Når Gitte Iversen går ind til en klasse, er det uden én ubrydelig plan for, hvordan den skal undervises. For hende handler god undervisning ikke om én metode, men om at få eleverne til at lære på den måde, der passer til dem. Hvad enten det er gennem spil, tavlediskussioner eller genstande, der kan gøre matematikken håndgribelig .
»Gitte har altid planlagt noget, men hvis klassen føler noget andet, tager Gitte imod det. Gitte har både forberedt sig til at udfordre de dygtige elever og hjælper dem, der halter efter med at komme op i niveau«, skriver en elev i sin indstilling.
Gitte Iversens dialogiske undervisning er et eksempel til efterlevelse, mener dommerpanelet.
»Gitte vælger bevidst at snakke rigtig meget med eleverne om, hvad der er godt, i stedet for, hvad der er rigtigt og forkert. Og efter at have gjort klart, hvad der er godt, så snakker hun om, hvad der er lidt bedre, og lidt bedre, og lidt bedre«, skriver de.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter