Foto: JENS DRESLING
Undervisningsprisen

Esben Bjerre om lærer: »Jeg skammede mig helt ind til knoglerne«

Esben Bjerres samfundsfagslærer på Silkeborg Gymnasium var afgørende for, at han valgte journalistikken.

Undervisningsprisen

Vinderne af Politikens Undervisningspris bliver afsløret i morgen. Så de nominerede må vente i spænding lidt endnu.

Hvis journalist og tidligere vært på Monte Carlo Esben Bjerre skulle hædre en lærer, ville han pege på Carsten Busch Højmark, som han havde i samfundsfag i 2.g og 3.g på Silkeborg Gymnasium.

Da Esben Bjerre gik i gymnasiet, sad han altid med hånden oppe. Men kun i anden halvdel af timen. Det var nemlig ikke altid, han lige havde læst, men når hans klassekammerater i den første del af timen havde ridset op, hvad dagens tekster handlede om, kunne han tale med om tematikkerne og problematikkerne. Sådan var det dog ikke, når han havde samfundsfag med Carsten Busch Højmark. Her var han altid forberedt og med i hele timen.

»Vi havde mange lærere, som bare kørte den på rutinen og ikke en gang gad rette årstallet på overheaden, men Carsten kom hver eneste time med et nyt avisudklip, eller også skulle vi diskutere noget, der politisk var oppe i tiden. Det var enormt inspirerende at have en lærer, som synes, han havde verdens fedeste erhverv og det var det fedeste i verden at lære os det her«.

»Han var god til at bruge sit eget liv, uden at det blev alt for privat, og så var han rigtig god til at inddrage os«.

RASMUS KOFOED OM LÆRER

»Han var en ret ung fyr, og det var fedt at får en lærer, der var lidt nærmere ens egen alder og virkelighed. Han havde selv for nylig gået på universitet, så han vidste, hvordan det var at være os, der sad nede på bænken. Han fik helt sikkert mange med af dem, der ikke nødvendigvis synes, det var vildt spændende til at følge med«.

»Vi var tit på ture i København. Jeg kan huske, at vi besøgte Mærsk og også Politiken faktisk. Vi kom jo fra Silkeborg, så det var fascinerende at komme til København og ind og se alle de her spændende steder«.

SOFIE HAGEN OM LÆRER

»Han var af en lidt anderledes skole end de andre lærere. Hvis man en sjælden gang ikke havde afleveret sin opgave til tiden, så i stedet for at skælde ud, så sagde Carsten bare, at det havde han sgu ikke regnet med af mig, og at jeg bare kunne aflevere den, når jeg var færdig med den. Jeg skammede mig helt ind til knoglerne og gik direkte hjem og lavede den - det var simpelthen så pinligt. Hvorimod de lærere, der lavede en scene, der tænkte man jo bare »shit, styr dig«, det er jo bare en stil«.

Inspirator

»Da jeg var lille, vidste jeg absolut ikke, at jeg ville være journalist. Jeg ville være pilot. Men da jeg kom på gymnasiet, fandt jeg ud af, at jeg gerne ville lave noget med samfund og politik. Når man er midt i teenageårene, leder man jo lidt efter nogle nøglepersoner, som man tænker laver noget fedt eller er en fed person. Uden at det skal lyde som en idoldyrkelse, var Carsten helt sikkert medvirkende til, at få mig i den retning«.

»Jeg kommer ikke fra en akademisk familie med lange universitetsuddannelser, så der brugte jeg også Carsten meget til at finde ud af, præcis hvad jeg skulle. Han sagde ikke, hvad jeg skulle gøre eller ikke gøre, men tog sig tid til at forklare, hvad det vil sige at læse statskundskab og læse på universitet i det hele taget. Det var efter de snakke, jeg fandt ud af, at jeg nok ikke ville få det bedste ud af mig selv der. I stedet søgte jeg ind på Journalisthøjskolen i Aarhus og blev optaget, inden jeg var færdig i 3.g«.

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN OM LÆRER

»Et par år efter jeg startede på DR, spurgte han, om jeg ville vise de nye hold, han havde, rundt på DR. Det har jeg gjort et par gange, og det har været skønt at kunne give bare fem procent tilbage af det, Carsten gav mig«.

Vinderne af Politikens Undervisningspris bliver hædret ved en prisfest i Politikens Hus 3. maj 2016.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce