Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mavefornemmelse. At uddanne sig til jordemoder eller sygeplejerske bliver umuligt, hvis man som 32-årige Sofie Korsgaard har bacheloruddannelse i forvejen. Foto: Martin Bubandt

Mavefornemmelse. At uddanne sig til jordemoder eller sygeplejerske bliver umuligt, hvis man som 32-årige Sofie Korsgaard har bacheloruddannelse i forvejen. Foto: Martin Bubandt

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny lov spænder ben: Sofie må ikke blive sygeplejerske, selv om hun selv vil betale

Regeringen, S og DF står bag et nyt uddannelsesloft, som begrænser tusindvis i at skifte karrierespor.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter seks år på arbejdsmarkedet indså Sofie Korsgaard, at hun ikke havde uddannet sig til drømmejobbet.

I lang tid havde hun tænkt over det: Hun ville højst sandsynligt skifte karriere en dag, da arbejdet som journalist alligevel ikke helt var, som hun havde forventet, da hun kom ud på redaktionerne.

Efter hyppige besøg på hospitalet med sin nyfødte datter blev Sofie Korsgaard endelig helt overbevist: Hun ville droppe journalistfaget og i stedet uddanne sig til et job inden for sundhedsvæsenet. Hun vil være jordemoder. Eller måske sygeplejerske.

Med en ny lov bliver det dog umuligt.

I flere år har vi fået at vide, at vi skulle skynde os at tage en uddannelse, så vi kunnefå noget på papiret. Nu er det netop det papir, der stavnsbinder mig

Ved årsskiftet vil tusindvis af folk som Sofie Korsgaard blive afskåret fra at søge ind på en ny uddannelse, alt efter hvilken type eksamensbevis de har.

De nye regler, som et politisk flertal står bag, betyder nemlig, at hvis du eksempelvis har en bacheloruddannelse, så vil du i fremtiden blive nægtet adgang til en ny videregående uddannelse, hvis den er på det samme eller et lavere niveau.

»Da jeg først fandt ud af det, tænkte jeg, at det kunne da ikke passe«, siger 32-årige Sofie Korsgaard.

Hun har en professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det gør, at hun ifølge de nye regler hverken kan søge om at komme ind på sygeplejerske- eller jordemoderuddannelsen. Sofie Korsgaard er også afskåret fra eksempelvis at læse en akademisk bachelor inden for et andet felt på universitetet. Alt sammen på grund af, at hun i forvejen har færdiggjort en bachelorgrad.

»I flere år har vi fået at vide, at vi skulle skynde os at tage en uddannelse, så vi kunne få noget på papiret. Nu er det netop det papir, der stavnsbinder mig«, siger Sofie Korsgaard.

Ville selv kunne betale

Det såkaldte uddannelsesloft er en politisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag.

Reglerne forventes at indbringe et provenu på 427 millioner kroner, hvilket skal være med til at finansiere de nye dagpengeregler. Lovforslaget er stykket sammen ud fra tankegangen om, at »staten ikke skal finansiere flere uddannelser«, som Ulla Tørnæs formulerede det over for Politiken i sommer, da de nye regler blev annonceret.

ANALYSE

Selv om det øjensynlig er et spørgsmål om økonomi, efterlades personer som Sofie Korsgaard dog heller ikke med muligheden for selv at betale for deres uddannelse nummer to. Konkret ville Sofie Korsgaard være villig til at gå i banken, hun ville måske også kunne låne penge til at betale uddannelsen af sine forældre og være parat til at frasige sig retten til SU, hvis det ville give hende muligheden for at begynde på drømmestudiet.

»Men jeg må stadigvæk ikke søge ind. Og så forstår jeg ikke begrundelsen for de nye regler, som går på at spare penge. Jeg er jo selv villig til at betale. Og at jeg samtidig gerne må tage en kandidat i et eller andet, som jeg dog ikke ved, hvad jeg skulle bruge til, giver endnu mindre mening for mig«, siger Sofie Korsgaard. Hun overvejer nu, om det kunne være en mulighed at uddanne sig til jordemoder i Sverige.

Med loven har man stadig mulighed for at læse på såkaldte åbne uddannelser, som udbydes på deltid og skal betales af den studerende selv eller af en arbejdsgiver. Det er dog ikke alle uddannelser, som kan læses på den måde – blandt andet kan det ikke lade sig gøre på sygeplejerskeuddannelsen.

Vidste ikke, at fælden ville klappe

Hos Akademikerne giver det rynkede bryn, at lovforslaget lægger op til, at flere vil være nødt til selv at betale sig til den uddannelse, de gerne vil have. Det illustrerer et skred i det grundlæggende syn på vores uddannelsessystem, mener formand Lars Qvistgaard.

»Der ligger jo noget ideologi under, at hvis man vil opgradere, må befolkningen selv betale for det. Jeg har en bekymring for, at det piller ved den samfundsmæssige forståelse, at vi vil have en god og veluddannet befolkning, som skal matche de kompetencebehov, der er«, siger han.

Lovforslaget træder i kraft til årsskiftet og gælder dermed allerede ved sommerens studieoptag.

I et høringssvar opfordrer blandt andre Aarhus Universitet til, at datoen udsættes. Den »korte tidsfrist« vil »ramme grupper af studerende, der er blevet vejledt efter de hidtil gældende regler, og som ikke har mulighed for at planlægge anderledes«, lyder det fra universitetet.

Selv ærgrer Sofie Korsgaard sig over, at hun endte med at aflevere sin hovedopgave på journalistskolen i Aarhus.

»Jeg ville sagtens have kunnet få et job, selv om jeg ikke afleverede den afsluttende opgave, men vi har jo altid fået at vide af studievejlederen, at det var godt at færdiggøre tingene og få dem på papiret. Men dengang vidste jeg jo ikke, at fælden ville klappe i fremtiden. Det eksamensbevis får nu en kæmpe betydning for min fremtid og betyder, at jeg ikke kan læse det, jeg skulle bruge nogle år på at finde ud af var det rigtige«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Formand frygter uddannelsesspild

Formanden for Akademikerne mener, at den nye lov vil føre til et omfattende uddannelsesspild. Studerende, der hen mod slutningen på bacheloruddannelsen er kørt træt eller kommet i tvivl, vil undlade at færdiggøre uddannelsen for at have mulighederne i behold, forudser han.

Vi har jo altid fået at vide af studievejlederen, at det var godt at færdiggøre tingene og få dem på papiret. Men dengang vidste jeg jo ikke, at fælden ville klappe i fremtiden

Lars Qvistgaard er bekymret for, at de nye regler også vil afskære folk fra at tage to forskellige uddannelser på samme niveau og på den måde opbygge et særligt sæt kompetencer.

Som eksempler nævner han en ingeniør, der gerne vil være skolelærer, eller en bachelor i medicin, der sadler om til jura og bliver en skattet medarbejder i Patientklagestyrelsen takket være sin dobbelte indsigt i sagerne.

»Jeg synes, det er trist og bekymrende. Det er, som om man politisk tror, at vi kommer igennem livet uden nogen svinkeærinder og nærmest allerede, når vi bliver født, har en prik i nakken, der fortæller, hvor vi skal bruge hele vores meget lange arbejdsliv. Det er der jo ikke nogen af os, der ved – vi gør os erfaringer undervejs«, siger han.

Peger på efteruddannelse

Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har meldt sig som absolutte modstandere af de nye regler.

»Det er uddannelsessnobberi, når man gerne må tage en cand.mag. i noget, der måske ikke er gode jobmuligheder i, men ikke må gå et niveau ned og uddanne sig til noget, man reelt brænder for. De kommende år får vi netop brug for mennesker, der er fleksible, kan flytte sig og skifte spor. Det her er den helt forkerte vej at gå«, mener Radikale Venstres uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen.

HØRINGSSVAR

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) kan »godt forstå, at dem, der nu ikke kan tage en anden uddannelse, er kede af det«.

»Men jeg bliver nødt til at holde fast i, at mit ansvar er at se på det i et mere samfundsmæssigt perspektiv. I det lys er det fornuftigt at begrænse dobbeltuddannelser for at finansiere et tryggere dagpengesystem«, fastholder ministren.

Stadig »rig mulighed« for deltidsuddannelser

Hun bakkes op af Socialdemokraternes Christine Antorini, som er formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg:

»I den bedste af alle verdener ville det heller ikke være det første, vi havde foreslået, men omvendt er der faktisk mange muligheder for, at man kan efter- og videreuddanne sig og bygge ovenpå. Jeg kan sagtens forstå dem, som lige her og nu kan komme i klemme af det. Det giver dog forhåbentlig også tid til, at de kan se på de mange muligheder, der er for, at man ikke nødvendigvis behøver at tage en helt ny, fuld uddannelse oven i, men at man kan gøre det gennem efter- og videreuddannelse«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den bedste af alle verdener ville det heller ikke være det første, vi havde foreslået, men omvendt er der faktisk mange muligheder for, at man kan efter- og videreuddanne sig

Man kan også få dispensation fra loven, hvis man på grund af sit helbred ikke længere kan arbejde i det fag, man er uddannet til, hvis ens uddannelse er forældet, eller hvis man ikke har brugt den videregående uddannelse på arbejdsmarkedet i mindst fem år. Loven giver også dispensation til at søge en af de i øjeblikket 18 uddannelser, som lever op til kriterierne for systematisk lav ledighed blandt nyuddannede. Og derudover er der deltidsuddannelserne. Dem er der fortsat »rig mulighed« for at benytte sig af, lyder det fra uddannelsesministeren.

»Og dem opfordrer vi uddannelsesinstitutionerne til at udbyde flere af«, siger Ulla Tørnæs.

Lovforslaget bliver førstebehandlet i Folketinget i dag.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden