Inden corona brød ud, følte jeg mig lidt ensom på studiet. Det blev kun værre, da alt lukkede ned. Derfor meldte jeg mig ind i en studenterforening, og den tid udgør det stærkeste minde fra min studietid. Det gav mig bare rigtigt meget, fordi jeg var lidt down på det tidspunkt.
Så var det virkelig fedt at kunne indgå i det her sociale fællesskab, hvor vi var en flok unge mennesker, der skulle samarbejde for at nå det her fælles mål. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers var kommet igennem coronavinteren, hvis det ikke var for den her faste sammentømrede gruppe, man sås med hele tiden.