Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Blair slagter Jack Straw i ny rokade

Jack Straw og Charles Clarke er blevet ofret i Blairs nye regering - Foto: AP
Jack Straw og Charles Clarke er blevet ofret i Blairs nye regering - Foto: AP
Lyt til artiklen

Både udenrigsminister Jack Straw og indenrigsminister Charles Clarke mister deres poster i omdannelsen af den britiske regering. Det sker efter det regerende Labour-partis nederlag ved gårsdagens lokalvalg. Den siddende miljøminister Margaret Beckett bliver ny udenrigsminister, mens Straw flyttes til posten som formand for Underhuset i parlamentet. Samtidig oprettes der en ny post som britisk Europa-minister. Kritik af Clarke Forsvarsminister John Reid bliver ny indenrigsminister. Han har hidtil været en af regeringens mest stabile ministre. Han afløser ikke overraskende Charles Clarke, der blev voldsomt kritiseret, da det kom frem, at landets fængselsvæsen havde sendt 1.000 udviste kriminelle ud på de britiske gader i stedet for ud af landet. Derimod beholder vicepremierminister John Prescott sin titel - men får dog frataget en række vigtige ansvarsområder. Han skabte for nyligt avisoverskrifter efter at have haft en affære med en sekretær. Drastiske ændringer Det var ventet, at premierminister Tony Blair ville rense ud i regeringen, men ændringerne er mere dybtgående end spået. »At Margaret Beckett bliver udenrigsminister, var der ikke mange, der havde forudset. Det ser ud som om, Blair denne gang er gået efter en radikal forandring«, siger den politiske analytiker Ben Page til Reuters. Foreløbige optællinger viser, at Labour efter gårsdagens katastrofevalg mister 256 af partiets 1.768 pladser i de lokale byråd, mens de konservative vinder 252.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her