Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

nybrud. Marie Præst Schlosser, der står bag virksomheden Kvan, står med sin første prototype, en jakke udviklet til en kvinde med muskelsvind.
Foto: Joachim Adrian

nybrud. Marie Præst Schlosser, der står bag virksomheden Kvan, står med sin første prototype, en jakke udviklet til en kvinde med muskelsvind.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KaosPiloterne: Den unge rebel er blevet voksen

I år er det 25 år siden, KaosPiloterne satte de første studerende bag styrepinden for at navigere i en ny tids kaos. Der har været turbulens i de højere luftlag, men studiet er modnet, og erhvervslivet har taget imod eleverne. Men hvad nu? Hvordan formår KaosPiloterne at være innovative, når de har nået sølvbryllupsalderen?

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På gulvet ligger den farvestrålende konfetti og skinner i lyset fra vinduerne. Glimmeret vidner om, at endnu en kaospilot er uddannet fra den alternative projektlederuddannelse i Aarhus.

Lige siden skolens begyndelse har det været et vigtigt ritual, at de studerende bliver fejret, når de har bestået deres sidste eksamen. Og i dag sker det altså med skud fra en gul konfettipistol.

Men selv om det kan virke gakket, forsikrer rektor Christer Windeløv-Lidzélius om, at uddannelsen er andet end flyvende farvelade.

KaosPiloterne kan i år fejre 25 års jubilæum. Meningerne om skolen har været mange. Den er blevet kaldt alt fra gøglerskole og fupuddannelse til varmt luft. Gennem tiden har der da også været så meget turbulens, at KaosPiloterne var tæt på et totalt motorstop. Men den alternative ledelses- og iværksætteruddannelse blev reddet kort inden afgrunden, og i dag har KaosPiloterne udviklet sig til en respekteret uddannelse, der er efterspurgt af dansk erhvervsliv – og har en beskæftigelsesgrad på 92 procent for de uddannede.

Christer Windeløv-Lidzélius er fra Sverige. Ordet gøgler findes ikke på svensk. Derfor forstod han heller ikke til at starte med, hvorfor folk talte om KaosPiloterne som en gøglerskole.

»Og da jeg først blev klar over det, tænkte jeg, at det er vi i hvert fald ikke. For sådanne nogle ting lærer vi slet ikke her. Jeg så slet ikke ironien eller kritikken i spørgsmålet«, fortæller han.

Hvis du siger, det ikke kan lade sig gøre, så lad os mødes om et år, så skal jeg vise jer, at det kan lade sig gøre

I dag taler han en blanding af svensk, dansk og engelske buzzwords. Og selv om han for længst har forstået kritikken af institutionen, er han ikke overraskende uenig.

»Hvordan vurderer man overhovedet, om noget er varm luft?«, spørger han.

LÆS NYHED FRA ARKIVET

»Hvis KaosPiloterne vurderes på, at de skal kunne argumentere ud fra et videnskabsteoretisk ståsted, så er det er klart, at man godt kan synes, at nogle aspekter er uafklarede. Hvis man derimod ser på resultaterne, og hvad de studerende rent faktisk kan, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, så er de super gode«.

»Er de akademiske? Nej, men det er heller ikke deres ærinde – de skal hurtigt kunne gennemskue, hvad der foregår i en virksomhed og handle på det, så de kan skabe mere værdi i den pågældende organisation. Og der synes jeg stadig, vi er uovertrufne«, siger Christer Windeløv-Lidzélius, der har været rektor på uddannelsen siden 2007.

Plads til andet end couture

For få dage siden var det Marie Præst Schlosser, der blev beskudt med konfetti. I dag sidder hun foran i stueetagen og er ved at undersøge reglerne for tilskud til hjælpemidler til handicappede.

Marie Præst Schlosser søgte i 2013 ind på KaosPiloterne, fordi hun havde brug for at få et andet indspark til den uddannelse på Kolding Designskole, som hun var ved at afslutte.

»Jeg fandt ud af, at mode egentlig ikke interesserer mig – men beklædning og mennesker gør. Inspirationen på designskolen er ofte kunstnerisk, men det gav bare ikke mening for mig. Det gjorde det til gengæld, da jeg fandt ud af, at det ikke var muligt at finde slim fit jeans til en præteenager, der havde benskinner«, siger Marie Præst Schlosser.

Den individualitet har der været plads til hos KaosPiloterne, hvor det ikke kun er produkterne, det handler om, men i høj grad også det at arbejde kreativt sammen med andre mennesker.

Hvis du starter med at være en undskyldning for dig selv, lykkes det ikke

»Vi er alle sammen så individuelle, og der er på en eller anden måde plads til den individualitet. Det skal ikke være avantgarde. Jeg kan være kreativ og køre ud i nogen baner, der er tossede, men bliver stadig holdt op på, hvordan jeg vil bruge det i virkeligheden. Hvad for en værdi skaber du for andre mennesker?«, siger hun.

Det er blevet til virksomheden Kvan, der vil gøre designertøj tilgængeligt for folk med fysiske handicap.

Store armbevægelser

KaosPiloterne blev stiftet i 1991 og havde frem til 2006 Uffe Elbæk, der i dag er politisk leder for Alternativet, som kaptajn.

Afsættet for uddannelsen var græsrodsmiljøet omkring Frontløberne i Aarhus, som havde Uffe Elbæk i spidsen, og kulturudvekslingsprojektet Next Stop Sovjet, hvor 3.500 unge rejste til Sovjet for at skabe en ny politisk bevægelse.

»Vi spurgte os selv efterfølgende, hvilken uddannelse skulle vi egentlig have haft for at gøre det, vi gjorde?«, har Uffe Elbæk tidligere fortalt til Århus Stiftstidende. Svaret blev KaosPiloterne. Uddannelse skulle bære mere præg af praksis end teori og uddanne unge til at navigere i et evigt foranderligt verdensbillede – deraf navnet KaosPiloterne.

Fra starten var armbevægelserne store. Op gennem 1990’erne formulerede Elbæk sloganet ’The Best School for the World’, og ved ti-års jubilæet var Uffe Elbæk da heller ikke bange for at kalde sit hjertebarn for »de videregående uddannelsers højtråbende Klodshans«.

»I 10 år har vi gået til kanterne og eksperimenteret for at finde en profil for uddannelsen. Vi har til tider råbt højt og meldt ud, at vi bare var skide gode«, sagde Uffe Elbæk til Ritzau.

Men de store armbevægelser har skabt turbulens undervejs. Faktisk var modstanden så stor, at KaosPiloterne i 2003 blev taget af finansloven efter krav fra Dansk Folkeparti. Mange mener, at det var et direkte resultat af bogen ’På en Bølge af Begejstring’, der byggede på et forskningsprojekt og konkluderede, at kaospilotuddannelsen var et resultat af Uffe Elbæks evner til at skabe begejstring ud af varm luft.

LÆS UFFE ELBÆK I DEBATTEN

Christer Windeløv-Lidzélius er selv uddannet fra KaosPiloterne i midten af 1990’erne. Adspurgt om han set i bakspejlet mener, det var rigtigt at gå ud med så store armbevægelser svarer han grinende, »nu var det jo ikke mig, der startede KaosPiloterne«:

»Den tidsånd, der var, og de mennesker, der var ledere her, havde noget på hjerte. Nogle gange overvurderede vi, hvad vi kunne som unge, men det gav os et enormt mod, at skolen troede på os og bakkede os op«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trods modstanden fra dele af de akademiske kredse har KaosPiloterne gennem tiden mødt stor opbakning fra Christiansborg og erhvervslivet. Det blev da også sidstnævnte, der i første omgang reddede KaosPiloterne i 2003. Tuborgfondet og den norske virksomhed Synnøve Finden støttede KaosPiloterne med et millionbeløb og sikrede uddannelsen i tre år, indtil KaosPiloterne atter kom på finansloven i 2006.

Foto: ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

Sværere at være innovativ

I dag er KaosPiloterne fortsat flyvende. Endda højere og hurtigere end nogensinde før. Uddannelsen har fra starten haft et internationalt udsyn. Og udlandet har i den grad fået øjnene op for KaosPiloterne. De studerende kommer fra 14 forskellige lande. I de senere år har cirka 120 søgt de 35 pladser.

Med alderen er der dog ikke kun kommet succes. For sølvbrylluppet betyder også, at uddannelsesinstitutionen, der ville revolutionere uddannelsesområdet, er blevet etableret. Og det har ændret mulighederne for at være innovativ.

»Det er ikke sådan, at man efter 25 år ikke er i stand til at innovere, men der er en anden type krav til, hvilke innovationsprocesser vi igangsætter. Du skal imødekomme den forudsigelighed, som nogle gange kan fortolkes som kedsomhed, med professionalisme, og at du kan levere på dybden. Du kan ikke længere give eleverne et ’chok to the system’, hver mandag«.

»Der er flere faktorer, man tager hensyn til på godt og ondt«.

I 1996 åbnede KaosPiloterne sin første såkaldte ’outpost’ i San Francisco. Siden er der åbnet outposts i Sydafrika, Cuba, Canada og Colombia, og åbnet skoler i Sverige og senest i Schweiz. Selv om KaosPiloterne også i fremtiden vil udvide luftrummet internationalt ved at retænke uddannelserne til udlandet, er det også vigtigt at udvikle uddannelsen på havnen i Aarhus. For i udlandet »sætter de pris på den kontekst, uddannelsen indgår i i Danmark«, siger Christer Windeløv-Lidzélius.

Sidste sommer startede uddannelsen projektet Hive, hvor man i stueetagen har inviteret den kreative del af erhvervslivet ind for at nedbryde grænser mellem det at være studerende, projektmedarbejder og iværksætter. Og i forbindelse med jubilæet kommer der en ny studieordning, som i endnu højere grad skal tage højde for, at læring gennem en vekselvirkning mellem praksis og refleksion bedre matcher tidens krav.

»I de sidste mange år har vi haft for meget fokus på det teoretiske. Men når vi spørger vores elever eller arbejdsgiverne, hvad de er på jagt efter, har jeg stadigvæk til gode, at de siger, at de mangler at læse en eller anden bog. De ønsker i stedet mere praktisk erfaring og større globalt udsyn og en endnu højere evne til at lære livet igennem«, siger Christer Windeløv-Lidzélius.

»Det peger i virkeligheden lidt ind i dit første spørgsmål om, hvordan vi holder os nyskabende. En af de essentielle ting er at stille spørgsmålstegn ved det, du ved, er rigtigt. Ved at stille spørgsmål har du i hvert fald givet dig selv en chance til at finde ud af, hvordan du kommer videre«.

Selv om Marie Præst Schlosser nu er færdiguddannet, er hun ikke færdig med at have sin daglige gang i miljøet.

I sit afsluttende projekt udviklede hun en forretningsmodel til sit firma, og hun har nu fået en plads ved de store sorte linoleumsborde i Hive, hvor hun skal arbejde videre med at finde den rigtige retning for sin virksomhed.

»Det kan godt være, at det er et lille segment, men så handler det om at finde ud af, hvad man så gør. På KaosPiloterne har jeg lært at tage hænderne ned og sige »challenge accepted«. Hvis du siger, det ikke kan lade sig gøre, så lad os mødes om et år, så skal jeg vise jer, at det kan lade sig gøre«, siger hun.

»Men det er vel også det, der er en god iværksætter, at man tror på sin ide – og det bliver jeg ved med at tro på. Det er det, jeg har lært her, at bruge modstanden til at gøre mit produkt bedre«, siger hun.

Inspiration fra Pippi

KaosPiloternes kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Siden 1991 er der uddannet cirka 800 kaospiloter. 92 procent af dem er i dag i fuldtidsarbejde. Christer Windeløv-Lidzélius vil da heller ikke i dag betegne KaosPiloterne som en højtråbende Klodshans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis du starter med at være en undskyldning for dig selv, så lykkes det ikke. Du er nødt til at bevise dit projekts værdi. Efterhånden som der er uddannet nogle kaospiloter, kaster det lidt glans tilbage på institutionen, selv om vi ikke kan tage al æren for det, de formår«.

»Jeg synes, at vores resultater taler for sig selv, og i den forstand behøver vi ikke at råbe så højt op længere«.

Hvis I ikke længere er en højtråbende Klodshans, hvilket prædikat vil du så putte på uddannelsen her efter 25 år?

»Nu er jeg jo svensker, så jeg vil ikke vælge H.C. Andersen, men Astrid Lindgren. Pippi sagde på et tidspunkt: »Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg sikker på, jeg godt kan«. Det mod er også en vigtig ting for os«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden