Foldetrick. Prisvinderen folder et stykke A4-papir for at illustrere eksponentielle ligningers funktion.
Foto: DITTE VALENTE

Foldetrick. Prisvinderen folder et stykke A4-papir for at illustrere eksponentielle ligningers funktion.

Undervisningsprisen

Vinder af Undervisningsprisen: Livet er bare sjovere, hvis man forstår naturfag

Henning Bjarne Afzelius formår at fange elever med sin viden og formidlingsevne.

Undervisningsprisen

I fysiklokalet på Nørre Gymnasium i Brønshøj i København farer en spinkel mand frem og tilbage langs en tavle i flere niveauer.

På tavlen står et hav af bogstaver og tal, som for uvedkommende let kunne ligne en stor pærevælling.

Men det er eksponentielle ligninger.

Den spinkle mand ved tavlen er matematik-, fysik- og astronomilærer og hedder Henning Bjarne Afzelius. Og er vinder af Politikens Undervisningspris for gymnasiale ungdomsuddannelser. I små hoppende bevægelser henter han et stykke A4-papir, og ligger det på et bord foran tavlen.

LÆS OGSÅ

Rentebunke
»Når jeg folder det, svarer det til, at der ligger to stykker papir. Næste gang jeg folder det, svarer det til, at der ligger fire stykker papir«, fortæller læreren, mens han kigger ud over 2.g’erne i fysiklokalet.

Hele klassen følger med, som han henter endnu et stykke papir og lægger oven på det andet. Så endnu et. Og endnu et.

Først stykkevis og så i sammenpakkede bunker og til sidst hele kasser indtil bunken af papirer er over en meter høj.

»Hvad har det så med lån at gøre«, spørger han ud i klassen, mens han støtter bunken af papirer.

En række hænder ryger i vejret.

»Renter«, lyder svaret så.

Faktisk er det sådan, at 14 år efter man har lånt et stykke papir, så skylder man den her stak i renter, forklarer han.

»I kan i dag med tre tryk på jeres mobiltelefon ruinere jer for resten af jeres liv. Den eneste sikkerhed I har for, det ikke sker, det er at forstå, hvordan det der kunne ske«, siger han og peger på papirbunken.

»Og det forstår man, hvis man forstår det der«, siger han og peger på tavlen med ligninger bag ham.

LÆS HENNINGS INDSTILLINGER

Naturfagligviden er brugbar
I selve indstillingerne af Henning Bjarne Afzelius går det igen, at han har formået vække nogen ellers udprægede sprogligt orienterede elevers interesse for det matematiske.

Flere af indstillerne roser ham for at gøre »det ubegribelige håndgribeligt«.

»Det er vigtig for mig at præsentere elverne for den præmis, at den naturfaglige undervisning er vigtig og brugbar viden. Derfor er jeg også nødt til at gøre det håndgribeligt. Selvfølgelig er man bundet af en kontrakt med undervisningsministeriet, men man må jo godt modellere det lidt«, siger han.

For de to 18-årige elever Amanda Nielsen og Mille Lilja har han gjort »en verden til forskel«. De fik den prisvindende lærer til matematik for blot få måneder siden.

»Vi var til terminsprøve til matematik i går, og sidste år fik jeg virkelig sådan en lortekarakter, men i går til prøven sad jeg bare og tænkte ’Wow, jeg kan virkelig finde ud af de her opgaver’. Hans undervisning giver bare et helt andet syn på matematik. Man kan forholde sig sådan mere til det, for han går altid ud fra et eller andet konkret«, siger Mille Lilja.

»Ja, jeg vil 100 procent kunne huske ham stående der med papirerne, når jeg måske en dag står i banken og skal skrive under på noget. Det danner nogle billeder oppe i hovedet«, siger Amanda Nielsen.

Sammenspil
For at være en god lærer, mener Henning Bjarne Afzelius, at man er nødt til at give noget af sig selv og komme til eleverne.

Han tænker undervisningen som et form for sammenspil, hvor han møder eleverne på halvvejen og rækker hånden ud til dem. Derfra er det op til eleverne også at rykke sig og tage hans hånd.



»Og når eleverne begynder at sidde og gemme sig lidt bag computeren, så kan man da godt tænke, om de nu sidder og spiller Tetris. Det synes jeg, er meget svært, for nogle gange spiller de jo Tetris. Men så skal man måske også kigge på sig selv, hvis eleverne sidder og er fraværende«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Afbetalingskøb og fællesregning

Tilbage i klassen fortsætter udregningen af de eksponentielle ligninger. Henning Bjarne Afzelius’ øjne spærres vidt op og mundvigene trækker langt hen over kindbenene, som eleverne én efter én bliver mere sikre i fællesudregningerne på tavlen. På bagerste række sidder eleven Lars med hovedet gemt halvt væk bag en bærbar computer. Han har ikke sagt noget hele timen. Men så sådan løfter han øjnene fra skærmen og får kontakt med læreren.

LÆS OGSÅ »Man kan købe en computer til 3.000 kroner kontant, men hvis man betaler en månedlig ydelse i stedet, så kommer den helt op på 7.296 kroner«, siger han. »JA!«, råber prisvinderen begejstret udover klassen.



Gymnasielæreren Rudi Lauridsen, der underviser i historie og idræt på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, vandt sidste år Politikens Undervisningspris.

For ham har prisen haft stor betydning, og han glæder sig over, at han har været med til at sætte fokus på de positive historier i det danske undervisningssystem.

Kilde: Politiken / Janus Engel

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce