Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Rudi Lauridsen vil give andre lærere ideer til, hvordan de kan variere undervisningen. Men han har ikke den ultimative løsning med på kurserne, siger han.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rudi gik ned i tid for at give danske elever bedre undervisning

Siden Rudi Lauridsen i 2013 vandt Politikens Undervisningspris, har han vist 2.800 andre lærere, hvordan de kan gøre eleverne til medspillere.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det rektangulære rum ligner ethvert andet gymnasielokale. På den bagerste væg hænger en reklame for en kommende ravefest og en række hjemmelavede plakater med information om danskere, der kæmpede i Første Verdenskrig. Foran en klassisk grøn tavle står historielærer Rudi Lauridsen klar.

Klokken nærmer sig 12, men i stedet for teenagere fyldes lokalet langsomt af fuldvoksne mænd og kvinder.

Når 13 historielærere fra Egedal Gymnasium og HF denne torsdag sætter sig der, hvor deres elever normalt tager plads, skyldes det et ønske om at blive bedre til at undervise i deres fag. Og et håb om, at Rudi Lauridsen fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense kan hjælpe dem med det.

Rudi Lauridsen er ikke en helt almindelig gymnasielærer. Da Politikens Undervisningspris i 2013 blev uddelt for første gang, vandt han prisen som Danmarks bedste lærer på ungdomsuddannelserne for sin evne til at udvikle historieundervisningen sammen med sine elever. Det blev startskuddet til et nyt arbejdsliv.

»Det var en pris, der skulle følges op på. Jeg blev kontaktet et par dage efter og spurgt, om jeg ville holde et kursus, og så har det rullet siden«, siger Lauridsen.

Vil højst tale i 2 minutter

I dag underviser den 40-årige lærer i historie og idræt på deltid for at få tid til at inspirere sine kollegaer i faget. Siden 2013 har han holdt cirka 115 kurser for omtrent 2.800 undervisere i Danmark, Nordtyskland og på Færøerne.

Nogle kurser handler om at motivere eleverne, andre om undervisning til forskellige niveauer eller om arbejdsformer i historietimerne. Fælles for dem alle er princippet om, at læreren skal fylde mindst muligt i undervisningen, fordi eleverne får mest ud at at være aktive selv.

På Egedal Gymnasium og HF når Rudi Lauridsen kun lige at introducere historiekurset, før han lægger an til at stoppe sin talestrøm.

»Jeg har lavet det benspænd, at jeg maks. må tale i 2 minutter i streg i min undervisning. Derfor er det lidt grænseoverskridende for mig at stå her. For nu har jeg snart rundet de 4 minutter. Så jeg skynder mig lige at blive færdig, og så kommer I i centrum«, siger han.

»Hvis den der tankpasserpædagogik-idé om, at man kan hælde viden på eleverne, virkede, havde man jo droppet alle lærere og afspillet en video i stedet«

Første opgave handler om at blive bedre til at begrunde, at historie er et vigtigt fag. På små sedler skriver lærerne deres bedste argumenter ned i stikord.

’Identitet’, ’nutid’, ’rødder’, ’analyse’ og ’kritik’ står der blandt andet på de hvide papirlapper. Da deltagerne bliver bedt om at organisere dem efter, hvordan de hænger sammen, former der sig blandt andet en pil på bordet. Den skal illustrere, at fortiden kan bruges til at forstå fremtiden, forklarer en af lærerne.

Med til øvelsen er Maria Vasquez Grube, der har taget initiativ til at booke kurset gennem Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteruddannelse. Siden hun for knap 3 år siden begyndte at undervise i historie ved siden af spansk, har hun savnet inspiration. Og det skyldes især det såkaldte omprioriteringsbidrag, der pålægger gymnasierne at spare 2 procent årligt, fortæller hun:

»I historiegruppen har vi en debat kørende om, hvad besparelserne betyder i vores daglige undervisning. Jeg er nødt til at skære ned på variationen, fordi jeg som ny historielærer simpelthen er nødt til at læse op på det faglige«.

Nej tak til tankpasserpædagogik

Øvelsen med at sætte ord i skema giver Rudi Lauridsen også sine elever, fortæller han. På den måde kan de hurtigt danne sig et overblik over eksempelvis den franske revolution.

Over tid har han samlet over 100 ideer til måder at variere undervisningen på. Blandt dem er også konceptet kreakasse, hvor eleverne skal vælge en sjov ting fra en papkasse og bruge den til at besvare spørgsmål med. For eksempel ved at lege flaskehalsen peger på. Pointen er, at eleverne skal gøres til medspillere, og at læreren skal undgå at være autoriteten med alle svarene.

Får du ikke de blinde til at lede de blinde? Det er jo ikke eleverne, men dig, der er uddannet. Skal du ikke lede, vise og fortælle?

»Jeg er uddannet i faglighed. Faglighed har meget begrænset værdi i et læringsrum i 2019, hvis folk ikke er motiverede. Hvis den der tankpasserpædagogik-idé om, at man kan hælde viden på eleverne, virkede, havde man jo droppet alle lærere og afspillet en video i stedet«.

Kunne man ikke netop sige det samme om din metode: at man kunne udfase hele lærerstanden, hvis eleverne alligevel bare skal lære af hinanden?

Annonce

»Jeg går jo rundt og snakker med dem. Jeg skaber personlige relationer til dem, og hvis der er noget, der driller, hjælper jeg dem«, siger han.

To og to er kursisterne blevet sat til at spadsere ned ad gymnasiets røde murstensgange, mens de diskuterer, hvad det er vigtigst, at en elev kan til eksamen.

En gruppe gymnasieelever ser undrende til, men det ser ikke ud til at genere Maria Vasquez Grube og hendes makker, Agnes Wraae. De er tilfredse med Rudi Lauridsens øvelser.

»Man kan godt køre fast i de samme metoder i sin undervisning. Derfor er det superfint at få én udefra, der kommer og fortæller. Men også bare at få et rum, hvor man kan snakke med kollegaerne om, hvad de hver især gør«, siger Agnes Wraae.

Det er Maria Vasquez Grube enig i.

»Jeg kan gå hjem og bruge det her i morgen«, siger hun.

Læs mere:

LUNDBECKFONDEN

  • Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden

    Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har løbende støttet projekter med fokus på undervisning og metodeudvikling i naturfagsundervisning på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Med hjernesundhed som et særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden