For Brian Saugberg lader historiefaget sig ikke indfange af grundbogens sider eller Mariagerfjord Gymnasiums mure. Han følger med i aktuelle debatter og trækker dem ind i timerne. Når Trump frigiver nye filer i sagen om JFK-mordet eller en ny teori om Olof Palme-mordet dukker op, rydder han gerne den planlagte dagsorden for at vise eleverne, at historie faktisk næsten er nutid.
Nogle gange manifesterer historien sig endda fysisk på gymnasiet. En en balkan-veteran med PTSD, en Afghanistan-veteran og et vidne til det amerikanske flystyrt på Thule-basen i 1968 har takket ja til historielærerens invitation om at komme forbi Mariagerfjord og fortælle om skelsættende begivenheder, de har været en del af.
Det faglige panel hylder Brain Saugberg for at skabe mening og relevans for eleverne.
»Han tager den opgave på sig det er at aktualisere faget og gøre det meningsfuldt, relaterbart og relevant for eleverne«, skriver dommerne i deres motivation, hvor de også fremhæver lærerens brug af selvudviklede metoder i undervisningen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter