0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er simpelthen så rørende«: Marianne kan blive kåret som Danmarks bedste lærer

Marianne Vissing har været i folkeskolen i 20 år. Som lærer, som leder og som lærer igen. Nu er hun i opløbet til at vinde Politikens Undervisningspris.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel/photographer
Foto: Janus Engel/photographer

Marianne Vissing er blevet nomineret til Politikens Undervisningspris for sin evne til at danne sine elever og se hver enkel.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Marianne Vissing står i døren og spritter elevernes hænder af med, som de en efter en kommer ind i klasselokalet.

»Jeg har en sprit selv«, siger en af drengene, der er et hoved højere end Marianne Vissing, mens han prøver at undvige hendes sprayflaske.

Hun sprøjter sprit i luften efter ham og siger, at han skal spritte af med det samme, før hun lader næste elev ind i lokalet.

To piger går ind arm i arm, fniser og søger mod bagerste række, så snart Marianne Vissing har sprøjtet sprit på deres hænder, og den næste elev står klar.

Der er larm i klassen, da eleverne har fordelt sig på deres pladser. Men så snart Marianne Vissing åbner munden, bliver der stille.

»Vi starter med en øvelse her i klassen, og så går vi udenfor og arbejder med jeres fremtidsprojekt og taler om jeres drømme og om det gode voksenliv«, siger hun.

Hun underviser i dansk og billedkunst, men i dag har eleverne et forløb, der hedder Job og karrierelæring, som er et led i arbejdet med elevernes uddannelsesparathed.

Janus Engel/photographer
Foto: Janus Engel/photographer

Marianne Vissing hjælper alle elever med at å sprittet hænderne af, inden de går ind til timen.

Allerede vinder

Marianne Vissing har ikke haft eleverne i 8. i på Grønnemose Skole ved Høje Gladsaxe i mere end halvandet år. Alligevel er de så glade for hende, at de har indstillet hende til Politikens Undervisningspris 2020.

I indstillingerne beskriver de, at hun har en særlig evne til at få alle med og til at drage omsorg for hver enkelt elev.

»Hun har virkelig gjort vores skole bedre, siden hun kom«, skriver en elev.

Desuden har Mariane Krogh Vissing haft en lederstilling, som hun sagde op, fordi hun savnede lærergerningen.

Nu har Politikens ekspertpanel for grundskolerne så udvalgt Marianne Vissing som en af de fem lærere, der som nominerede er med i opløbet til at vinde en af priserne i grundskolekategorierne.

»Det er simpelthen så rørerende. Selvfølgelig er det helt vildt at være blandt de sidste og at blive udvalgt af dommerne, men det største er, at eleverne har indstillet mig. Jeg føler faktisk allerede, at jeg har vundet«, siger hun.

Janus Engel/photographer
Foto: Janus Engel/photographer

Eleverne i 8.i er fordelt i grupper, hvor de skal tale om det gode voksenliv. Marianne Vissing går rundt til dem og spørger ind til deres drømme og forstillinger.

Ønske om selvtillid

I klasselokalet har hver elev fået to gule post it-sedler og en blå tusch. Marianne Vissing har givet dem en opgaven at udvælge to egenskaber, som hun kalder ’styrker’. Dem, de skal vælge, skal være nogle, de enten synes er vigtige, eller som de godt vil blive bedre til.

De skal skrive styrkerne ned på de gule sedler.

Styrkerne står på tavlen og dækker over alt fra samarbejde og selvtillid til nysgerrighed og empati.

Pigerne, der fnisede, da de kom ind i klassen, får alle tre hurtigt noteret et ord, de ser som en styrke. ’Selvtillid’. Derefter giver de sig fra hver deres plads i klassen til at stirre på ordene på tavlen. Det er tydeligt svært for dem at beslutte, hvilken styrke, de ellers ønsker at blive stærkere i.

Et andet sted i klassen er nogle færdige med opgaven og taler om, at det er en styrke at kunne styre sit temperament.

»Selvbeherskelse er også en styrke,ja. Og det har i faktisk alle sammen herinde. Det har i lært. Men dengang jeg startede hos jer, måtte jeg græde, da jeg kom hjem, fordi der var i altså ikke så gode til det«, siger Marianne, og eleverne kvitterer med høje grin.

Savnede undervisning

»Der er mange forskellige styrker i den her klasse, og det kræver differentieret undervisning, hvilket er en spændende udfordring. Skolen ligger jo også mellem villakvarter og store sociale boligblokke. Så det er ikke så underligt. Og jeg elsker at arbejde med en så blandet børnegruppe«, siger hun.

Inden Marianne Vissing begyndte at undervise 8. i, havde hun været leder for udskolingen på Christianshavn Skole i mere end fire år.

»I 2014, da skolereformen kom, fik jeg lyst til noget andet end undervisning. Jeg tænkte, at jeg kunne udrette mere på ledelsesniveau«, siger hun.

Marianne Vissing fik det første job, hun søgte, og startede i lederrollen, samtidig med skolereformen trådte i kraft.

»Jeg var glad for ledelse. Og jeg tror også, jeg var ret god til det. Men jeg savnede mine fag. Min litteratur. Mine danskbøger. Mine elever. Jeg savnede at være en del af et lærerteam. Kort sagt savnede jeg nok bare virkelig undervisningen og læregerningen«, siger Marianne Vissing.

Derfor søgte hun i 2018 tilbage til Høje Gladsaxe, hvor hun også arbejdede, før hun blev leder på Christianshavn.

»Det var virkelig fedt at komme tilbage. Ikke mindst til eleverne. Der er altså noget fedt ved diversiteten herude. Det er der bare«, siger Marianne Vissing.

At være glad for sit arbejde

Skoledagen er netop gået ind i sin sidste time, og Marianne Vissing har sendt klassen ud i solen, hvor de skal igennem den sidste del af dagens program. De skal sidde i grupper og tale om, hvad de hver især ser som ’det gode voksenliv’ og ’det gode arbejdsliv’.

Eleverne spreder fordeler sig hurtigt ud i gruppen, og inden længe er samtalerne om det gode liv i gang.

»Man skal have gode kollegaer, og så skal man også en god familie. Man skal være glad, og man skal gide at gå på arbejde«, siger en dreng til sin gruppe, som en af pigerne fra før også er med i.

Hun nikker og piller ved græsset.

»Ligesom Marianne. Man kan mærke, at hun er virkelig glad for os«, siger hun så.

Læs mere:

Annonce