0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Det mindst retfærdige optagelsessystem – bortset fra alle de andre«: Følg de højeste adgangskvotienter gennem 40 år

Gymnasiekarakteren har siden 1970’erne haft en ufrivillig hovedrolle i forbindelse med optagelsen til landets uddannelser. Men hvilken betydning får det, når en uddannelse kræver et skyhøjt gennemsnit? Politiken har gennemgået de højeste adgangskvotienter siden 1979 og vejen til et – måske – nyt optagelsessystem.

FOR ABONNENTER

Og netop det system – adgangskvotienten i kvote 1 – er ofte genstand for debat, der igen fik medvind, da en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i oktober viste, at nogle ansøgere, en ud af seks af de adspurgte, ændrede uddannelsesvalg, alene på grund af, at den valgte uddannelse havde en krævede en høj karakter, og at en fjerdedel af gymnasieeleverne har fravalgt fag eller fravalgt at hæve fag for at undgå at trække deres gennemsnit ned. Blandt andet derfor er Uddannelses- og Forskningsministeriet nu i gang med at gå optagelsessystemet efter i sømmene.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce

Forsiden