Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fejl. Når Pia Allerslevs søn lægger billeder op på Instagram, spørger han altid, om ikke hun vil tjekke opdateringen for stavefejl først. Det gør politikeren stolt, at hendes søn sætter en ære i ikke at lægge noget op med fejl.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Fejl. Når Pia Allerslevs søn lægger billeder op på Instagram, spørger han altid, om ikke hun vil tjekke opdateringen for stavefejl først. Det gør politikeren stolt, at hendes søn sætter en ære i ikke at lægge noget op med fejl.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Allerslev om lærer: 'Havgassen' lå på gulvet og sprællede med arme og ben

En krævende, men omsorgsfuld dansklærer fik Pia Allerslev til selv at vælge lærervejen.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Børne- og Ungeborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) syv år efter folkeskolen skulle vælge uddannelse var det særligt én lærer fra hendes tid på Vindinge Centralskole i Vestjylland, der fik politikeren til at vælge lærerseminariet: Gunhild Søgaard eller ’Havgassen’, som hun kaldte sig.

»Hun var sådan en, hvor jeg tænkte »wow«, sådan vil jeg også være. Da jeg temmelig mange år senere, selv besluttede at læse til lærer, var det med hende foran blikket konstant«, siger Pia Allerslev.

»Hun var vidunderlig skør og samtidig faglig stolt. Hun brugte sig selv og gik forrest, men hun turde også give os nogle verbale tæsk en gang imellem. Hun kunne lægge sig ned på gulvet på ryggen og sprælle med arme og ben, hvis vi ikke forstod, hvad det var hun forklarede os. Samtidig havde hun også en omsorg og kærlighed til os alle sammen«.

»Når hun skulle forklare noget der var lidt svært, så brugte hun et Piet Hein citat. Den gang tror jeg, vi alle sammen synes, det var lidt skørt og gammeldags, men i dag har jeg dem stående derhjemme - og brugte det også til mine elever, da jeg underviste«.

SOFIE HAGEN OM LÆRER

»Jeg har altid elsket dansk og haft nemt ved det. Diktat var en af favoritdisciplinerne. Jeg kunne godt lide systematikken. I dag er jeg hysterisk med retstavning. Hvis jeg læser aviser med stavefejl, kan jeg slet ikke holde det ud, og det samme gælder, når jeg får noget fra mine medarbejdere«.

»Nogle gange tror de ikke, at jeg har læst indholdet, fordi jeg har siddet med en rød pen og sat kommaer og rettet stavefejl. Hvis du spørger mine elever, så vil de helt sikkert også sige, at jeg var en ret konservativ og gammeldags lærertype, som ikke accepterede, at de stavede mayonnaise med ’æ’ og ’j'«.

»Johns skyld, jeg blev politiker«

»Jeg er ikke vokset op i et politisk hjem, vi har selvfølgelig diskuteret forskellige ting, men interessen for politik, skyldes i høj grad min lærer i samfundsorientering John Astrup. Samtidig med at han var lærer, var han også kommunalpolitiker for Socialdemokraterne. Jeg synes, det var så sejt, at han kunne bidrage til samfundet to steder.

»Ud over selvfølgelig hans faglighed, så turde han diskutere politik med os. Det var simpelthen så fedt, at han turde stå ved sine meninger og udfordre os i vores holdninger. Det var ikke sådan, at han prøvede at pådutte os meget forvirrede unge mennesker socialdemokratiske ideologier - han kunne jo have tromlet os alle sammen i hver en diskussion, og vi kunne være endt som socialdemokrater hele bundtet«.

»Men han forstod at puste til interessen for politisk at gøre en forskel, og så udfordrede han os altid med et »hvorfor«. Det gjorde, at vi blev tvunget til at debattere og forstå argumenterne bag. Det bruger jeg jo også i dag, hvor jeg er nødt til at sætte mig ind i et parti, jeg ikke nødvendigvis er enig med, for at forstå deres argumenter godt nok til, at jeg kan indgå i en diskussion med repræsentanter fra andre partier.

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN OM LÆRER

»Faktisk var jeg ret dårlig til det dengang – heldigvis er jeg blevet en smule bedre«.

»Det med at bruge sig selv, uden at det bliver indoktrinering, det brugte jeg også selv senere som lærer. I 2001 havde jeg vanvittigt travlt med at føre valgkamp, men jeg skulle jo også passe mit arbejde. Der prøvede jeg at lave nogle ting med eleverne, der hang sammen med de der ting, der fyldte i mit hoved, så jeg på den måde kunne give eleverne en ekstra oplevelse. Jeg kan huske, at jeg skrev rundt til forældrene, om de måtte komme med til en debat mellem Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen. Det var den, hvor Poul Nyrup endte med at rive sider ud af Anders Fogh Rasmussens bog. Det var ikke noget, de skulle, men jeg tror, de alle sammen var der«.

»De vidste jo alle sammen, hvem jeg var – de skulle jo bare gå en tur rundt i København, så kunne de se mine valgplakter hænge rundt omkring. Så det var jo ikke, fordi jeg skulle holde mit politiske standpunkt hemmeligt, men man skal selvfølgelig sørge for, at der er plads til, at eleverne kan være uenige med en«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er der andet, de har givet dig med videre?

»De satte begge en ære i det, de lavede. De var moderne lærere, men det var de gamle dyder, der var i fokus, uden at det var kedeligt og gammeldags. Jeg tror hverken John eller Gunhild var specielt gamle, men når man går i 8. klasse, så synes man alt over 35 er gammelt. Jeg tror mine elever opfattede mig på samme måde. Jeg har været 28 år, da jeg startede som lærer, men jeg tror, mine elever opfattede mig som mega gammel, fordi jeg var skrap. Det er noget af det, de også har givet mig med. Man kan jo godt være en god lærer uden at skulle sidde i rundkreds og være helt på niveau med børnene hele tiden«.

GYMNASIEVINDER

Med Undervisningsprisen sætter Politiken fokus på de dygtige lærere i folkeskolen og på gymnasier og erhvervsuddannelser. Kender du en god lærer? Så indstil din kandidat her

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden