Foto: Miriam Dalsgaard/Miriam Dalsgaard
Undervisningsprisen

Lærerværelset droppet til fordel for elever

Jannik Holbech Rasmussen er en af flere end 600 lærere, der allerede er indstillet til Politikens Undervisningspris 2016.

Undervisningsprisen

Highfives og komplicerede håndtryk fyger gennem luften på gangen foran 8.z’s klasseværelse. Gruppen bliver større, efterhånden som klokken nærmer sig otte og eleverne indfinder sig. Midt i det hele står Jannik Holbech Rasmussen og stikker en elev en highfive. Hver og en bliver eleverne på 8. årgang budt godmorgen med et håndklask.

Da klokken ringer ind, finder eleverne hurtigt deres pladser. Og den hormonfyldte teenagestemning bliver på få sekunder forvandlet til stilhed.

»Godmorgen, dejlige elever, jeg har glædet mig«, siger Jannik Holbech Rasmussen kækt, inden han giver taleretten videre til eleverne, der i de næste 45 minutter glemmer alt om Facebook og makeup og timen igennem ivrigt byder ind med input til analysen af Jakob Ejersbos roman ’Nordkraft’.

For et år siden overtog Jannik Holbech Rasmussen sammen med lærerkollegaerne Julie Nielsen og Tom Boesgaard ansvaret for de tre klasser på dengang 7. årgang på Hanebjerg Skolen i Hillerød. En årgang, der ifølge fortællingen på lærerværelset var vilde som aber, lærermobbende og i øvrigt fagligt svage. I dag er præmissen for fællesskabet i klassen ændret. Og de faglige resultater er fulgt med.

FIND EN GOD LÆRER

En forandring, der bygger på en ændring i relationen mellem lærer og elever. Frem for at være en metervare deler lærerne ud af sig selv for at lære eleverne bedre at kende. Også i frikvartererne. Der ikke bliver brugt på lærerværelset, men på at tale og ’slås for sjov’ med eleverne.

»Som lærere er vi i konkurrence med så mange platforme, så vi er nødt til vise, hvem vi er som mennesker, hvis vi skal motivere eleverne og vække deres interesse«, siger han.

»Hvis eleverne har en følelse af, at de er blevet set – så er de klar til at levere i undervisningen«.

Er du ikke bange for at miste autoritet?

»Det er det, der er så fantastisk ved magt. Jo mere du giver slip på den og lader det være op til eleverne at afgive suverænitet, jo mere har de lyst til at give dig den. Og jeg er jo ikke venner med mine elever, jeg er interesseret i dem, og de er interesseret i mig. Men det er klart, at de også skal vide, at der mig, der bestemmer. Det gør de også«, siger han og tilføjer:

»Og hvis jeg mister den, så mister jeg den. Og så må vi jo sætte os ned og tale om det. Men jeg egentlig ikke bange for, at det bliver nødvendigt«.

Foto: MIRIAM DALSGAARD

Væk med fejlfinderfokus

»Har I analyseret The Sugarcubes sang først i bogen? Forstod I, hvad den handlede om?«, spørger Jannik Holbech Rasmussen ud i klassen, som for første gang tøver lidt med at byde ind med et svar.

»Jeg fattede ikke en bjælde«, griner han og spørger herefter til dens formål.

»Sætte ord på stemninger«, lyder det fra elev Johan Rasmussen, mens Jannik Holbech Rasmussen med en håndskrift, der står i kontrast til hans stilsikre påklædning, skriver sit svar på tavlen.

»Det er lige meget, hvordan du staver det. Vi kan alligevel ikke læse det«, siger han, og Jannik Holbech Rasmussen konstaterer, at han godt er klar over, at det er noget, han skal øve sig på.

SIDSTE ÅRS PRISVINDER

Da timen er slut, skynder Johan Rasmussen og Stine Haugan sig op til tavlen og retter Jannik Holbech Rasmussens tekst med en rød tusch, så det er til at læse.

»Vi kender Jannik, og han kender os. Så vi ved godt, hvornår vi kan lave sjov«, siger Stine Haugan, da Politiken spørger, om det er alle lærere, de gør det med.

»Vi tager det seriøst i timerne. Selv om der er lidt sjov, har vi kæmpe respekt for ham«, siger hun og bliver suppleret af Johan Rasmussen:

»I frikvartererne leger vi nærmest med ham, men så snart det ringer ind, så er han lærer igen. Det er en balance, man skal finde, men den synes jeg, vi har fundet«, siger han.

GRUNDSKOLEVINDER

Den ulæselig håndskrift er ikke det eneste, han efter feedback fra eleverne øver sig på. Han har blandt andet også indført ’skyd på læreren’, hvor eleverne én gang om ugen kan komme med kritik og af med nogle af deres frustrationer.

Når han selv vender blikket mod eleverne, er det dog lige omvendt. I folkeskolen er fokus ifølge Jannik Holbech Rasmussen rettet for meget mod dem, der ikke opfører sig, som de skal. Både i undervisningen, hvor dårlig opførsel bliver påpeget, og på lærerværelset. Men hvis man tildeler det negative opmærksomhed, så får man også et negativt miljø, forklarer han.

Derfor har han selv bevidst valgt at gå den fuldstændig modsatte vej. Også hvis det negative fylder mest.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis jeg kun fokuserer på det positive – og kun giver dem, der har gjort en god indsats, opmærksomhed i timerne, så ændrer præmissen for fællesskabet sig også lige så langsomt, fordi de andre også vil have den samme opmærksomhed«.

»Selv om der kun er to procent af det gode, så fokuserer jeg stadig på det. For det er det, der skaber opdrift«.

Og det er ikke kun over for eleverne. Også over for forældrene er der fokus på de gode historier.

GYMNASIEVINDER

Christel Tajo-Hjenner er mor til Theis, der går i 8.y, der har indhentet 3 års læring det seneste år. Tidligere fik hun »møgmails«, som hun kalder dem, med negative historier om, at han havde været urolig i timerne eller glemt sine bøger. Men Jannik Holbech Rasmussen skriver i stedet kun om de ting, der fungerer.

»Han sendte en mail om, at han havde gjort det godt i en test. Det gør jo også mig glad, når en lærer er stolt af min søn. Han glædes ved det, ligesom vi forældre gør«.

Ifølge Christel Tajo-Hjenner, der i øvrigt også selv er lærer, er Jannik Holbech Rasmussen også god til at bruge det, som nogle lærere vil se som en svaghed, positivt i undervisningen i stedet. For eksempel får Theis mange grammatikopgaver, fordi han her lynhurtigt får svar på, hvordan han har klaret sig.

Og det har givet ham meget mere ro og lyst til at gå i skole.

»Når han skal have Jannik i den første time, går han altid tidligere hjemmefra. For som han sagde, da jeg spurgte: »Jannik kommer altid tidligere, så det er jeg jo også nødt til«.

Testosteron og opgavesnak

På Hanebjerg Skolen har det ringet ud fra dagens anden time, og skolens 8. årgang har dagens første pause. På gangen står flere drenge og puffer til hinanden. Og til Jannik Holbech Rasmussen, der grinende tager imod.

»For de skal jo også have lov til at vise pigerne, hvor store muskler de har«.

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN OM LÆRER

Freja Holm Splittorff fra 8.x kalder Jannik Holbech Rasmussen over til et højt bord, hvor hun sidder sammen med fire klassekammerater og spiser popcorn. Hun spørger ind til et digt om menneskerettigheder, de skal forberede til en engelsktime.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad er det for nogle engelsklektier, vi har for til i morgen«, spørger en anden.

Det er nemlig en anden fordel ved at skifte kaffen på lærerværelset ud med samvær med eleverne. Der er nemlig også meget opgavesnak, og det har stor indflydelse på elevernes følelse af, at de kan løse en opgave.

»Det letter vores arbejde helt enormt. Det kan godt være, vi ikke får så mange pauser på den her måde. Til gengæld får vi noget fuldstændig unikt tilbage«, siger Jannik Holbech Rasmussen.

Med Undervisningsprisen sætter Politiken fokus på de dygtige lærere i folkeskolen og på gymnasier og erhvervsuddannelser. Kender du en god lærer? Så indstil din kandidat til Politikens Undervisningspris her

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce