»Bag det sublime volapyk gemte der sig en ramsaltet systemkritiker med foragt for skinhellighed, udbytning og krig«, skriver Christian Graugaard om digteren Halfdan Rasmussen i sexklummen.
Foto: Erik Petersen

»Bag det sublime volapyk gemte der sig en ramsaltet systemkritiker med foragt for skinhellighed, udbytning og krig«, skriver Christian Graugaard om digteren Halfdan Rasmussen i sexklummen.

Erotik

Christian Graugaard: Halfdan Rasmussen var til sin død en ukuelig anarkist, ikke mindst på sexlivets felt

Hurra for Halfdan Rasmussen og hans kostbare sludrechatol. Men glem ikke, at nationalfabulanten var en ramsaltet systemkritiker. Også erotisk.

Erotik
FOR ABONNENTER

På falderebet fandt jeg vej til Nørrebro Teater for at se ’Noget om helte’. Det var hyggelige timer i selskab med ordækvilibristen Halfdan Rasmussen og hans viltre fauna af cirkusprinsesser, landevejsriddere og sabelslugere fra Als, som foretrækker sablerne rå. En sproglig saltvandsindsprøjtning at gå året i møde med.

Rasmussen er kongerigets vigtigste digter, fordi han som den eneste har en stabil fanbase af børn, for hvem han åbner en verden af poetisk gak og svimlende alfabetmusik, der kilder i kraniekassen og stimulerer til livslang legesyge. Hos Halfdan er naturlove og sociale konventioner ophævet ved lov, og selv det danske sprog må pænt starte forfra, når digteren vrøvler igennem og forvandler Retskrivningsordbogen til rytme, lyd og sanselig jazz.

På Nørrebro holdt man sig til rim og remser fra de syv bind ’Tosserier’, der udkom i 1950’erne, og fint nok med det. Der er stadig vitalt nonsens i de fleste af teksterne, og man bliver stadig varm om hjertet, når Rasmussen besynger hverdagslivets fribyttere og rimer ’Ruth’ med ’badut’.

Alligevel sad jeg og manglede noget. For selv om det halfdanske vrøvlebibliotek er ubetaleligt nok, så er der jo også en anden Halfdan, der fortjener en stemme midt i gøgleriet. Selv var han helt klar i mælet: »Jeg skriver sjove digte./ Jeg skriver osse triste./ De første læser andre folk./ Selv læser jeg de sidste«. Bag det sublime volapyk gemte der sig en ramsaltet systemkritiker med foragt for skinhellighed, udbytning og krig.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce