Gangstere, terrorister i Islamisk Stat og fjendtlige lande som Rusland har gennem en årrække hævet 28 milliarder britiske pund, ca. 242 milliarder kroner, i den britiske statskasse. De mange penge stammer fra udviklingsbistanden og hjælpepakkerne under corona-pandemien, som i vidt omfang er gået til Storbritanniens fjender.
Det fremgår af en hemmeligstemplet regeringsrapport, som The Daily Telegraph kan afsløre indholdet af. Rapporten blev udarbejdet under den tidligere konservative regering, som besluttede at holde den hemmelig for ikke at bringe sig i politisk forlegenhed, skriver avisen.




























