Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kontakt. Louise Klinge startede tilbage i 2007 som dansklærer for smedelærlinge på en erhvervsuddannelse i Ishøj. Her undrede hun sig over, at deres skolegang havde givet dem så stor modstand mod fordybelse i fag, for de kunne langt mere end de anede. Det var første gang, hun oplevede, hvilke konsekvenser negative erfaringer i folkeskolen kan have for elevers selvværd. På billedet ses Louise Klinge som censor under en dansk eksamen på Teknisk Erhvervsskole i Ballerup.
Foto: Thomas Borberg

Kontakt. Louise Klinge startede tilbage i 2007 som dansklærer for smedelærlinge på en erhvervsuddannelse i Ishøj. Her undrede hun sig over, at deres skolegang havde givet dem så stor modstand mod fordybelse i fag, for de kunne langt mere end de anede. Det var første gang, hun oplevede, hvilke konsekvenser negative erfaringer i folkeskolen kan have for elevers selvværd. På billedet ses Louise Klinge som censor under en dansk eksamen på Teknisk Erhvervsskole i Ballerup.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny forskning: Dårlig kontakt til læreren kan skade elever afgørende

Det kan have store konsekvenser, hvis ikke læreren har gode relationer til eleverne.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manglende engagement, stress og dårligt selvværd. Det er nogle af de konsekvenser, det kan have for eleverne, hvis ikke læreren formår at skabe en god kontakt.

Men hvad er det, der gør, at nogle lærere får eleverne til at »blomstre«, mens andre timer minder mere om »helvedes forgård« med forstyrrende og kværulerende elever?

I en ny ph.d.-afhandling dokumenterer adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol Louise Klinge ud fra interviews med 7 lærere og 50 elever, hvilke faktorer der er afgørende for læreres relationskompetence, som det hedder i afhandlingen. Altså hvordan gode lærere formår at skabe positive relationer med børnene – mens de for andre bryder sammen – og hvad der skal til, for at det lykkes.

Hvad er det, den gode lærer gør?

»Den gode lærer giver eleverne en følelse af, at de har betydning for hende som lærer. Både professionelt ved at gøre undervisningen vedkommende, og menneskeligt ved at vise, at hun interesserer sig for dem. Børnene sidder der jo som hele mennesker – ikke bare som elever – jo mere læreren behandler dem som individer, jo bedre elever er de«.

»Konkret kan læreren gøre tre ting i undervisningen, der giver elever oplevelsen af at have en betydning. For det første skal hun bevæge sig på bølgelængde med eleverne, så hendes ord og handlinger gør, at de kan og vil følge hendes lederskab. Derudover skal hun drage omsorg for dem ved at fokusere på trivsel og faglighed på samme tid. Og for det tredje skal hun understøtte elevernes behov for selvbestemmelse og få dem til at føle sig værdifulde, både fagligt og i fællesskabet. Nogle går i skole i 10 år med en følelse af, at de ikke har været i stand til at løse noget godt nok«.

Hvilke konsekvenser har det for eleverne, hvis ikke læreren formår at etablere en god relation?

»Det har betydning for elevernes faglige engagement, stressniveau, selvværd, og hvordan de opfører sig over for hinanden. Læreren sætter dagsordenen for, hvordan man kommunikerer med hinanden i skolen, så det har også en betydning for deres evne til at regulere sig selv, og om de overhovedet følger reglerne. En lærer, der har en dårlig relation til sine elever, kan brøle nok så meget om, at de for eksempel ikke må spille fodbold indenfor, de vil bare ikke få lyst til at efterleve reglerne«.

Hvordan kan man som lærer arbejde med det her?

»De her behov gælder i lige så høj grad for læreren selv. Hvis hun skal være i stand til at møde eleverne konstruktivt, er hun også nødt til at opleve selvbestemmelse, blandt andet ved at hendes opgaver er meningsfulde«.

SIDSTE ÅRS PRISVINDER

»Der skal være de ressourcer til rådighed, som der er behov for. Hvis hun står med 8 elever med diagnoser, kan hun kun vise sig som en god lærer, hvis der er den støtte i undervisningen, som der er brug for. Og så kan hun kun lave god undervisning for alle, hvis hun kender eleverne. Det er vanskeligt for lærere, der har rigtig mange klasser, hvor de dårligt kender navnene på eleverne. Og så har de brug for at trives både kollegialt og med børnene«.

»Med den nye læreruddannelse skal de studerende have en praksistilknytning, der kunne det være en god idé, hvis de simpelthen fulgte et barn og oplevede dagen fra børnenes synsvinkel. Mange af dem, der læser til lærer, er dem, der selv har haft det nemt i skolen, så de ved ikke, hvordan det er ikke at kunne løse en opgave eller få meget skældud – alle de oplevelser, der er afgørende for, om undervisningen fungerer. For at læreren på samme tid kan have eleverne, det faglige indhold og sig selv på sinde, kræver det både nærvær og en høj faglighed. Det er krævende, så hvis skolen er til for børnenes skyld, kræver det blandt andet, at der stilles endnu højere krav til, hvem der kan blive lærere«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden