Det blev påskeferien 2013, der gjorde udslaget.
Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe og Marie Stampe Berggreen havde brugt en uges ferie på at køre Danmark tynd i en lånt bil. Drevet af ideen om en pæn, praktisk skraldespand af pap, som kan lette festivaler for bjerge af skrald og vende hele skraldets dårlige image på hovedet. Draget mod stort set samtlige landets papproducenter, som skulle fortælle, om de to unge kvinders designede skraldespand overhovedet kunne produceres.
Nu var ugen næsten gået, og de to havde besøgt alle de producenter, de havde kunnet få fat i. Svaret var enstemmigt: Nej, nej og nej. Spandens form gjorde den stort set umulig at producere. Virksomhederne ville ikke tage projektet på sig.
Hjemvendt fra deres komprimerede danmarksturné var de to piger ved at give op. Måske kunne deres papskraldespand simpelthen bare ikke laves.
Så fik de et uventet opkald.
Vi lader lige personen i den anden ende af røret vente lidt. Historien om skraldespanden DropBucket begyndte nemlig året før, mens Marie Stampe Berggreen og Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe gik på 1. semester af bacheloruddannelsen i design og innovation på DTU.
Som det første projekt på studiet havde de to unge kvinder fået til opgave at designe et produkt inden for emnet ’affaldshåndtering i Indre By og brokvartererne’. En tur i felten under den københavnske byfestival Distortion havde overbevist dem om, at der var et behov for en ny tilgang til skraldet.
MINISTER
Festivalen var ved at segne under de bjerge af affald, horderne af fulde festivaldeltagere producerede, og der var alt for få steder at komme af med det. Skraldespandene i bybilledet var overfyldte, og de store containere stod alt for langt væk fra, hvor folk var. Der manglede en løsning, som kunne være midt i festen.
»Vi tænkte fra starten, at skraldespanden skulle ind i billedet i stedet for at blive gemt væk. Den skulle være pæn og gøres til noget, man gerne ville associeres med, så vi vendte faktisk hele tankegangen omkring den på hovedet«, siger Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe.
Design til de dovne
De studerendes løsning var en sammenklappet skraldespand i genbrugt bølgepap – lige til at folde ud og placere hvor som helst. Den skulle være pæn nok til at blive stillet midt i festen frem for gemt bag bænke og i hjørner, og der skulle være så mange af den, at den slet ikke var til at undgå.
Hver gang der sker noget godt, fejrer vi det og tænker, at nu kan det ikke blive vildere - og så sætter vi alligevel målene højere næste år
Marie Stampe Berggreen, iværksætter
»Folk er dovne, når de er fulde, men man må godt designe til de dovne. Så er man sikker på at få alle med. Derfor ville vi gerne skabe en uundgåelig skraldespand, som var over det hele, så man virkelig blev provokeret til at smide sit skrald ud«, siger Marie Stampe Berggreen.
Ideen blev til det første projekt på uddannelsen, og da de havde afleveret det i januar 2012, var de langtfra klar til at lægge det på hylden. I stedet meldte de det til Venture Cup, en konkurrence for iværksættere på landets universiteter.
DropBucket blev nummer 2, og i første omgang var det skuffende for Marie og Heiða – selvom de havde meldt sig sent til og ikke vidste ret meget om iværksætteri, havde de sat sig op til at vinde. Men da de til en reception bagefter talte med dommerne og den gruppe ph.d.-studerende, som havde vundet konkurrencen, blev skuffelsen vendt til gåpåmod.
»Jeg kan huske, at vindergruppen spurgte, om vi overhovedet vidste, hvor godt vores produkt var. Det tror jeg ærlig talt ikke, vi gjorde, men det gav os blod på tanden til at gå videre«, siger Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe.
Gennem studiet på DTU havde de mulighed for at tage kurser og analysere og gennemgå forløb, som de kunne bruge til at videreudvikle DropBucket. Produktet skulle finpudses – og så skulle de finde ud af, om det rent faktisk kunne lade sig gøre at fremstille det.
Kompromisløs kant
Så er vi ved at være tilbage, hvor vi startede – ved slutningen af påskeferien 2013. Den sammenfoldede skraldespand i genbrugt bølgepap er på nippet til at blive katapulteret fra idéstadiet og ud i virkeligheden. I vejen står en genstridig skrå kant.
»Vi er aldrig gået på kompromis med noget, og slet ikke med æstetikken. Det var vigtigt for os, at DropBucket havde et attraktivt ydre, og at den skilte sig ud, og det syntes vi, de skrå kanter gjorde«, siger Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe.
