0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den store
klimaexplainer



  • God fornøjelse.
Er kloden fortabt Lidt historie Situationen i dag Hvor er vi på vej hen Hvad gør verden Hvad kan du selv gøre Tilbage til toppen
29. oktober 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er kloden fortabt?

At læse om klimaforandringerne er nogle gange lige så sjovt som at lege med en punkteret badebold.

Og man kan hurtigt føle, at kloden har omtrent lige så store chancer for at overleve som en gople på en motorvej.

Denne artikel handler om klimaforandringer. Men også om, hvad de ikke er.
Kloden er ikke ved at gå under. Både den og vi mennesker skal nok overleve. Men den kan blive møgubehagelig at bo på.
Ingen videnskabsfolk siger, at vi har et bestemt antal år før ragnarok. Og det er stadig muligt at vende udviklingen, før de helt slemme forandringer sker.
1,5 grader eller 2 grader er ikke magiske tal. Naturen tæller ikke i decimaler.

Hvert lille nøk gør situationen værre. 1,5 grader er bedre end 1,6 grader, og 3 grader er bedre end 3,3 grader.

Der er ingen grund til at give op, selv hvis det er umuligt at holde sig på et bestemt tal.
Hvis du godt kan lide at spise bøf eller flyve, er du ikke et dårligt menneske – men måske kan du pille lidt ved dine vaner.
Vores chancer for at komme så godt ud af krisen som muligt bliver bedre, jo mere vi ved om den.
Kapitel 1

Lidt historie

(eller: Hvis bare vi havde lyttet til Eunice)

  • Hvis du hører nogen mumle noget om naturlig udvikling eller solvinde, kan du give dem dette link … og bede dem læse afsnit A.1 på side 4.

  • Jo, hun er faktisk i familie med fysikpioneren Isaac Newton.
Den med CO2 blev markant varmere end den med almindelig luft. Aha, tænkte hun, og udgav en videnskabelig artikel , der konkluderede, at mere CO2 i atmosfæren ville gøre jorden varmere.

Drivhuseffekten

  • Det er faktisk en helt anden fysisk proces, men analogien er så god, at vi bruger udtrykket drivhuseffekt.
Over tiden nedbrydes gasserne – men problemet er, at vi bliver ved med at udlede dem i højere tempo, end de nedbrydes.


Svensk jubeloptimist

  • Det er blevet påstået, at han er Greta Thunbergs tipoldefar – det er ikke rigtigt. Men de ER slægtninge. Verden er sær.
Han troede godt nok, det ville tage nogle tusinde år, for han havde ikke fantasi til at forestille sig, hvor meget energi kloden ville bruge det næste århundrede. Men hans beregninger for temperaturstigninger, hvis vi fortsatte med at lukke mere CO2 ud i luften, var rimelig præcise.

Det var en fremragende ting, mente Svante Arrhenius. Hvis kloden blev varmere, ville landbruget få det bedre, sultproblemer forsvinde, og vi kunne for altid afværge nye istider.
Mange videnskabsfolk tvivlede dog på, at han havde ret. Det virkede som science fiction, at mennesker kunne lave drastisk om på jordens klima – selv over lang tid. Arrhenius selv gik videre til at forske i andre områder og vandt senere en nobelpris i kemi for noget helt andet.

Hov, bliver det koldere?

Men det tog tid: Så sent som i 1970’erne var der stadig et mindretal af forskere, der mente, at vi havde kurs mod afkøling af kloden på grund af forurening, der blokerede for solenergien, for eksempel fra spraydåser.
Nedkølingsfolkene blev der efterhånden færre af. Global opvarmning blev noget, også politikere begyndte at tage alvorligt:

For eksempel holdt Storbritanniens ’jernlady’, Margaret Thatcher, allerede i 1989 en flammetale i FN om risikoen for ”uigenkaldelig skade” fra klimaforandringer.

Året før havde FN nedsat sit klimapanel, IPCC, og i 1995 afholdtes det første af de nu årlige klimatopmøder. Det vagthundesystem, vi kender i dag, var på plads … og siden er der ikke sket det store, kan man føle.

Noget er der nu sket. Grøn energi har udskiftet sort mange steder i verden, elbiler vinder frem, og mange lande har vedtaget klimamål. Uheldigvis stiger mængden af drivhusgasser i atmosfæren stadig, for vi omlægger ikke hurtigt nok.

I dag er CO2-indholdet i vores atmosfære det højeste i 4 millioner år – og selv om det svinger naturligt, har verden aldrig oplevet noget lignende den seneste lille million år.

Det kan man se på denne ret vilde graf.


Billedet er generelt det samme for andre drivhusgasser som metan, lattergas og HFC.

Det bringer os til, hvordan kloden har det i dag.
Kapitel 2

Situationen i dag

(eller: Smid ikke mønter i en jetmotor)


De små skub til klimabalancen skaber vilde udsving i vejret, og indimellem udløser de for eksempel kuldebølger.

Så selv om menneskeskabt global opvarmning i dag er et videnskabeligt faktum, taler eksperter hellere om ’klimaforandringer’.

Klodens vejr er et næsten ufatteligt indviklet system, hvor luftstrømme i 20 kilometers højde og havstrømme dybt under havets overflade spiller sammen.

Selv den bedste videnskab kan i dag ikke give et sikkert billede af, hvordan vejret vil blive selv tre-fire uger frem – computermodellerne kan ikke klare det, for der er for mange ubekendte, der påvirker hinanden på kryds og tværs.

Derimod kan de godt give en overordnet forudsigelse af klimaet mange år frem i tiden.

I dette afsnit kan du gå lidt dybere ned i, hvad der foregår. Og hvis du virkelig vil nørde, er der et par bokse om luften over os og havet under os.

Den er allerede gal


  • Opkaldt efter tyskeren Hans Geiger, der også var med til at opdage atomkernen. Hans lillebror Rudolf var i øvrigt en af verdens førende klimaforskere, og hvis man i et atlas har set farvede kort med klimazoner – ørken, subtropisk osv. – så bygger det delvis på Rudolf Geigers forskning.