Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

 13-årige Yusuf Warsame, der passer sin skole via robotten Beam, har pause. Morten Jacobsen (th.) følger ham rundt på skolen, så han ikke laver ulykker.
Foto: Janus Engel/Photographer

13-årige Yusuf Warsame, der passer sin skole via robotten Beam, har pause. Morten Jacobsen (th.) følger ham rundt på skolen, så han ikke laver ulykker.

Danmark

Yusuf går ikke i skole, men sender en robot

Artiklen om robotsnedkerne Morten Jacobsen og Francis Nørgaard er Politikens bidrag til årets Impact Journalism Day. Blev første gang bragt 25. april 2017.

Danmark

På Frederiksberg er 13-årige Yusuf Warsame i skole uden fysisk at være til stede.

Klassen er ved at lære om de 120 mest anvendte ord i det danske sprog, og de 7 elever har hver fået en lille pink seddel med et ord, som de skal gemme på skolen.

»Lad os hænge sedlen der«, lyder det fra en skærm på et ben med tre hjul. Det er Yusuf. Selv om han befinder sig tre kilometer væk fra Skolen ved Nordens Plads, deltager han aktivt i undervisningen.

Fra sin computer hjemme i lejligheden kan Yusef nemlig logge på robotten Beam og med pilene på sit tastatur styre robotten rundt på skolen, så han dagligt kan både se kammeraterne og lære de 120 ord. På den måde kan Yusuf, der har en genetisk mutation, som gør, at han udvikler svulster og ikke må udsættes for smittefare, fortsætte sin skolegang, selv om han er syg.

DE FAGLIGE PANELER Mød eksperne, der kårer vinderne af Politikens Undervisningspris

Det er skolens pædagogiske it-vejleder Morten Jacobsen og pædagog Francis Nørgaard, der har sørget for, at Yusuf trods sin tilstand stadig kan komme i skole. Og det er deres fortjeneste, at Yusuf ikke bare er til stede, men også kan deltage aktivt. Siden skolen for et par år siden tog robotten i brug, har de to nemlig udviklet på brugen af robotten og tilpasset den, så Yusef ikke blot skal observere, men også kan skrive på den interaktive tavle i klassen og rykke sin egen brik, når klassen spiller ludo på smartboardet.

Netop anvendelsen og udviklingen af robotten Beam er en af grundene til, at Morten Jacobsen og Francis Nørgaard er blandt de nominerede til Politikens Undervisningspris. To faglige paneler har læst og diskuteret de 2.475 indstillinger, der i år er kommet til Politikens Undervisningspris, og fundet frem til de fem nominerede i hver kategori. I udvælgelsen af de to robotsnedkere lægger det faglige panel desuden vægt på, at arbejdet med robotterne er et produkt af et velfungerende samspil mellem de to undervisere, der trækker på forskellige kompetencer fra henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen.

13-årige Yusuf Warsame kører rundt på skolen via robotten Beam og snakker med vennerne
Foto: Janus Engel/Photographer

13-årige Yusuf Warsame kører rundt på skolen via robotten Beam og snakker med vennerne

Bowling og brand

På skærmen er Yusufs ansigt pludselig ikke så stort. I stedet fylder en YouTubevideo med en stor lastbil, der bliver læsset, nu det meste af robottens hoved. Og det til stor fornøjelse for vennerne Faizaan og Zain, der kigger med.

»Vi skal ikke se YouTube-videoer nu. Nu skal du opføre dig ordentligt, Yusuf, ellers kommer du i skammekrogen. Så lukker vi dig inde i skabet«, siger Morten, og man kan høre Yusuf fnise.

»Det gode ved den her teknologi er, at man kan mærke, at Yusuf opfører sig, som han gjorde, da han fysisk var til stede på skolen. Han er stadig en lille ballademager«, siger Morten.

I begyndelsen kunne Yusuf kun være med, når undervisningen foregik på skolen. Robotten Beams afhængighed af internettet betød, at Yusuf ikke kunne komme med på udflugter. Nu har Morten og Francis imidlertid sørget for, at Beam og Yusef er blevet koblet op på mobilt bredbånd, så de også er med, når klassen er i Eksperimentariet eller på bowlingtur.

»Da vi var i Eksperimentariet, kørte vi i bil derud, og så spændte vi robotten fast med sikkerhedssele, så Yusuf også fik fornemmelsen af turen derud. Og da vi bowlede, lagde Francis bowlingkuglen på gulvet, og så kørte Yusef frem og skubbede til kuglen«, siger Morten.

Når der hver fredag er fællessang på skolen, synger Yusuf også med fra skærmen. Ligeledes var Yusuf i form af Beam også på scenen, da eleverne lavede koncert for forældrene.

Yusuf følger stadig de andre elever, som han plejer. Da skolens brandalarmen fornylig gik i gang, kom også Yusuf trillende ud i skolegården med de andre elever. Han skulle ikke nyde noget af at være inde på skolen, hvis der kom flammer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det handler om livskvalitet

Ud over Yusuf er robotten indkøbt til elever med skolevægring og angst, som ikke kan komme i skole. Og de to robotudviklere har netop taget hul på at udvikle Beam, så den også passer til de andre børns behov.

»Robotterne findes som standardvare, og der er det vigtigt, at vi udvikler på dem og vores tilgang til dem, så alle børn får glæde af det. For os er det ikke teknologien, der er det vigtige. Det handler mere om at tage de udfordringer, eleverne har, og så finde løsninger, som giver dem en større livskvalitet«, siger Morten.

Tilbage i klassen skal eleverne nu på jagt efter de andres pink sedler med ord på. Morten og Yusuf skal finde ordet ’Noget’.

Det tager noget tid at finde sedlen. Da Yusuf kun kan se ligeud, er det ikke nemt at finde den lille pink seddel, der er gemt i knæhøjde bag en vogn.

At Yusef er den sidste af eleverne, der finder sedlen, er dog ikke noget, der slår ham ud. Da det ringer ud til frikvarter, styrter han af sted. Så hurtigt, at Morten knap kan følge med.

»Hvis jeg havde lidt flere muligheder for at administrere robotten, ville jeg nok få lukket for de YouTube-videoer og skrue ned for hastigheden«, siger Morten og griner.

Den elektroniske hånddukke Zeno er klar til at lære eleverne, hvornår man må afbryde en samtale, og hvornår man ikke må
Foto: Janus Engel/Photographer

Den elektroniske hånddukke Zeno er klar til at lære eleverne, hvornår man må afbryde en samtale, og hvornår man ikke må

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sort skærm

Ud over Beam er Morten og Francis også nomineret for deres arbejde og programmering af robotten Zeno, der kan beskrives som en elektronisk hånddukke, som de bruger i faget social træning. Med Zeno har de to robotundervisere gode erfaringer med, at eleverne fastholder koncentrationen. Zeno kan nemlig kun svare på det, som den er programmeret til, og på den måde støtter den elever med opmærksomhedsforstyrrelser til at blive på sporet.

I frikvarteret bliver Yusufs skærm pludselig sort. Mens Morten står og forsøger at få Beam til at virke igen, lyder der et højt »heeej« oppe forenden af trappen. Yusuf har logget sig ind på skolens anden Beam-robot, som stod i lærerværelset og er kørt ud for at finde os og overraske os.

»Ja, man skal også passe lidt på til julefrokosterne, at han ikke lige pludselig logger ind«, griner Morten, inden de to går ud for at finde de andre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce