Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Undervisningspris. Jannik Holbech Rasmussen er en af de mere end 800, der foreløbig er indstillet til Politikens Undervisningspris.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Undervisningspris. Jannik Holbech Rasmussen er en af de mere end 800, der foreløbig er indstillet til Politikens Undervisningspris.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste chance: Flere end 800 indstillet til Danmarks bedste lærer

Det er nu, hvis du skal nå at indstille din kandidat til Politikens Undervisningspris

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dygtige, sjove, søde, skøre og inspirerende pædagoger og lærere er i de seneste fire uger blevet hyldet i de mange indstillinger, der er kommet til Politikens Undervisningspris. Alle indstillere mener, at netop deres kandidat fortjener dette års Undervisningspris, der udover hædren også får 75.000 kroner.

Indstillingsvinduet lukker mandag 4. april kl. 12.00, så hvis du mener, at du kender en lærer, der lige er lidt bedre, end de flere end 800, der allerede er blevet indstillet, kan du nå det endnu.

KENDER DU EN GOD LÆRER?Indstil din kandaidat her

Herefter vil to faglige dommerpaneler læse samtlige indstillinger og udvælge dem, de finder gør en særlig forskel i det danske undervisningssystem.

Pædagoger kan også indstilles

Med folkeskolereformen blev pædagogerne en vigtig del af skolen og undervisningen. Det ses også blandt de mange pædagoger og teams med pædagoger, som er at finde blandt de mange indstillinger.

Èn af dem er Jytte Meilandt Holm Knudsen, der er klassepædagog i 4. Klasse på Eltang skole i Kolding.

»Hun følger børnene i livets op og nedture. Jytte formår at løfte disse børn så meget, at hver og en altid har lyst til at komme i skole. Jytte formår at inkludere alle, så alle får et udbytte af undervisningen, som jeg ligger frem hver dag. Uden hendes støtte ville vi ikke få flyttet så mange forskellige børn på en gang«, skriver Jeanne Bergmansen, der er barselsvikar for klasselæreren i sin indstilling og fortsætter:

»Jytte formår at rose, der hvor der skal roses, og løfte, der hvor der skal løftes«.

Tidligere har flere pædagoger også været helt fremme ved målstregen i kapløbet om at blive hædret med Politikens Undervisningspris, fortæller Jacob Fuglsang, der er uddannelsesredaktør på Politiken og med i det faglige panel, der kårer vinderne.

»I den fine målfotodiskussion, har vi valgt en lærer i stedet for. Men jeg er sikker på, vi inden for kort tid vil finde en vinder blandt pædagogerne, for de kommer til at fylde mere og mere i skolen«, siger Jacob Fuglsang.

Få erhvervsskolelærere

Det er indtil videre især lærere på landets gymnasier og grundskoler, der er indstillet til prisen. Lidt flere end 30 erhvervsskolelærere er indstillet fra blandt andet design-, landbrug- og handelsskoler.

ERHVERVSSKOLEVINDER

Blandt dem er Pia Dissing Paavo fra Social & Sundhedsskolen Herning (Holstebro-afdelingen), der får »eleverne til at juble, når hun træder ind i klasselokalet«.

»Pia er fuld af godt humør og rummer en helt særlig forståelse for vores elever, som gør, at de elsker hende som underviser og person. Pia brænder for hendes arbejde med eleverne og alt dette smitter af på alle os andre kollegaer, som kan lære rigtig meget af Pias empatiske tilgang til verdenen«, skriver kollega Kristina Andersson.

Ikke højden, det kommer an på

Blandt de mange indstillinger, der kommer fra både kolleger, forældre og tidligere og nuværende elever, er også flere indstillinger, der har et meget personligt præg. Og et skævt islæt. Blandt andet Mia Broberg Neumann fra Fjordbakkeskolen i Fredericia, der lyder som Linda P, når hun er hæs, og via russisk roullete får eleverne til at lave lektier.

»Hun hjælper alle dem, der har brug for det, både psykisk og fagligt. Hun får altid undervisningen til at blive spændende, og man får lysten til at lære mere. Hun er der bare altid for en, og hun føles nærmest som en mor nr. 2, og selvom hun kun er 1.51 høj, så ser ALLE op til hende«, skriver elev Helene Baltzer Damkjær i sin indstilling.

SIDSTE ÅRS PRISVINDER

Det er muligt at indstille en lærer til prisen i tre kategorier: grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Vinderen i hver kategori modtager 75.000 kroner, mens modtagerne af særpriserne får hver 25.000 kroner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden