Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Karen Munkvad har undervist indsatte i Emner Mark Fængsel i seks år. Blandt andet Fazil, der giver hende en del af æren for, at han har valgt at bryde med sin tidligere bande.
Foto: Hans Christian Jacobsen

Karen Munkvad har undervist indsatte i Emner Mark Fængsel i seks år. Blandt andet Fazil, der giver hende en del af æren for, at han har valgt at bryde med sin tidligere bande.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fængselslærer får indsatte til at læse digte og se sig selv i barndommens gade

I Enner Mark Fængsel ved Horsens håber lærer Karen Munkvad, at hendes undervisning kan lede de indsatte ud af kriminalitet. Når det ikke lykkes, kan hun godt blive »lidt træt«.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra vinduet i det lille firkantede rum er der udsigt til et trådhegn og en høj betonmur. Bag den strækker grønne marker sig langt, langt frem. Helt ind i den almindelige verden udenfor.

Karen Munkvad træder ind i lokalet sammen med en af de fire indsatte, der har sagt ja til at fortælle om den undervisning, de har modtaget i Enner Mark Fængsel ved Horsens. Hun lukker døren bag sig.

»Så. Sæt du dig bare der, så sætter jeg mig her«, siger hun og smiler til den tatoverede unge mand ved siden af hende.

Det er langtfra hver dag, at de to opholder sig i et rum som dette sammen. Karen Munkvad har testet Walther ordblind og givet ham ordblindeundervisning, men det er altid foregået på gangene mellem cellerne. Her kan fængselsbetjentene nemlig holde øje.

Herinde er der ingen betjente. Sikkerheden består blandt andet i den overfaldsalarm, som Karen Munkvad har hæftet fast ved sin venstre skulder. Det er kun få gange i de seks år, hun har arbejdet her, hun har haft behov for at trykke på den. Selv om volden mod ansatte i fængslerne i mange år har været stigende, er hun aldrig utryg.

»Hvis jeg var det, så skulle jeg ikke være her«, siger hun.

»Hun formår at give mig tryghed«

Tværtimod er 38-årige Karen Munkvad kendt som en humørspreder i Enner Mark Fængsel. Hendes positivitet er i kombination med hendes faglighed og rummelighed med til at skabe »et unikt rum for læring«, mener lærerkollegaen Jane Munk Jakobsen, der har indstillet hende til Politikens Undervisningspris.

»Hun løfter de indsattes tro på sig selv og deres evner. Alle indsatte, næsten uden undtagelse, kender og hilser på Karen«, skriver Jane Munk Jakobsen i indstillingen.

Omsorgen og respekten for Karen Munkvad skinner tydeligt igennem hos de indsatte, Politiken snakker med. De er alle tidligere elever, da hun for nylig har skiftet afdeling.

Det 26-årige bandemedlem Walther fortæller, at de to har haft et godt forhold i skolen.

»Hun forstår at være sammen med en fange, hvis du forstår, hvad jeg mener. Hvis jeg for eksempel havde en dårlig dag, var hun god til at give mig plads til at snakke om noget andet, så man ikke kun skal koncentrere sig. Plus at hun var god til at finde de opgaver, som var tilpas svære for mig. Ikke at det er pinligt, hvis man ikke kunne stave, men ...«, siger han.

Karen Munkvad har undervist i Enner Mark Fængsel i seks år.  De indsatte beskriver hende som en humørbombe, der er let at snakke med.
Foto: Hans Christian Jacobsen

Karen Munkvad har undervist i Enner Mark Fængsel i seks år. De indsatte beskriver hende som en humørbombe, der er let at snakke med.

Jævnaldrende Fazil har brudt med sin bande og tilskriver Karen en del af æren for, at han nåede frem til den beslutning. De seneste år har hun undervist ham i dansk og samfundsfag med fokus på at vænne ham til at gå i skole og omgås med andre efter en periode med isolation.

»Karen har været meget imødekommende. Meget udadvendt. Meget socialt anlagt. Og selv når man siger nej, så tager hun sgu ikke et nej for et nej. Det er helt sikkert. Så hun formår at give mig tryghed«, siger han.

De skal ikke komme retur

I 2018 modtog 9 procent af danske indsatte undervisning. Karen Munkvad og Kriminalforsorgens knap 130 andre underviseres arbejde er en del af den resocialiserende indsats i de danske fængsler. Kriminalforsorgen beskriver selv sin opgave som todelt.

»Dels sørger vi for orden og sikkerhed i vores institutioner. Dels giver vi de dømte tilbud om uddannelse og personlig udvikling, så de senere kan leve et liv uden kriminalitet«, skriver organisationen på sin hjemmeside.

I de senere år har der især været fokus på straf. Som justitsminister har Søren Pape (K) markeret sig som en hardliner, der utvetydigt stiller sig på offerets side og sætter hårdt mod hårdt. I 2017 vakte det opsigt, da han udtalte, at han ikke »går så meget op i, om et bandemedlem bliver resocialiseret«.

Men mens hårde straffe måske nok taler mest til borgenes retsfølelse, tyder forskning på, at blødere tiltag som undervisning har større succes med at nedbringe kriminaliteten i et samfund.

En undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2015 sammenholder en række studier og konkluderer, at strengere straffe kan øge kriminelles tilbøjelighed til at begå nye forbrydelser. Uddannelse i fængslet mindsker omvendt risikoen for tilbagefald til kriminalitet og – ifølge nogle studier – arbejdsløshed efter afsoning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Karen har været meget imødekommende. Meget udadvendt. Meget socialt anlagt. Og selv når man siger nej, så tager hun sgu ikke et nej for et nej. Det er helt sikkert. Så hun formår at give mig tryghed

Spørger man Karen Munkvads tidligere elever i fængslet, om undervisningen har fået dem til at overveje et farvel til kriminalitet, er svarene forskellige. To af de indsatte fortæller, at deres dom og forbrydelse var en engangsforestilling. De er sikre på, de ikke havner i Enner Mark eller noget andet fængsel igen.

For Fazil har snakkene med Karen og råd fra andet fængselspersonale vist ham »den rette sti«.

Han er tæt på at afslutte en forberedende voksenuddannelse (FVU), der kompenserer for en manglende 9. klasse, og han håber på at blive personlig træner og ernæringsvejleder. I Karen Munkvads timer holdt han især af digte. For eksempel Tove Ditlevsens ’Barndommens gade’, som han kunne se sin egen opvækst i.

»Det handler om, hvor svært livet egentlig er, og at der altid er et lys for enden af tunnelen. Det fanger mig«, siger han med en drømmende stemme.

Anderledes forholder det sig for Walther: »Jeg ved, at jeg fra dags dato, jeg bliver løsladt, skal ind i den kriminelle verden igen«, siger han og begrunder forudsigelsen med, at fængslet ikke har tilbudt ham en lejlighed ved løsladelse.

Foto: Hans Christian Jacobsen

Når indsatte kommer retur til fængslet, kan Karen Munkvad godt blive »lidt træt«.

»Jeg tænker, at Walther har taget et aktivt valg. Men jeg tænker også, at det, som han kan få herinde, får nogle små frø til at spire. Så kan det godt være, at det ikke lykkes den her gang eller næste gang. Men måske lykkes det fjerde eller femte gang. Og så er det jo ikke spild af ressourcer«, siger hun, da vi senere på dagen sidder i et lille tekøkken nær hendes kontor.

Frihed og forældresamarbejde

Som Karen Munkvad med kode, fingeraftryk og overfaldsalarm bevæger sig rundt på afdelingerne i Enner Mark Fængsel, trænger et par altoverskyggende spørgsmål sig på.

Hvorfor træder en læreruddannet, der kunne have tilbragt sit arbejdsliv med børn, frivilligt ind på de arealer, hvor andre tvinges til at opholde sig? Og hvordan bevarer man et strålende humør omgivet af mennesker midt i deres livs gråvejr? Svarene er ikke helt ligetil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af en eller anden årsag måtte Karen Munkvad bare søge en opslået lærerstilling i Møgelkær Fængsel, da hun i 2007 skrev på sin bachelor. Hun fik jobbet, og oplevelsen afskrækkede hende ikke fra senere at søge til Enner Mark. Hun er glad for friheden til at planlægge undervisningen efter de indsattes evner og behov. Og for fraværet af forældresamarbejde, tilføjer hun grinende.

Karen Munkvad ser lidt ud på trådhegnet og betonvæggene omkring os, før hun svarer på spørgsmålet om sit glade væsen. Det er et af de sjældne tidspunkter under besøget, hvor hun ikke smiler.

»Det kan også godt være, at det også handler om, at det her i virkeligheden bare er megatrist. Hvis man virkelig tænker over det – muren. Der går unge mennesker rundt herinde, som savner mor og far eller deres børn, kærester, hele deres liv. Og der er altid sket noget virkelig trist, for at de er her. Men hvis man bare kan få lidt glæde ind i hverdagen, og de kan se frem til, at der kommer en, som gerne vil dem, så betyder det noget«, siger hun.

Walther er et alias. Hans navn og Fazils efternavn er Politiken bekendt.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden