0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth

Efterårets rusture er på mange universiteter udskudt. Om de store semesterstartfester, som her på RUC, bliver til noget, er endnu uvist.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Universiteter udskyder rusturene

Ølstafet, natteløb, fællessang over bål og grænseoverskridende konkurrencer langt væk hjemmefra bliver der ikke noget af for mange af de nye studerende. Danske Studerendes Fællesråd frygter, at de manglende rusture vil få konsekvenser for trivslen.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Introugerne bliver ikke det samme for de nye studerende på en række af landets universiteter, når studiestarten skydes i gang i slutningen af august.

Flere universiteter vælger nemlig allerede nu at aflyse eller udskyde de såkaldte hytteture og rusture for studiestarten 2020.

Københavns Universitet er bare ét af de universiteter, som har besluttet at udskyde de nye studerendes hytteture til foråret 2021. Alle øvrige studiestartsaktiviteter gennemføres med både virtuelle og fysiske aktiviteter.

»Vi er bekymrede for, hvorvidt hytteture kan gennemføres med sundhedsmyndighedernes krav og retningslinjer. Som de ser ud nu, kan det ikke lade sig gøre med en meter mellem soveposerne, jævnlig afspritning og spisning i hold«, siger Rie Snekkerup, som er vicedirektør for uddannelse og studerende på Københavns Universitet.

Hun mener, at det vil være spild af ressourcer, hvis KU sætter planlægningen af hytteture i gang nu for så at aflyse dem til august, hvis retningslinjerne gør, at aktiviteterne ikke kan gennemføres.

Rie Snekkerup er ikke bekymret for, at ingen rusture og mindre fysisk samvær kommer til at gå ud over fællesskabet for den nye årgang af studerende.

»Jeg tror, at det er muligt at lave noget alternativt, som styrker både det sociale og det faglige fællesskab. Min erfaring er, at der er mange, som godt kunne tænke sig, at der er knap så meget fest og mere faglighed«, siger hun.

Hvis forsamlingsforbuddet bliver hævet og sundhedsmyndighedernes retningslinjer giver plads til det, så vil det dog også være muligt at arrangere fysisk samvær og fester, pointerer Rie Snekkerup.

Studenterrådet på KU er glad for, at ledelsen har udskudt og ikke aflyst rusturene, selv om de gerne så, at de kunne afholdes i efteråret. Men de er ikke tilfredse med den manglende inddragelse af tutorer og rusvejledere, som står for planlægningen af introugerne, fortæller Mathilde Elsig, forretningsudvalgsmedlem, og Maria Johansson, næstforperson i Studenterrådet.

»Vi håber, at KU vil justere de overordnede rammer, i takt med at myndighedernes retningslinjer ændrer sig. For os er det vigtigste, at de nye studerende mødes fysisk. De sociale bånd, der er så vigtige for et godt studieliv, kan ikke dannes digitalt«.

Åben for økonomisk tilskud

Aarhus Universitet har også besluttet af udskyde dette års hytteture på ubestemt tid ud fra en forventning om, at det bliver svært at leve op til de sundhedsfaglige retningslinjer, og af hensyn til de nye studerende i risikogruppen.

»Det har været med blødende hjerte, men vi vil gøre alt for at give de studerende en god start på studielivet. Derfor vil de nye studerende også være vores førsteprioritet, når campus genåbnes«, siger Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet.

Midlerne, som normalt bruges på studiestartsaktiviteter, er fortsat i spil. De kan enten gemmes af de enkelte studier til at udskyde hytteturen til 2021 eller bruges på alternative aktiviteter under introen.

Berit Eika er også indstillet på at hjælpe økonomisk, hvis studiestarten i år bliver dyrere.

»Det fysiske møde er helt afgørende, men vi arbejder på at udvikle et digitalt studiestartsforløb, der kan supplere. Det vigtigste ved studiestart er, at de ældre studerende står for at indsluse de nye. Ellers er jeg alvorligt bange for, at det kan betyde mangelfuld trivsel og højere frafald blandt de nye studerende«, siger hun.

Vi er bekymrede for, hvorvidt hytteture kan gennemføres med sundhedsmyndighedernes krav og retningslinjer. Som de ser ud nu, kan det ikke lade sig gøre med en meter mellem soveposerne, jævnlig afspritning og spisning i hold

En alternativ fysisk studiestart kunne være at arrangere flest mulige udendørsaktiviteter, prioritere aktiviteter i mindre grupper samt at have et kortere program end tidligere år, foreslår Aarhus Universitet.

Roskilde Universitet håber stadig på, at hytteturene kan gennemføres i efterårssemestret 2020. Det bliver dog rykket fra august til omkring oktober.

Samtidig bliver de øvrige studiestartsaktiviteter ikke, som de plejer, påpeger Peter Lauritzen, som er universitetsdirektør på Roskilde Universitet.

»Vi vil gerne gennemføre så mange fysiske aktiviteter på RUC, som er tilladt i august. Men vi forbereder også en digital studiestart, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi vil selvfølgelig ikke starte en ny bølge af corona, men vi vil gerne give de nye studerende et så godt møde med universitetet som overhovedet muligt«.

Store konsekvenser at udskyde

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) frygter, at der vil være store konsekvenser ved at udskyde hytteture, forkorte studiestarten og have færre fysiske aktiviteter.

Annonce

»Længden på studiestarten er afgørende for, om man falder godt til på studiet. Både den faglige og sociale integration er ekstremt vigtig for trivslen og for at undgå frafald«, siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for DSF.

Han mener ikke, at man kan skabe en god studiestart online og opfordrer til, at flest mulige aktiviteter afholdes fysisk – også selv om det koster ekstra ressourcer for universiteterne.

»Alternativet er, at man taber en hel årgang på gulvet«, siger han.

Hvis man gerne vil have en effektiv intro, hvor de studerende kommer godt fra start og bliver inspireret til studiet, er de nødt til at mødes

Studiestarten kan virke voldsomt demotiverende uden det sociale, og så er det næsten dømt til at blive en flad oplevelse, siger Hans Henrik Knoop, psykolog og lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

»Hvis man gerne vil have en effektiv intro, hvor de studerende kommer godt fra start og bliver inspireret til studiet, er de nødt til at mødes. Det kan også være svært at koncentrere sig om det faglige stof, hvis de studerende er socialt urolige«, siger han.

CBS og Aalborg Universitet har også valgt at udskyde deres rusture til henholdsvis februar og foråret 2021. På CBS skyldes det dog ikke coronakrisen, men flere uheldige episoder med alkohol under de tidligere introforløb.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.