Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ivan Riordan Boll
Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studieliv spørger: Hvad arbejder du med?

Studieliv har spurgt to arbejdende mennesker om deres vej til der, hvor de er i dag.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Navn: Ole Hvas

Alder: 60

Bopæl: Nørrebro

Hvilken uddannelse har du?

»Dansk og samfundsfag på KU«.

Hvorfor valgte du den uddannelse?

»Jeg fulgte mine interesser og min mavefornemmelse. Jeg valgte ikke uddannelsen, fordi jeg drømte om et bestemt job, men fordi jeg kunne lide fagenes natur og syntes, at de var spændende«.

Hvad arbejder du med i dag?

»Jeg arbejder som politisk rådgiver og chefkonsulent for SF«.

Hvordan endte du der?

»Jeg var aktiv i SF i mange år, og jeg har altid været politisk interesseret. Jeg startede i en stilling som politisk rådgiver på Københavns Rådhus. Så blev jeg rådgiver på Christiansborg for SF, og det har jeg været i 25 år nu«.

Ville du anbefale uddannelsen til andre?

Ja, det ville jeg, men mit bedste råd er, at de unge skal forfølge det, de interesserer sig for. Det er ikke til at sige, hvilke uddannelser der er efterspurgt i Danmark om ti år, og derfor synes jeg ikke, at man skal vælge uddannelse baseret på det«.

Stewardesse og jordemoder

Foto: Ivan Riordan Boll

Navn: Caroline Mikkelsen

Alder: 38

Bopæl: Charlottenlund

Hvad er din uddannelse?

»Jeg er uddannet stewardesse og jordemoder. I dag er jeg deltidsstewardesse for SAS og jordmodervikar«.

Hvordan endte du der?

»Jeg startede med at være stewardesse efter gymnasiet og var ret vild med det. Men da jeg fik børn, tænkte jeg: Nu må du hellere tage en af de der ’rigtige’ uddannelser. Så jeg blev jordemoder, og jeg var, og er, rigtig glad for det. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke var helt færdig med at være stewardesse. Så jeg valgte at have begge jobs på deltid«.

Er du glad for det?

»Helt, helt vildt. Jeg kunne ikke forestille mig at have et af de to jobs på fuldtid, men når jeg har begge jobs, henter jeg energi fra dem begge. På de lange nattevagter kan jeg drømme mig på flyet til New York, og når jeg bliver træt af at servere kaffe, kan jeg tænke på, at jeg snart skal hjælpe et liv til verden igen«.

Ville du anbefale uddannelserne til andre?

»Ja. Begge uddannelser handler om at være omsorgsfuld, nærværende og servicemindet, og hvis man kan lide det, er de helt fantastiske«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden