CV. Det ser godt ud på CV'et at praktikken er foregået i udlandet, det er eleverne på beklædningshåndværker-holdet  helt bevidste om. Fra venstre er det Melanie Schotte, Sanne Eberhardt Knudsen og lærer Anette Matthiesen.
Foto: Maud Lervik

CV. Det ser godt ud på CV'et at praktikken er foregået i udlandet, det er eleverne på beklædningshåndværker-holdet helt bevidste om. Fra venstre er det Melanie Schotte, Sanne Eberhardt Knudsen og lærer Anette Matthiesen.

Ungdomsuddannelse

CV-presset begynder allerede på ungdomsuddannelsen

Unge føler sig plaget af høje karakterkrav og et samfund, hvor uddannelse er et parameter for at klare sig godt.

Ungdomsuddannelse

Hvilket fritidsjob skal jeg have, hvis jeg skal have en chance for at blive valgt? Hjælper det, hvis jeg har været i udlandet? Står der nok på mit cv?

Det er spørgsmål, der allerede fylder meget i unges bevidsthed, når de går på en ungdomsuddannelse. I undersøgelsen ’Unges bud på bedre trivsel’, derer foretaget af Ungdomsbureauet for Region Syddanmark, peger en stor del af de unge på forventningspres og tidspres som de to mest dominerende problematikker i forhold til deres trivsel. De nævner blandt andet cv-pleje som en »markant udfordring«.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af tidligere undersøgelser fra blandt andet Center for Ungdomsforskning, Vidensråd for Forebyggelse og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der ifølge rapporten bidrager til antagelsen om, at »det danske ungdomsliv ikke altid er en dans på roser«, og eleverne fik derfor stillet spørgsmålet: Hvad er det værste ved at være ung?

Kenneth Salomonsen, der er projektchef og stifter af Ungdomsbureauet, ser undersøgelsens resultater som et udtryk for »en større samfundsmæssig og kulturel bevægelse, hvor uddannelse er sat i centrum for det at klare sig godt«, og hvor cv’et spiller ind i forhold til det.

»Det handler om en form for konkurrencestatsbølge. Der kommer et pres på eleverne, i forhold til at man skal kunne gøre sig nyttig og bidrage positivt til samfundet. Det er noget, vi i høj grad ser på de gymnasiale uddannelser«, siger Kenneth Salomonsen.

Eleverne blev i undersøgelsen bedt om at komme med nogle forslag til løsninger, og her nævner flere, at »de skal være bedre til selv at prioritere deres tid, at der skabes en mere hensigtsmæssig uddannelsesstruktur, så presset udjævnes, samt kampagner, der viser ’det perfekte liv’ med et skønheds- og sundhedsideal som noget andet og mere realistisk end det billede, der dominerer i øjeblikket«.

Cv’et er en del af plan B

Bo Hørslev Petersen, der er ledende studievejleder på Next i København, er enig i, at cv’et og det kommende arbejdsmarked betyder meget for elever på ungdomsuddannelserne. Ifølge ham skyldes det især de høje karakterkrav på mange af landets videregående uddannelser:

»Eleverne ved godt, at det er svært at få så højt et gennemsnit, som mange af de eftertragtede uddannelser kræver. Derfor laver de en plan B, som handler om at få noget godt på cv'et, så de kan komme ind via kvote 2. Eleverne hører fra alle, at de skal tage sig sammen, hvis de vil ind på deres drømmestudium, og det gør dem stressede i forhold til at få noget godt på cv’et«, fortæller Bo Hørslev Petersen.

Selv om mange unge nævner cv’et som et element, der påvirker deres trivsel, er det ifølge Kenneth Salomonsen dog først, når de unge starter på videregående uddannelser, at fokusset på cv’et for alvor tager til: »På 2. eller 3. semester begynder unge at punke sig selv ret hårdt for at finde et relevant studiejob. Her begynder cv-rytteriet virkelig at spille ind«, siger han og tilføjer, at det også først er her, de unge rigtig begynder at lave »cv-plejende aktiviteter«.

»Det er lidt paradoksalt. For det er ikke noget, unge praktiserer så meget i gymnasietiden, men det er noget, unge føler, at de burde«, siger han og tilføjer, at de fleste gymnasieelever arbejder i servicebranchen, for eksempel på cafeer eller i supermarkeder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Presset værst på erhvervsskoler

Kampen for et godt cv er imidlertid endnu mere udtalt på landets erhvervsuddannelser, mener Noemi Katznelson, der er forsknings- og centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet København.

»Det er uddannelser, der er rettet mere mod beskæftigelse. Eleverne er godt klar over, at der inden for nogle fag er hård konkurrence, så deres cv’er er nødt til at være prangende, hvis de vil have de gode jobs«, siger Noemi Katznelson.

På erhvervsuddannelsen i beklædningshåndværk på Next København fylder cv'et således en del i elevernes bevidsthed. Klassens elever skal tre uger i praktik fra på søndag, og en stor del af dem har valgt at finde praktikplads i udlandet. Fælles for alle dem er, at de mener, at det er godt for deres cv.

»Det er det med, at man lærer så meget af det, og at man bliver mere ansvarlig og selvsikker, når man prøver at stå på egne ben og ikke har sin lærer lige i nærheden til at spørge om hjælp«, siger Rikke Taaning fra beklædningshåndværksholdet GF2 på Next København. På søndag rejser hun til Malta, hvor hun skal i praktik: »Jeg tror, at man lærer meget af det, at man udvikler sig og bliver mere moden. Og samtidig har jeg hørt, at det ser rigtig godt ud på cv’et, at man har været i udlandet«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce