0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mor: Hvem skulle have troet, at et ugebrev på Aula kunne efterlade én flad af grin?

En 12-årig dreng hjemsendt i over tre måneder, et spædbarn på stafetbarsel og to forældre på hjemmearbejde i en treværelserslejlighed kunne lyde som opskriften på kaos. Men én lærer har gjort, at det fungerer for familien Krabbe, og nu har de indstillet hende til Undervisningsprisen.

17. marts 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Otto på 12 år sidder under en lun dyne med en bærbar computer i skødet på sit værelse. Klasselæreren i 5.d på Tove Ditlevsens Skole i København, Lene Larsen, har netop spurgt, hvad eleverne har lavet i weekenden. En har slået sig på en skænk, en anden blev kampens spiller i en fodboldkamp, og en tredje har fødselsdag, hvor farmor og farmors hund kom på overraskelsesbesøg om morgenen. Det knaser lidt med afbrydelser og stemmeekko trods den stærkt rutinerede hjemmeundervisnings-årgang.

»Det lyder ganske forfærdeligt, når vi synger sammen her, så vi gemmer fødselsdagssangen til på torsdag, hvor vi skal hygge og se hinanden igen«, siger Lene Larsen og smiler. Klassen skal samles for første gang i tre måneder på torsdag, hvor de skal i Zoologisk Have.

Klassen har danskundervisning, og Otto skal fremlægge en artikel, som han har skrevet til formatet Børneavisen.

»Vi har valgt den naturvidenskabelige side i avisen, hvor vi vil fortælle om koalaen, fordi det er et meget interessant dyr. Artiklen er skrevet af eksperterne Otto og Vitus«, starter Otto fremlæggelsen ud med et smil, men når ikke til at forklare, hvorfor koalaen er interessant, før der lyder et brag og råb fra forældrenes soveværelse, som han deler væg med.

»Nej, nej, nej!«, råber en af de håndværkere, der er i lejligheden for at skifte gamle vinduer ud. En kran med en kollega på et plateau hænger ude på gaden for at tage imod vinduerne.

Der lyder et forsigtigt »er alt okay?« fra køkkenet, der også fungerer som hjemmekontor for Ottos mor og papfar i dag.

»Huset står stadig, så det er godt nok!«, råber håndværkeren tilbage.

Otto forsøger at overdøve boremaskinen, der er ved at montere et nyt vindue i krateret i lejligheden.

»De spiser meget eukalyptus«, siger han i et højere toneleje, imens han ruller øjne af larmen til sine klassekammerater på skærmen.

Inde i køkkenet er Annemette Krabbe og hendes mand Peter Sørensen i gang med at rydde af morgenmadsbordet for at gøre plads til arbejdscomputerne. Annemette Krabbe er programchef hos forskningsfonden Rockwoolfonden og Peter Sørensen læser til administrationsøkonom, hvor han lige nu er i virtuel praktik hos Gentofte Kommune. Ude på altanen sover deres datter Alva på et halvt år. Annemette Krabbe er på deltidsbarsel, indtil Peter Sørensen går på barsel om en måned.

Annemette Krabbe og en række andre forældre og elever har indstillet Ottos klasselærer Lene Larsen til Politikens Undervisningspris. En elev har indstillet hende, fordi »hun er vildt god til at lytte til, hvad vi siger, og kommer med gode råd fra sit eget liv. Selv om hun er meget ældre end os, forstår hun os fuldstændigt«. For Annemette Krabbe er en tungtvejende årsag til indstillingen, at Lene Larsens tag på 5.d har gjort det muligt at få hverdagen med alle familiemedlemmer hjemme døgnet rundt i en treværelserslejlighed til at hænge sammen.

»Jeg har faktisk haft planer om at indstille hende i alle de år, hun har haft klassen, men jeg synes, hendes sociale kompetencer og humor har været særligt påfaldende i år. Hun har bevaret et klassefællesskab, selvom de ikke har set hinanden i meget, meget lang tid. Hun har holdt modet oppe hos både forældre og børn«.

»Det havde været meget stressende at skulle tage sig af en baby og en 12-årig og forsøge at arbejde indimellem også. Det er en ubeskrivelig lettelse at vide, at Otto og klassen er i gode hænder«.

Du kan selv indstille én eller flere særligt dygtige lærere, der har gjort nedlukningen nemmere for dig til Politikens Undervisningspris her.

Flade af grin af ugebreve

Annemette Krabbe flyttede ind i lejligheden på Vesterbro, dengang mange ville takke pænt nej til en lejlighed klos op af Istedgade, og hvor et plastikbadekar i stuen var hverdag for mange københavnere. Selv om lejligheden har gennemgået en del forbedringer i de to årtier, hun har boet der, har udvidelsen af beboere fået familien til at søge bredere gange i Valby, hvor de skal flytte hen om et halvt år.

Ottos værelse er placeret for enden af gangen. Hans skrivebord har i mange år fungeret som et alternativt univers, hvor en legoby af etageejendomme tårner sig op. Hans familie og venner har hver deres figur i byen. Hans mors figur handler med antikviteter og tjener millioner på det, og han selv er altmuligmand i byen. Og på de sparsomme kvadratmeter betyder det, at hjemmeundervisningen foregår med dyne på, fordi bordet er optaget. Men Otto har faktisk trivedes under hjemmeskolen med Lene Larsen ved roret.

»Hun er sjov, og hun holder øje med, at vi alle sammen har det godt i klassen. Det betyder, at jeg ikke har haft det dårligt herhjemme. Jeg kunne godt være blevet ensom af det«.

Janus Engel
Foto: Janus Engel

Det første, der falder Annemette Krabbe ind, når hun skal beskrive klasselæreren er »hendes utrolige humor«.

»Man ligger seriøst flad af grin over hendes ugebreve, og det siger meget. Hun har fundet på noget nyt, når klassen har været demotiverede. For eksempel har hun haft den her ekstra persona, hvor hun har klædt sig ud og fjollet rundt med børnene for at få lidt gang i dem. Otto har faktisk hele vejen igennem haft det godt, og der har været meget lidt mistrivsel i hans klasse under nedlukningen«.

Annemette Krabbe husker et ugebrev sendt ud, efter at klassen havde haft seksualundervisning om puberteten, hvor Lene Larsen havde skrevet følgende til forældrene, om hvordan det var gået:

»Nogle var bange for, hvad de nu skulle igennem, andre kunne slet ikke vente på at komme i gang. Forskellen afspejlede sig tydeligt den første time, og dette er sagt med stor kærlighed til jeres børn, hvor halvdelen af klassen pludselig forvandlede sig til savlende zombier på speed og den anden halvdel til bedemænd med ansigtet lagt i de rette folder«.

Det er en ubeskrivelig lettelse at vide, at Otto og klassen er i gode hænder.

Barselsstafet

Inde i køkkenet bliver der gjort klar til dagens arbejde. Annemette Krabbe står for beskæftigelsesindsatser i fem kommuner.

Ti minutter før Annemette Krabbe skal til møde med sine samarbejdspartnere i Kalundborg Kommune, begynder der at komme lyde fra babyalarmen.

Hun går ud på altanen og henter Alva, der er lysvågen og med et stort tandløst smil på læberne.

»Nå, Alva, så skal vi til møde, ikke?«, siger Annemette Krabbe og sætter sig tilbage foran skærmen.

Hun er den første, der kommer ind i Teams-rummet.

»Se, hvem der er på skærmen«, siger hun, imens Alva smiler begejstret til sig selv på computerskærmen.

Mødet går i gang, og imens Annemette Krabbe opdaterer sine kollegaer på, hvordan det går med beskæftigelsen i Kalundborg, begynder Alva at rokke lidt uroligt rundt på skødet.

Hun smiler ikke længere, og begynder at brumme med øjenbrynene trukket ned. Peter Sørensen lægger mærke til utilfredsheden, forlader sin egen kvadrat af hjemmekontoret og tager hende op. Stafetten er givet videre. Om lidt har Otto frikvarter, og så er hele familien samlet i køkkenet igen.

Otto og resten af 5.D skal se Lene Larsen for første gang i over tre måneder på torsdag.

Indstil din egen kandidat til Undervisningsprisen her.

Se en lille video om familiens hverdag nedenfor.

Annonce

For abonnenter

Annonce