Rikke Riisby Mortensen på 25 og Julie Kirkemann Riisby på 27 har begge valgt at læse naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet på trods af, at de er ordblinde. Deres ældre søster, som også er ordblind, er tandlæge, og deres mor var ti år om at tage en lægeuddannelse. Blandt andet fordi hun er ordblind.
Julie og Rikke er universitetsstuderende – og ordblinde:
»Det kan godt føles, som om folk sætter lighedstegn mellem, hvor klog du er, og hvor godt du læser og staver«
Søstrene Julie Kirkemann Riisby og Rikke Riisby Mortensen har kæmpet sig gennem uddannelsessystemet trods ordblindhed. De har ofte mødt fordomme om ordblindes uddannelsesmuligheder, men har insisteret på, at de ville læse på universitetet.
Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Få tilsendt alt det bedste fra vores lydunivers. Vi samler indslag fra ugen, der gik, præsenterer guld fra vores podcastarkiv og kommer med anbefalinger til de mest interessante og tankevækkende podcasts lige nu både i ind- og udland.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Podcast.
Vi holder sommerferie, men der er masser...
Vi holder sommerferie, men der er masser...
Henter…
Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.
Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.
Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.
I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.
Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.
Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.
Til sidst kan du også tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.
Hav en smuk sommer.
Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes
SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
Henter…
Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.
3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
Henter…
I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.
Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?
