Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rejser. Mange gymnasier tilbyder de studerende store studierejser. Johanna Dallad (bild.), der går i 3.g på Rysensteen Gymnasiu, har været 8 dage i Rusland med sin klasse.
Foto: Maud Lervik

Rejser. Mange gymnasier tilbyder de studerende store studierejser. Johanna Dallad (bild.), der går i 3.g på Rysensteen Gymnasiu, har været 8 dage i Rusland med sin klasse.

Ungdomsuddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelever: Det betyder studieturen for os

Politiken har spurgt fire elever på Rysensteen Gymnasium, hvad deres overvejelser har været i forhold til studieture i gymnasietiden.

Ungdomsuddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Johanna Dalland, 19 år, 3. g, 8 dage i Sankt Petersborg i Rusland:

Jeg valgte Rysensteen, inden de begyndte at promovere deres citizenship-program. Det var stadig under udvikling, da jeg skulle starte, men skolen har jo altid haft en meget international profil, og jeg blev allerede forelsket i den til orienteringsaftenen«.

»Jeg tænkte på mit cv, allerede før jeg tog til USA på udveksling, inden jeg startede her. Jeg havde længe overvejet at studere i udlandet, og så er citizenship-programmet her rigtig godt for éns cv. Det er vigtigt, hvad man har lavet i selve skoleforløbet, men også ved siden af, eksempel frivilligt arbejde«.

»Jeg har været på fem forskellige udvekslingsophold, og Rusland var klart det hårdeste med et tætpakket program og et meget større kulturchok end forventet. Vi havde fået af vide, at det var meget vestligt i Sankt Petersborg, men jeg fik bekræftet en del fordomme; de drikker en masse vodka, sælger skydere og armbrøster i shoppingcentret og går i joggingtøj fra Adidas. Jeg lærte meget om kulturen og den russiske mentalitet. De var meget optaget af den russiske storhedstid og følte, at de havde vundet Anden Verdenskrig. Opholdet har givet mig en større tolerance i forhold til forskelligheder«.

Viggo Lehrmann Hansen, 18 år, 3.g, 10 dage i Egypten:

»Jeg havde ikke gjort mig de helt store tanker om mulighederne for at rejse med gymnasiet«.

»Faktisk handlede det mest om, at skolen lå i mit nærområde. Rysensteen Gymnasium har den helt store tiltrækningskraft her på Vesterbro, og der var flere, der havde fortalt mig om rejserne, men det var ikke det, der gjorde, at jeg valgte det. Og det er ikke, fordi jeg tænkte på mit cv. Det fylder intet overhovedet. Jeg har aldrig gjort mig de tanker.

»At sige at dannelse er overvurderet, er et meget overvurderet udsagn. Og her på Rystensteen er det med dannelse blevet til global dannelse, og det mærkede jeg hver eneste dag i Egypten. Rejsen var en kæmpe oplevelse og et overvældende kulturchok«.

»Mindre positivt var det, at deres idé om luksuriøs mad svarer til det, vi herhjemme vil kalde amerikansk junk, og så er det altså ikke fedt at blive tvangsfodret med det seks gange om dagen. Pigmentløst hvidt brød med chicken nuggets. Det var ikke lækkert. Men turen gav mig en bedre forståelse for Egyptens kultur, og så fik jeg også en masse gode forbindelser. Både venner og muligheder for arbejde i fremtiden«.

William Fock, 19 år, 3.g, 10 dage i Boston, USA:

Jeg valgte Rysensteen, fordi det ligger tæt på, hvor jeg bor. Men jeg kender nogen, der gik her året før, jeg skulle starte, og de snakkede om rejserne. Så det var med i mine overvejelser«.

»Det lød enormt tiltalende det her med, at man i 2 år bygger op til den store tur i undervisningen, og at man så skal bo hos en familie og møde andre kulturer«.

»Jeg tænkte ikke over mit cv, før jeg startede, men det er noget, jeg er begyndt at tænke over efterfølgende. Det ser godt ud på cv’et, at man har været med i det her global citizenship programme«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ved at bo hos en familie kom man rigtig tæt på dem og kunne se, hvordan de lever. De er meget europæiske i Boston i forhold til resten af USA, men alligevel er det meget anderledes end herhjemme«.

»For eksempel havde de våben i hjemmet og snakkede helt anderledes om Donald Trump, end vi gør herhjemme«.

»De var meget radikale, og de var virkelig glade for deres våben. Næsten for glade. Moren tog sit våben med sig, når hun bare skulle ud at handle. Sjovt at opleve, men også ret uhyggeligt«.

»Opholdet gav mig en indsigt i, hvordan de tænker i USA«.

»Når folk herhjemme kan tænke, at det går helt galt derovre, er det meget givende selv at være der og få det perspektiv med«.

Maja Birke, 18 år, 3. g, 9 dage i Indien:

Det var ikke på grund af muligheden for at rejse, jeg valgte Rysensteen. Jeg havde hørt, at det var et godt gymnasium for ambitiøse elever, så derfor ville jeg gerne gå her. Og så fulgte rejsen ligesom med. Det er rigtig fedt, og det ser godt ud på cv’et«.

»Men jeg ville gå på gymnasiet for at lære en masse, og ikke så meget fordi man kunne komme ud at rejse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Indien er på mange måder et sindssygt land. Efter at have haft optakt til rejsen i undervisningen i 2 år var det ret vildt endelig at komme ned at se de ting, vi har snakket så meget om. I Indien har de en meget anderledes kultur, og der er mange, der er meget religiøse. Jeg er ikke selv religiøs, men besøget hjalp mig med bedre at kunne forstå, hvorfor folk kan være så religiøse«.

»Vi har en tendens til at tænke, at vores måder at gøre ting på er de mest logiske, så det var spændende at høre deres holdninger til for eksempel ægteskab og sengetider. I starten gik jeg meget på tåspidser, for der var lidt ulækkert, og når jeg gik på gaden, som jeg havde set børn bruge som toilet, kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvad jeg mon trådte i«.

»Men når jeg tænker på det bagefter, var det fedt at se og opleve et sted, hvor alt er så anderledes«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden