Fakta: Det betyder SU-reformen

De unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet.

Fakta

Regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en reform af SU-systemet.

Den skal få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet ved blandt andet at give bonus til hurtige studerende og forhøje fribeløbet.

1. Fordel for hurtige studerende Partierne er enige om, at studerende, der starter på deres videregående uddannelser inden for 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan modtage SU op til 12 måneder ud over normeret studietid. Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil kun kunne modtage SU svarende til normeret studietid.

Der gives dispensation til udvalgte grupper.

2. Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på videregående uddannelser

Partierne er enige om, at studerende fremover kun kan være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

Samtidig skal vurderingen af studieaktivitet fremadrettet ske automatisk. Den nuværende studieaktivitetskontrol på uddannelsesstederne afløses af en ordning, hvor udbetalingen af SU sker på baggrund af optjente ECTS-points. Udbetalingen af SU stopper således automatisk, hvis der ikke er registreret et tilstrækkeligt antal opnåede ECTS-points.

DOKUMENTATIONLæs hele aftalen her(eksternt link)

3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Mange unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse med gymnasiale suppleringskurser, og siden 2006 er både aktiviteter og udgifter steget markant.

Partierne er derfor enige om, at det fremadrettet kun skal være muligt at modtage SU til GSK på de korte forløb. Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister, der i forvejen har en gymnasial uddannelse.

4. Højst fem ungdomsuddannelser med SU

Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge kan påbegynde med SU. Der er dermed ikke et klart incitament til fremdrift og gennemførelse.

Partierne er enige om at indføre et loft, så unge højst kan få SU til 5 ungdomsuddannelser.

LÆS MERE

5. Ændret SU til hjemmeboende

Partierne er enige om, at reglerne for SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser harmoniseres svarende til børne- og ungeydelsen, så de studerende fremover får et SU-grundstipendium på 893 kr. svarende til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige og et forældreindkomstafhængigt tillæg på op til 1.586 kr. (2013-niveau).

6. Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021

Partierne er enige om, at SU’en i perioden 2014-2021 reguleres med satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år.

7. Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere

Partierne er enige om at forhøje satsen for det laveste fribeløb med 1.500 kr. pr. måned for studerende på de videregående uddannelser i 2014 og 2.500 kr. pr. måned fra 2015 og frem.

8. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret studietid

Partierne er derfor enige om at indføre en kontant bonus til hurtige studerende på de videregående uddannelser. Bonussen udbetales som stipendium på 2.877 kr. - svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser (5.753 kr. i 2013) - for hver måned den studerende færdiggør studiet hurtigere end normeret tid.

9. Øget støtte til befordringsgodtgørelse

Den nye ordning giver lettere adgang for dem med kortere afstand til uddannelsen, da den gældende egenbetaling kræver mindst 43 kilometer daglig transport.

10. Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.

Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager til efterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følge udviklingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

11. Hurtigere studerende

Fremme af en aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår samt afskaffelse af muligheden for at melde fra til de enkelte prøver.

12. Merit fra andre institutioner

Etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på anden institution eller studieskift, øget brug af vinterstart samt bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser.

13. Kortere studietid

Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020.

14. Indførsel af prøve

Mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser, som den studerende har to forsøg til at bestå.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce