Indstillet: Annette Schever, Sankt Petri skole

Grundskole

Hvilket eller hvilke fag?: Klasselærer i 0. klasse

Indstillet af: Grith Huwer

Begrundelse: Annette er en yderst kvalificeret og vellidt lærer til at varetage undervisningen i 0.b.

Annette har en fantastisk evne til at møde børnene i øjenhøjde og tilpasse leg, faglighed og socialt samspil. Hun formår at inddrage essentielle og til tider filosofiske emner i sin undervisning, så børnene i en tidlig alder forholder sig til og reflekterer over egen færden i omverden samt dets relation og interaktion med andre individer.

Hendes nærvær i undervisningen sikrer en tilpasset pædagogisk og faglig tilgang til det enkelte barn.

Det er med stor glæde og faglig nysgerrighed, vi hver dag sender vores søn i skole.

Eksempler fra undervisningen: Annette arbejder med temaer, hvor der af børnene som oftest udarbejdes et fysisk produkt. Det kan være masker, store kollager, drager, tegninger, kager etc. Disse kobles sammen med fortællinger, historielæsning, teater- eller museumsbesøg, fysisk udfoldelse eller egne små drama produktioner.

Nogle af de integrerede temaer er: Venskaber, dagligdagens udfordringer og uoverensstemmelser, følelser og nærvær, musikforståelse. Fagene matematik, dansk og tysk er også inddraget i temaerne.

Også indstillet af: Celine Haastrup

Begrundelse: Annette er den klasselærer alle burde have når de begynder i skole. Hun besidder en sjælden blanding af varme, ro, latter og en naturlig autoritet som børnene har mærket fra første sekund. Både socialt og fagligt får hun børnene tunet ind på at gå i skole, at lære og at være sammen i en klasse. Hun har en legende og kreativ tilgang til læring med farver, klippeklistre, historier, kunst og teater, og børnene elsker hendes timer. Det kræver sit at holde en klasse sammen hvor børnene taler forskellige sprog, men Annette har sørget for at skabe en varm og kærlig atmosfære hvor alle kan være med og lærer at tage sig af hinanden. Som forældre kan jeg ikke forestille mig en bedre start på mit barns skolegang.

Eksempler fra undervisningen: Et af Annette første temaer med 0B var hvordan man hjælper andre. Det blev illustreret med billeder, tegninger og eleverne kom selv med eksempler på hvordan man kan være en god ven. Hun tager fat med det samme hvis der er fnidder i klassen og er meget lydhør over for både børn og voksne. Fagligt tænder hun eleverne gennem krea-dage, projekter, musik og museumsbesøg. Klassen har lige haft en kunst-uge hvor de har lavet Hundertwasser-, Paul Klee-malerier og postkort-kunst. For et par uger siden opførte de "Peter og Ulven" til musik helt for sig selv - Alle var med, de havde øvet sig længe og glædede sig enormt.

Også nomineret af: Cathleen Rupf-Biltzing

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Begrundelse: Jeg kan kun være enig med Celine, alle børn burde have en Annette når de begynder i skolen.´

Hun forstår rigtig godt a holde en meget fint balance i en tysk/dansk klasse med forskellige sproglige niveauer og kulturelle forskel. Annette virker aldrig stresset og har masser overskud. Udover at hun er varmt, roligt og sjovt holder hun helt naturligt styr på klassen og vores børn respektere og elsker hende på samme tid. Hun er der med sit hjerte og men kan mærke på hende at hun har et meget stort personligt interesse at alle børn er med og integreret. Udover det er hun også meget god til at håndtere de små og stor bekymringer men kan have som forældre til at barn som starter i 0.klasse. Annette har altid tid til en kort snak.

Annette er i stand til motivere vores børn og på samme tid udfordre dem til at vokse med opgaverne. Og når de er færdig med den lille ny kunstværk de har skaffet, er de ikke selv klar over hvor utroligt meget de faktisk har lært, fordi ”rejsen” var så sjovt og spændende.

Eksempler fra undervisningen: Annette arbejder med et meget kreativ tilgang til forskellige emner. De synger meget, læser historier, går i teater/museum og inddrager matematik, dansk og tysk helt naturligt i deres ”leg”. Jeg er altid meget overrasket hvad min datter kan fremstille af masker, små bøger, tegninger, laterner osv. Alt relateret til forskellige emner som kan være venskab, følelser, årstider, sang og mere. At sørge for at alle børn klare disse udfordringer med glade, uænset sprog,- (dansk/tysk) og udviklingsniveau som Anette gøre fortjener stort respekt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce