Forberedelse. I dansktimerne i gymnasiet var det ikke highfives fra klassekammeraterne, men røde ører Amalie Dollerup fik, hvis ikke hun havde forberedt sig. Erik Mortensen gjorde det nemlig sejt at være lidt nørdet.
Foto: JENS DRESLING

Forberedelse. I dansktimerne i gymnasiet var det ikke highfives fra klassekammeraterne, men røde ører Amalie Dollerup fik, hvis ikke hun havde forberedt sig. Erik Mortensen gjorde det nemlig sejt at være lidt nørdet.

Undervisningsprisen

Amalie Dollerup om lærer: Han gjorde det sejt at være lidt nørdet

Amalie Dollerups dansklærer i gymnasiet gjorde hende til en selvstændig teenager.

Undervisningsprisen

Da skuespiller Amalie Dollerup gik i folkeskolen, var det ikke sejt at være faglig dygtigt. Tværtimod blev folk drillet med at være en nørd.

»Hvilket jo egentlig er lidt omsonst«, som hun siger. Heldigvis blev der også lavet om på det, da hun efter 9. klasse startede på Sankt Annæ Gymnasium i Valby .

»Erik Mortensen kunne få alle med i sine timer. Selv de fem, der i alle andre fag sad bagest og tegnede eller kiggede ud af vinduet, var med. Folk var ellevilde og sad med hænderne oppe for at ville sige noget. Der var kamp til stregen om at få lov at sige sine pointer, det var bestemt ikke alle timer, jeg oplevede det. Jeg havde andre lærere, der også var engagerede, men som så bare elskede selv at tale og ikke var interesserede i at få os elever med i undervisningen. Det var den helt store forskel - Erik ville rykke noget i os i de tre år, vi havde«.

SOFIE HAGEN OM LÆRER

»Jeg var stort set altid meget forberedt til Eriks timer. De få gange jeg ikke var, fik jeg virkelig røde ører. Det var virkelig den der »åh nej«, også for mig selv, fordi jeg jo ikke kunne være med. Det var jo ikke så meget for lærens skyld, men for ens egen læring, og det kunne jeg mærke der«.

»Han fik skabt engagement, fordi han skabte debat omkring teksten og fortolkningen af den. Det gjorde, han fik sat ting i gang hos os og fik os til at tage stilling. Det er jo ikke altid, man gør det som teenager. Det gjorde jeg i hvert fald ikke. Jeg læste og kunne godt bagefter fortælle, hvad det handlede om, men han fik det op på et højere plan ved at diskutere, hvad vi selv og samfundet får ud af det. Det gjorde også, at vi blev nogle mere selvstændige teenagere«.

PIA ALLERSLEV OM LÆRER

»Han var også god til ikke at sætte så mange regler op. Der var ikke en kasseformel for, hvad vi skulle igennem i timen, det var meget op til os elever«.

»Jeg kan huske, at han lærte os, at noget ikke kunne være for eksempel 'politisk-agtigt'. Der er ikke noget, der er agtigt. Det er enten det, eller også er det det. Det skal være specifikt. Så han opdrog os også ligesom på den måde. Og når man så kom til at sige 'agtigt', så grinede alle«.

»Han var god til også at finde nogle ting ude i det virkelig liv, vi kunne hæfte det op på. Han var meget kulturel og tog os med i teatret, hvis der blev opsat en forestilling, som havde relevans, for det vi læste«.

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN OM LÆRER

Hvordan var han ellers som lærer?

»Han talte altid til os i øjenhøjde. Han blev tit i lokalet efter undervisningen. Han havde ikke helt lige så mange undervisningstimer som nogle af de andre, det var helt klart til vores fordel. Han vidste, han var en autoritet, men han ville også gerne være sammen med os uden for undervisningen, så han kunne lære os at kende«.

»Han stillede krav til os, men på den gode måde, og han så os som små voksne mennesker. Respekten fra os til ham var stor, men det var den bestemt også fra ham til os«.

Med Undervisningsprisen sætter Politiken fokus på de dygtige lærere i folkeskolen og på gymnasier og erhvervsuddannelser. Kender du en god lærer? Så indstil din kandidat her

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce