Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Industriens bedste uddannelsestip: Bliv specialist

Dine muligheder på arbejdsmarkedet bliver bredere, hvis du er dygtig inden for dit felt, lyder det fra Dansk Industri.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Generalist kan vi alle blive, specialist er derimod langt sværere. Derfor vil de uddannelser, der åbner døre til fremtidens arbejdsmarked, være de uddannelser, hvor man får en specialistviden. Det siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør og uddannelsespolitisk chef i Dansk Industri.

»Dit første job bliver næppe som leder alligevel, det er erfaringsbaseret. Så hvis du har en specialistviden, kan du både have en god karriere inden for netop det felt, men også løfte dig selv videre – din vifte bliver simpelthen bredere«, siger hun.

Ingeniøruddannelserne er et af de områder, Charlotte Rønhof peger på, som fremtidens uddannelse.

»Her får du både et speciale som for eksempel at bygge broer eller udvikle nye pumper, men du kan også senere sigte efter at blive projektleder eller direktør. Uddannelsen fører både ind i et meget konkret arbejdsfelt, men det fører også ud af det«, siger hun.

Et andet område er it. For selv om digitaliseringen er vores tids buzzword, er det også mere end det – det er en udvikling af samfundet, forklarer hun:

»Alle de virksomheder, vi er i kontakt med, er enten optaget af det eller bliver optaget af det«.

Et tredje område, den uddannelsespolitiske chef ser som holdbart, er sundhedsområdet.

»Der er mange uddannelser inden for det område, hvor der mangel på eller udsigt til mangel på arbejdskraft, og det ser ud til, at det vil fortsætte sådan, hvis man ser på den demografi, vi står over for«, siger hun.

Arbejdsmarkedet bliver i stigende grad globalt, og derfor peger Charlotte Rønhof også på, at det er en god idé at orientere sig mod uddannelser, man kan virke med i udlandet:

»For så er det ikke kun Danmark, men hele verden, der kan blive din kommende arbejdsplads«.

Maskiner og automatik

Hvis Charlotte Rønhof ud over ingeniøruddannelserne skal pege lidt mere konkret på uddannelser, hun spår som fremtidens uddannelser, fremhæver hun matematisk modellering og computing på DTU. På sundhedsområdet fremhæver hun molekylærmedicin og sundhedsteknologi.

»Uden for universiteterne er maskinmesteruddannelsen også en uddannelse med praktisk talt ingen ledighed og et stort anvendelsesområde. Også automationsteknologer, som er dem, der skal ud og hjælpe hele den danske produktion med at blive automatiseret, bliver der fremover brug for«, siger Charlotte Rønhof.

Bør de studerende tænker anderledes end i dag, når de vælger uddannelse?

»Det har jo heldigvis ændret sig de seneste par år, men vi skal ikke langt tilbage, før det var tabubelagt at sige til de studerende, at de ikke alene skulle vælge uddannelse med hjertet, men også med hjernen«.

»Krisen har været behjælpelig på den måde, at det gik op for flere, at det måske også var en god idé at vælge en uddannelse, hvor man også kan få et job bagefter. Det betyder ikke, at det ikke stadigvæk er vigtigt at sige, men de unge orienterer sig heldigvis i højere grad mod uddannelser, hvor der også er beskæftigelse.

»Arbejdslivet er der, hvor man bruger langt størstedelen af sine aktive år, så det er vigtigt, man ser på, hvad man har lyst til at arbejde med, når man kommer ud på jobmarkedet, og ikke, hvad der er spændende nu og her«.

Hvad med uddannelsesinstitutionerne, bør de tænke anderledes for at matche fremtidens arbejdsmarked?

»Det er en rejse, de er på, heldigvis. Generelt er der kommet en større opmærksomhed på, at det, man underviser i, skal have en større relevans for de studerende, når de er færdige. Mange studerende er frustrerede i deres jobsøgning, fordi de ikke ved, hvad de kan. Heldigvis, er der nogle studieledere, der er begyndt at vågne op de senere år og er begyndt at gøre det klart, hvad det er, studierne retter sig mod, ud over at det er spændende at læse«.

»Der er selvfølgelig grænser for, hvor værktøjsorienteret undervisningen skal være på universiteterne, det skal jo ikke være Excel-kurser, men universiteterne må også have det perspektiv for øje, at det skal kunne omsættes til brugbar viden i et job bagefter«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden