Rusland anklager Deloitte & Touche for skattesnyd

Lyt til artiklen

Rusland har anklaget det meget store internationale revisionsfirma Deloitte & Touche for skattesnyd og har indledt en kriminel efterforskning, oplyste indenrigsministeriet i Moskva lørdag. Ifølge de russiske myndigheder har revisionsfirmaets filial i Rusland undladt at indbetale "store beløb" i skat. »Ledere i Deloitte & Touche CIS og det Cypern-baserede Deloitte &Touche Consulting Servics Limitied etablerede et arrangement, der inkluderede uberettigede udgiftsposter i bogføringen, hvilket førte til, at der blev skjult indtægter og unddraget store skattebeløb, hed det. Undersøger lederne en for en Politiet undersøger nu lederne for revisionsfirmaet enkeltvis for at kunne fastslå, hvor store tab den russiske stat har haft. Det er tilsyneladende den første sag af denne art rettet mod et vestlige firma, men internt i Rusland har der i mange måneder forud for præsidentvalget den 14. marts været ført en kampagne mod skattesnyd. Oliegiganten Yukos har stået i centrum. Skatteministeriet har anklaget det russiske olieselskab for at have undladt at betale over 18 milliarder kr. i skat alene i 2000 ved at misbruge skattebegunstigede økonomiske zoner i den russiske føderation. Yukos leder, Mikhail Khodorkovskij, har siddet fængslet siden oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her