Det har været en rigtig trist aften for Tony Blair og hans Labour-parti. Partiet har mistet 251 pladser i landets byråd - resultatet har fået den britiske premierminister til at skifte ud i sin regering. Det ventes, at vicepremierminister John Prescott og indenrigsminister Charles Clarke ryger ud af regeringen. Begge har været involveret i skandaler i de seneste uger og er blevet kritiseret hårdt både i Labour og i britiske medier for inkompetence. Konservative jubler Næsten alle tabte pladser er gået til De Konservative under dette partis nye leder, David Cameron. Men der er også fremgang at spore for det højreekstremistiske parti BNP. De Konservative fik det bedste valgresultat, siden 1992. Valget til de i alt 176 lokalråd kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Blair, der siden sidste uge har befundet sig i en sand mediestorm efter en skandale om en ministers godkendelse af, at over 1.000 kriminelle udlændinge er blevet løsladt. Blair kan presses ud Men en regeringsrokade er muligvis ikke nok til at redde den britiske premierminister. Ifølge BBC kræver nogle Labour-medlemmer, at Tony Blair kommer med en tidsplan for, hvornår han selv vil trække sig og overlade magten til hans formodede efterfølger - finansminister Gordon Brown. Vælgere vil af med Blair Blandt briterne er utilfredsheden med Tony Blair til at tage og føle på. Halvdelen af vælgerne kræver premierminister Tony Blairs afgang inden årets udgang. Og mere en tredjedel så gerne, at Blair stopper øjeblikkeligt, viser en ny måling fra BBC. Tony Blair vandt sit tredje parlamentsvalg i træk i 2005 og meddelte efterfølgende, at han vil stoppe inden næste valg i 2010.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf




























