Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Humørbombe. Når eleverne i 8.c. på Holsted skole skal lære om istidslandskaber eller avanceret algebra får de altid en sjov historie med på vejen af lærer Casper Brinn Engelhardt. Det hjælper til at huske det bedre, fortæller eleverne.
Foto: FINN FRANDSEN

Humørbombe. Når eleverne i 8.c. på Holsted skole skal lære om istidslandskaber eller avanceret algebra får de altid en sjov historie med på vejen af lærer Casper Brinn Engelhardt. Det hjælper til at huske det bedre, fortæller eleverne.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere end 1.100 indstillet til Politikens Undervisningspris

Indstillingerne til Undervisningsprisen er talt op. Nu skal dommerpanelerne finde vinderne.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sætter sig bare bedre fast, når vi får lov at grine samtidig«, siger Sophie Skov Mikkelsen, der går i 8. c på Holsted Skole i Næstved.

Sammen med et par klassekammerater er hun ved at trække de gule kontorstole ind i klasselokalet til eftermiddagens matematiktime. Selv om frokosten er spist og det er ved at være sidst på dagen og de skal i gang med fredagens matematikaflevering, så glæder de sig. For det er altid »fedt«, når de skal have Casper Brinn Engelhardt, der underviser klassen i matematik, geografi og idræt, fortæller de.

»Han er god til at fornemme, hvordan stemningen er og ud fra det give de bedste muligheder for at modtage undervisning«, siger Anahita Ibrahim, og Mille Alsing tilføjer:

»Med den nye skolereform kan dagen godt blive lidt lang, og vi får mange lektier for, men han er god til at kommunikere med os og bruge sjove historier og jokes«.

For eksempel er ligninger blevet hele klassens ’ven’.

»Han siger altid, at ligninger er vores ven, som kan hjælpe med at løse matematiske problemer. Det gør, at jeg husker det bedre. Ofte bruger lærere x’er og penge, når de skal forklare noget, men han bruger bananer og bavianer. Det er ikke bare sådan nogle kedelige ting – det er altid med et grin«, siger Sophie Skov Mikkelsen.

Casper Brinn Engelhardt er en af de mange lærere, der er blevet indstillet til Politikens Undervisningspris. Helt præcis har 1.132 personer fra Bornholm til Lemvig i løbet af de seneste uger sat sig til tasterne og har indstillet deres kandidat i de tre kategorier, der tæller grundskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser. Med 596 indstillinger er gymnasielærerne de mest populære efterfulgt af lærere i grundskolen med 430 indstillinger og erhvervsuddannelserne med 106 indstillinger.

SYV LÆRERE FRA SYV ÅRTIER

De mange indstillinger spænder vidt. Mange fremhæver, at deres kandidat ligesom Casper Brinn Engelhardt formår at møde eleverne, der hvor de er, med jokes, highfives og håndtryk. Men også kreative undervisningsformer som at rappe beviset for sinusrelationen, lave datingprofiler over kendte filosoffer eller danse integralregning og personlige fortællinger om lærere, der har kæmpet for, at elever fik et bedre liv uden for skolen, er at finde blandt indstillingerne.

Indstillinger især fra elever

Dommerpanelerne går nu i gang med at læse og diskutere de mange indstillinger. De nominerede i hver kategori bliver offentliggjort i slutningen af april.

Indstillingerne er primært kommet fra elever eller tidligere elever, der har sendt 899 indstillinger af sted, men også kolleger og forældre har indstillet deres bud på Danmarks bedste lærer. Flere lærere har ligesom Casper Brinn Engelhardt modtaget flere indstillinger.

»Lærergerningen er ikke det fag, der normalt får mest anerkendelse, og hvis man gør, er det som regel af ens kolleger, så det betyder rigtig meget også at få det her skulderklap – specielt af eleverne. Det gør mig hamrende stolt«, siger Casper Brinn Engelhardt.

NY FORSKNING

Fra sin egen skolegang husker han, at noget af det værste var at få skældud, mens andre hørte på det. Og det er da også det, der er baggrunden for, at han som lærer selv har valgt den modsatte tilgang. For det er sjovere for både ham selv og eleverne, hvis problemerne i stedet kan klares med lidt sjov i elevernes jargon, forklarer Casper Brinn Engelhardt.

»For mig har det været synligt, at det er den måde, de forstår det bedst på«.

Han forklarer, at hans gode relationer til eleverne også har medført, at nogle konflikter er blevet afvæbnet.

»De ved, de kan fange mig. Selv om det ikke er altid, jeg har mulighed for at gøre noget lige med det samme, så ved de, at de er blevet hørt, og at jeg tager mig af det senere«, siger han og tilføjer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan godt være, det giver lidt ekstra arbejde, men det gør det hele meget lettere. Hvis de skal have ens vilkår, skal de jo takles forskelligt«, siger han.

»Vi vil jo ikke skuffe ham«

I 8. c er de i fuld gang med matematikafleveringen til fredag. Efter at Casper Brinn Engelhardt netop har forklaret, at en elev nok bør regne det ene stykke igen – »for ellers er det godt nok nogle dyre bolsjer«, spørger Mille Alsing, om han nu også er helt sikker på, at det er den sværere opgave, hun sidder med. Eleverne har nemlig kunnet vælge mellem to forskellige opgaver til fredagens aflevering. Og selv om man måske skulle tro, at det kunne få nogle af eleverne til at vælge den lette løsning, så forsikrer Sophie Skov Mikkelsen om, at det vil de aldrig gøre.

»Han forventer jo, at vi selv kan finde ud af at vælge det rigtige niveau. Og det gør vi også, for vi vil jo ikke skuffe ham«.

Det er fjerde år i træk, at Politikens Undervisningspris uddeles i samarbejde med Lundbeckfonden. Vinderne hædres ved en prisfest 3. maj i Politikens Hus. Ud over hæderen modtager hver hovedprisvinder 75.000 kr., mens vinderne af særprisen hver modtager 25.000 kr. En tredjedel af beløbet skal bruges på efteruddannelse eller projekter på skolen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden