0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Jacob Fuglsang. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er de nominerede til årets Undervisningspris

Nu skal de 15 udvalgte, skæres ned til de ni lærere, der får priserne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sidste uge læste to fagpaneler bestående af eksperter, tidligere vindere og skoleelever samtlige 1845 indstillinger til Politikens Undervisningspris for at se, hvem der skulle nomineres til de ni priser, der uddeles i alt.

Der uddeles én hovedpris på 75.000 kr. i hver af de tre kategorier – grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Derudover uddeles to særpriser per kategori a 25.000 kr.

Nu er 15 nominerede valgt ud fordelt på de tre kategorier.

Nominerede til grundskolekategorien

1) Marie-Louise Thomsen fra Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole

Marie Louise Thomsen underviser i dansk, engelsk og matematik og er blevet indstillet af en forælder, der gerne vil hylde hende for, at retten skuden op på en synkende 5. klasse. Der havde været stor udskiftning i lærere og mange vikartimer, som ledte til en dårlig gruppedynamik, social mistrivsel hos en stor del af børnene og faglige mangler.

Men det var indtil, at Marie-Louise Thomsen tog over. Nu er der »kommet ro på klassen, samtidig med at der er skabt en kultur, hvor børnene tør ytre sig og i højere grad tør lave fejl«.

Hun beskrives som varm, humoristisk, spontan – og lidt fandenivoldsk, samtidig med at hun er fagligt stærk.

2) Team 3: Maria Frandsen, Mikkel Beckmann og Søren Højland fra Stengård Skole

Et sandt drømmehold. Sådan beskrives lærerteamet for 3. årgang på Stengårdsskolen.

Maria Frandsen, Mikkel Beckmann og Søren Højland er blevet indstillet for deres kreative praktiske undervisning, nysgerrighed og engagement. I indstillingerne kan man læse om etablering af handelsgader i matematik, og en konkurrence om at bygge den højeste efterligning af Rubjerg Knude Fyr for derefter at flytte den så langt som muligt.

En kollega på skolen skriver i en indstilling af teamet:

»De samarbejder på tværs af klasserne, og udnytter ressourcerne så smukt. Der sættes kærlige, tydelige grænser, børnene lærer, hvad de skal - og lærerteamet ligger ikke under for ’teaching-to-the-test’, trods de seneste mange års pres på lærere for at levere resultater«.

3) Christian Lund fra Tallerupskolen

Christian Lund er IT-vejleder og underviser i matematik, natur og teknik på Tallerupskolen i Tommerup Stationsby på Fyn. Han er blevet indstillet 35 gange til Politikens Undervisningspris. Blandt andet for hans innovative tilgang til undervisningen i et robot-laboratorium, virtuelle spil lavet til virkelighed og undervisning i kodning og sociale medier.

Læs en reportage fra Christian Tallerups undervisning her.

4) Helle Ørum fra SkoleCenter Hirtshals.

Børnenes ambassadør. Sådan beskrives Helle Ørum, der underviser i dansk, idræt og specialundervisning i en indstilling.

Hun laver legepatruljer for børnene, hvor 6. klasserne får redskaber til at lave aktiviteter for de yngste elever på skolen.

En kollega beskriver Helle Ørum som følgende:

»Helle er utrolig rummelig, og formår at få det bedste frem i eleverne. Hun brænder for at hjælpe de elever, der har det svært, og er generelt dygtigt til at differentiere undervisningen, så alle får succesoplevelser og styrket selvværd med hjem hver dag«.

5) Steven Mogensen fra Peterskolen

Steven Mogensen underviser i matematik, historie, biologi, idræt og håndværk på Peterskolen.

Udover at være lærer er han uddannet bygningssnedker og beskrives som en »genial idebombe« til at kombinere det praktiske med det faglige.

Han arrangerede blandet andet et sponsorløb, hvor klassen samlede nok penge til en tur til Berlin. Derudover har eleverne bygget et barbiehus til sfo’en, lavet Arne Jacobsen stole, svedehytte med isbad, egne højtalere og et helt udendørs klasselokale.

Nominerede til erhvervsskolekategorien

1) Kristian Kai Høyland-Kroghsbo fra TEC, Frederiksberg og Ballerup

Kristian Kai Høyland-Kroghsbo er ikke kun lærer i matematik, fysik og informationsteknologi. Han er også elevernes ven, som en elev formulerer det i sin indstilling. Han laver memes og særlige slides til eleverne for, at de forstår undervisningen, men også har det sjovt.

En elev skriver, at vedkommende altid har hadet matematik, men at Kristian Kai Høyland-Kroghsbo har gjort det værd at gøre sig umage med sine gode opgaver og evne til at forklare. Eleven skriver, at matematiklæreren har været den eneste lærer, der har været i stand til at lære vedkommende matematik nogensinde.

2) Frank Tandrup Andersen fra ZBC, Vordingborg

Det er ikke nemt at tage en erhvervsuddannelse under coronanedlukningen.

Men ifølge en elevindstilling har Frank Tandrup Andersen, der underviser i netværk, server og hardware på ZBC Vordingborg dog formået at gøre det en del nemmere for eleverne med velforberedt, differentieret undervisning og godmorgen-opkald til de elever, der har svært ved at stå op om morgenen. Frank Tandrup Andersen har selv kørt ud til eleverne med fysisk udstyr, så der ikke blev tabt på virtuel undervisning.

3) Line Goul Stoffer fra Mercantec, Bjerringbro

Line Goul Stoffer underviser i automatik og er blevet indstillet 16 gange. Hun bliver blandt andet beskrevet som en lærer, der både er enormt dygtig til et fag, men også hjælper eleverne, når der er problemer derhjemme.

En elev skriver, at »hun er vores mor på skolen«.

4) Mogens Nielsen fra NEXT Uddannelse København, Ballerup

Mogens Nielsen underviser i handel og innovation på NEXT Uddannelse København.

En elev beskriver Mogens Nielsen som en lærer, der altid har et ekstra gear at trække på, når man bliver træt. Han er klar til at investere ubegrænset energi i sine elever, hvis de viser det samme.

Flere elever beskriver, at hans dedikation har haft stor betydning for, hvordan det er gået i deres videre liv.

5) Ann Jeanett Gjødesen Sunhsen, Jacob Lykke Hansen, Dorte Kristensen, Lene Gasbjerg Holt, Louise Knudsen, Mark Peter Lee Baumann og Simon Børsen fra Social- og Sundhedsskolen, Herning

»De (lærerteamet, red.) er utroligt gode til at få noget socialt indover undervisningen og sørge for, at man lærer hinanden at kende på en mere naturlig måde, end hvis man bare skal sidde og snakke med hinanden. Her bruger vi noget fagligt relevant som afsæt for samtalen. «, siger han.

Sådan siger eleven Morten Tolstrup, der er elev på grundforløbet på SOSU-skolen i Herning og medvært på skolens nye tv-show Go’ Morgen SOSU. Nu er lærerteamet indstillet for initiativet, hvor elever og lærere sammen sammensætter et show med quiz og interviews af fagrelevante personer men også danske kendisser.

Læs reportagen fra morgenshowet her.

Nominerede til gymnasiekategorien

1) Susanne Thorhauge fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole, København

Susanne Thorhauge har med humor og livshistorier formået at gøre latin til elevernes yndlingsfag. Hun er den lærer, der har fået flest indstillinger til Politikens Undervisningspris med knap 100 indstillinger.

Som én elev forklarer det i indstillingen: »Hun er nok den bedste lærer, jeg nogensinde har haft, på trods af at jeg synes, hendes fag er utroligt kedeligt«.

Læs reportagen fra Susanne Thorhauges undervisning her.

Annonce

2) Khalil Raslan Mashinesh fra U/NORD, Hillerød.

Khalil Raslan Mashinesh underviser i matematik på U/NORD Teknisk Gymnasium i Hillerød. Udover at være fagligt kreativ ved eksempelvis at lave matematiske digte for eleverne, bliver han hyldet for sin personlige tilgang til eleverne.

Hans energi og høje humør er svært for eleverne ikke at blive smittet af, når han laver fredagsdanse og joker med eleverne. Derfor har 12 elever indstillet den unge lærer til prisen.

Læs reportage fra Khalil Raslan Mashinesh undervisning her.

3) Esbern Johnsen fra Niels Brock, København.

Esbern Johnsen underviser i engelsk og historie på Niels Brock. Han er blevet indstillet til Undervisningsprisen 21 gange.

Flere elever lægger vægt på, at Esbern Johnsen er dygtig til at hjælpe eleverne med problemer – om det er privat eller handler om, hvordan man får det meste ud af sin problemformulering i SOP-opgaven. En elev skriver følgende i sin indstilling:

»Jeg har meget gange været meget stresset, og når jeg så har snakket har med Esbern, så har han hjulpet mig med at skabe en ro og få et overblik over tingene«.

4) Karen Østergaard Richter Hansen fra Aalborg Katedralskole.

Karen Østergaard Richter Hansen underviser i dansk og psykologi. Da hendes klasse skulle skrive SRP, samlede hun dem i en rundkreds for at snakke om, hvordan man sikrer mental trivsel og en god SRP-opgave på samme tid.

Flere elever skriver i indstillingerne, at Karen Østergaard Richter Hansen er god til at se, hvilke emner der interesser dem. Hun tager blandt andet emner op som Føtex’ vinterbolle-shitstorm, kønsdebatter og diagnosesamfund.

5) Janus Lyllof og Rasmus Thoft Pedersen fra Mulernes Legatskole, Odense

Janus Lyllof og Rasmus Thoft Pedersen er et lærerteam, der underviser i matematik og fysik. De beskrives som lærere, der elsker deres fag i så høj en grad, at undervisningen »som ellers kan være langhåret og uoverskuelig bliver gjort spændende«, som en elev beskriver det.

Priserne uddeles tirsdag 11. maj 2021 ved en fest i Pressen i Politikens Hus.

Læs mere: