænder ben.

Studieliv

Det lignede en sejr for de gode ideer, da regeringen i efteråret fik flertal for at ændre fremdriftsreformen.

I ændringen gjorde regeringen og aftaleparterne i Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative nemlig op med en af reformens mest udskældte elementer: begrænsningen for studerende, der gerne vil gøre deres gode ideer til en god forretning.

Som et af seks nye tiltag giver ændringen mulighed for, at studerende kan fritages for den tvungne tilmelding til fag og prøver, hvis de er iværksættere samtidig med studierne. Men det er langtfra sikkert, at ændringen reelt kommer til at gøre en forskel for de studerende, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråds formand, Yasmin Davali.

»I de generelle rammer har man i virkeligheden ikke fået ændret så meget, og derfor er der heller ikke sket det store i forhold til mulighederne for at være innovativ«, siger hun.

Studietidsmodel begrænser effekt

Problemet er, mener hun, at ændringen ikke laver om på den såkaldte studietidsmodel. Den pålægger universiteterne at få deres studerende til gennemsnitligt at komme 4,3 måneder hurtigere igennem studiet. Lykkes det ikke, risikerer universiteterne en bøde på op til 1 milliard kroner. Som et led i den målsætning skulle alle studerende tilmeldes kurser og eksamener svarende til 60 ECTS-point om året, og allerede da reformen blev vedtaget, advarede flere parter om, at det ville gøre det umuligt at være iværksætter sideløbende med studierne. Da reformen trådte i kraft, piblede det også hurtigt frem med historier om innovative studerende, der var nødt til at vælge mellem bøgerne og virksomheden.

Det skal den ændrede reform gøre op med, men ifølge Danske Studerendes Fællesråd hæmmes det af, at de innovative studerende, der får dispensation fra reglerne, stadigvæk tæller med i gennemførelsestiden for universitetet. Det betyder i praksis, at for hver studerende, der får lov til at blive et halvt år forsinket for at drive virksomhed ved siden af, skal en anden studerende gennemføre tilsvarende hurtigere, hvis ikke universitetet skal rammes af den økonomiske sanktion.

Derfor frygter Yasmin Davali, at universiteterne vil være mere tilbageholdende med at give dispensation, fordi det i sidste ende kan koste dem dyrt, hvis de ikke samtidig får bragt gennemførelsestiden ned.

»Vi afventer, hvordan reglen konkret bliver udmøntet, men vi er bekymrede over, at den stadig er en del af studietidsmodellen«, siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har dog ikke den store forståelse for de studerendes bekymring. Han mener, at ændringen samlet set giver uddannelsesstederne så meget frihed, at det ikke bør være et problem for dem at sænke gennemførelsestiden, selv om iværksætterne tæller med.

»Nu har vi givet universiteterne de redskaber, de ønsker, til netop at kunne give fleksibilitet. Vi har stort set leveret alt, hvad de har efterspurgt, så der er i den grad basis for, at universiteterne kan nå de mål, de skal«, siger han.

Studerende lytter til politikerne

Talsmand for Danske Universiteter, DTU’s rektor Anders Bjarklev mener heller ikke, at der på nuværende tidspunkt er så mange innovative studerende, at de vil give stort udslag i gennemførelsestiden.

I de generelle rammer har man i virkeligheden ikke fået ændret så meget

Til gengæld mener han, at fremdriftsreformens budskab til de studerende om at gennemføre studierne hurtigst muligt afholder en stor del af de studerende fra overhovedet at overveje at være innovative. Det signal er ændringen langtfra nok til at lave om på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når de politiske mestre siger, at de skal hurtigere igennem, indretter de sig i højere grad på det, end vi tror. De ved, at ellers koster det en bøde på et tocifret millionbeløb, som vil have dramatiske konsekvenser for deres studies kvalitet – og omvendt hænger der jo ikke en tilsvarende stor gulerod for de studerende til at være innovative«, siger han.

Hvis man fra politisk side virkelig ønsker at sætte gang i innovationen, vil det derfor kræve mere end blot det skulderklap til de innovative, som ændringen af reformen udgør, mener Anders Bjarklev.

»Hvis man vil have balance i det, skal virkemidlerne jo også i balance. Så når man fra politisk side straffer, hvis man ikke opfylder målene, burde der være en tilsvarende belønning, hvis man opfylder innovationsmålet. Så tør jeg godt garantere, at der kommer innovation«, siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener dog ikke, at det er nødvendigt med yderligere tiltag for at fremdyrke innovation på universiteterne.

»Jeg tror, at universiteterne er meget optaget af, at de får styrket entreprenørskabs- og innovationstanken i deres uddannelser, og jeg er helt rolig ved, at de understøtter studerende i at skabe virksomheder, og at de ikke kommer til at hæmme den del, så det er jeg faktisk ikke bekymret for«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce