Mindst 445 biler blev stukket i brand nytårsnat i Frankrig, men der var relativt få sammenstød mellem aktivister og politi.
Siden de voldsomme uroligheder i forstæder til Paris og andre franske storbyer i 2005 har det været en tilbagevendende begivenhed, at mange biler stikkes i brand nytårsaften. Antallet af ødelagte biler nytårsnat var 20 procent højere end sidste år.
Masser af politi på vejene
Politiet havde ventet hærværket og havde mobiliseret over 35.000 mand nytårsaften - 7.000 flere end sidste år.
Det franske indenrigsministerium sagde, at der var blevet registreret mindst 445 udbrændte biler, og at 288 personer var blevet anholdt.




























