Meget høje temperaturer og en varm, tør vind har medvirket til at sprede flere brande i det sydøstlige Australien. Temperaturen røg i går helt op på 44 grader i nogle områder. I Australiens mest folkerige stat, New South Wales, blev beboere evakueret fra to lokalsamfund nær Gosford 37 kilometer nord for Sydney, hvor flere hjem og biler blev ødelagt af mere end 20 meter høje flammer. Risiko for mere vind De store udfaldsveje nord for Sydney var lukket og forhindrede folk i at vende hjem fra jule- og nytårsferie, mens der indløb rapporter om evakueringer i flere andre områder i New South Wales, dog uden oplysninger om tilskadekomne. »Brandene er spredt vidt omkring og bryder ud over hele staten«, sagde talsmand for brandvæsenet, Rebel Talbert. Hun tilføjer, at det køligere vejr, der skulle være på vej, kan bringe nye problemer med sig på grund af forhøjet vindhastighed. De australske forstæder er specielt udsat ved de årlige skovbrande, fordi kratskoven forgrener sig ind i dem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























