Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stavning. Selvom hendes mor var dansklærer, var Johanne Schmidt-Nielsens ligeglad med stavning og grammatik som barn. Det fik et skoleskift dog ændret på
Foto: Jens Dresling

Stavning. Selvom hendes mor var dansklærer, var Johanne Schmidt-Nielsens ligeglad med stavning og grammatik som barn. Det fik et skoleskift dog ændret på

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Johanne Schmidt-Nielsen om lærer: Hun fik mig til at forstå, at stavning har en mening

En ny klasselærer i 5. klasse lærte Johanne Schmidt-Nielsen, hvor vigtigt det er at kunne stave.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da politiker Johanne Schmidt-Nielsen (EL) var barn, skrev hun stile, »alen lange stile«. Eventyr og gysere, hun selv fandt på.

»Jeg kunne fylde hele stilehæfter. Jeg skrev og skrev og skrev. Men jeg synes, det var lidt irriterende, at jeg skulle forholde mig til stavningen. Det var jeg egentlig ligeglad med. Jeg fik stilehæfter tilbage, der var fuldstændig overstreget med røde rettelser. Jeg kan huske det der billede af side efter side, der bare var et stort virvar af røde overstregninger«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Det blev der dog lavet om på, da hun i 5. klasse skiftede til Vissenbjerg skole. Her fik hun Lisbeth som klasselærer. Og hun hjalp hende med at knække koden.

»Jeg kan huske, hvor fantastisk det var, da jeg fandt ud af, hvordan man staver. Hun fik mig til at forstå, at det var vigtigt at kunne stave. For det var jo nok meget fornuftigt, at der var andre, der kunne læse det, jeg skrev«.

SOFIE HAGEN OM LÆRER

»Jeg tror ikke, der gik mere end 3 måneder, så lærte jeg det. Og det var i aller højeste grad hendes fortjeneste. Det var selvfølgelig mig selv, der lærte at stave, men det var, fordi hun fik mig til at forstå, at det har en mening«.

»Der er nogle lærere, hvor man virkelig er taknemmelig. Og mit liv er da blevet lettere af, at jeg kan stave«.

Hvordan var hun ellers som underviser?

»Jeg synes, det var ret spændende at gå i skole, men Lisbeth gjorde det også spændende. De dygtige lærere er jo dem, som underviser på en måde, hvor man ikke bare sidder og tænker, hvornår bliver det frikvarter, men får en til at glemme, hvad klokken er«.

SIDSTE ÅRS PRISVINDER

»Men de gode lærere er også dem, der følger med i alt muligt andet end det faglige. Hun havde en rigtig god føling med, hvordan klassen havde det. Vi havde tillid til hende. Hun var sådan en, hvor vi vidste, at hun havde styr på det, og hvis der var noget, så ville hun hjælpe os. Der er nogle lærere, man aldrig ville gå til det, hvis der var et problem, men hun sørgede for, at vi havde det godt. Og hun stillede krav. Hun var ikke en slacker. Hun tog os alvorligt«.

»Som barn er noget af det mest fantastiske, når man møder voksne, der tager en alvorligt. Det havde jeg helt klart en oplevelse af, at hun gjorde - hun syntes, det var interessant at høre, hvad vi havde at sige«.

Med Undervisningsprisen sætter Politiken fokus på de dygtige lærere i folkeskolen og på gymnasier og erhvervsuddannelser. Kender du en god lærer? Så indstil din kandidat her

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden